Denne tarmbakterie hos børn kan udløse tyktarmskræft årtier senere

Tyktarmskræft rammer ikke længere kun ældre

Stadig flere 30- og 40-årige får stillet diagnosen tyktarmskræft. Forskere peger nu på en overraskende synder fra barndommen — en almindelig tarmbakterie, der kan lægge grunden til kræft allerede i de tidlige leveår.

Et internationalt forskerhold har gennemgået næsten tusind tyktarmstumorer fra en lang række lande. I kræftsvulster hos yngre voksne fandt de et karakteristisk "fingeraftryk" fra et giftstof produceret af en udbredt tarmbakterie. Skaderne kan opstå allerede i barnets første leveår — mens selve kræftsygdommen først viser sig årtier senere.

Sygdommen, der ikke længere hører pensionsalderen til

I mange år forbandt lægerne primært tyktarmskræft med personer over 50-60 år. Men epidemiologiske data fra de seneste to årtier har vendt billedet på hovedet. I vestlige lande stiger antallet af tilfælde blandt voksne under 40 dramatisk — nærmest fordoblet for hvert årti.

I USA er antallet af tilfælde i denne aldersgruppe næsten fordoblet pr. årti. En tilsvarende tendens ses i Storbritannien og Australien. Endnu mere foruroligende er det, at mange af de ramte ikke har klassiske risikofaktorer: de er hverken overvægtige, har ingen belastet familiehistorie og lever tilsyneladende sundt.

I Indien og dele af Latinamerika er tyktarmskræft hos unge voksne langt sjældnere. Den geografiske forskel trækker forskerens opmærksomhed i retning af miljø- og livsstilsfaktorer frem for rent genetiske årsager.

Det stigende antal tyktarmskræfttilfælde hos unge voksne tyder på en proces, der begynder langt tidligere end hidtil antaget — sandsynligvis allerede i barndommen.

Onkologer bemærker desuden, at disse "tidlige" kræftformer ofte opfører sig anderledes end typiske tumorer hos ældre patienter. De sidder hyppigere i den nedre del af tyktarmen og er ofte mere aggressive. Det har i årevis antydet, at en anden mekanisme sætter sygdommen i gang.

986 tumorer under genetikernes lup: et tydeligt giftspor

For at forstå, hvad der sker inde i cellerne, kortlagde forskere — koordineret af et hold fra University of California i San Diego — det genetiske materiale fra hundredvis af tyktarmstumorer. Undersøgelsen analyserede 981-986 tumorer fra 11 lande og sammenlignede tilfælde hos unge voksne med kræfttilfælde hos ældre patienter.

I vævet fra personer under 40 år dukkede det samme mønster af DNA-skader op igen og igen. Det kaldes en mutationssignatur — et sæt skader, der kan knyttes til en specifik årsag. I dette tilfælde matchede mønsteret præcis det, som colibactin efterlader. Colibactin er et giftstof, der produceres af visse stammer af bakterien Escherichia coli.

E. coli er en klassisk "beboer" i tarmen. De fleste varianter er harmløse eller hjælper endda fordøjelsen. Men nogle stammer besidder et særligt gensegment kaldet pks-øen. Dette gensæt gør det muligt at producere colibactin — et molekyle, der skader DNA kraftigt.

Colibactin danner broer mellem de to DNA-strenge. Det "sammenklistrede" genetiske materiale brækker over, og cellen forsøger at reparere det. Denne reparationsproces er langt fra fejlfri — der efterlades ofte mutationer. Over tid hober fejlene sig op og forstyrrer de gener, der styrer celledeling.

Mutationer karakteristiske for colibactins virkning optrådte omkring 3,3 gange hyppigere i tumorer hos unge voksne end hos ældre patienter — en stærk forbindelse til den tidlige sygdomsstart.

Bemærkelsesværdigt nok er de lande med den højeste andel af sådanne mutationer i kræftsvulster netop de lande, hvor tyktarmskræft hos yngre voksne forekommer hyppigst. Denne geografiske sammenhæng styrker hypotesen om, at langvarig kontakt med farlige E. coli-stammer spiller en afgørende rolle i kræftudviklingen mange år senere.

En farlig passager i tarmen: bakterien, der bliver livet ud

Forskerne undersøgte, hvornår mennesker første gang kommer i kontakt med disse bakterier. Resultaterne er bekymrende. Colibactin-producerende E. coli-stammer dukker op i tarmen allerede i barnets første leveår. Det anslås, at op mod 40 procent af børn i lande som USA og Storbritannien bærer sådanne varianter i tarmen.

Et barns krop vænner sig til den etablerede mikrobiom og bevarer ofte en lignende sammensætning af tarmfloraen i årevis derefter. Det betyder, at tarmvæggens celler kan udsættes for små, men vedvarende doser af giftstoffet i lang tid — et årti, to årtier eller endnu længere.

Tarmceller deler sig relativt hurtigt. Enhver fejl, der er fastlåst i DNA'et, kan overføres til de næste "generationer" af celler. Efter 15-30 år er der ophobet så mange fejl, at nogle celler begynder at undslippe kroppens kontrol. Det er den direkte vej til polypper og siden fuldblomstret tyktarmskræft.

Hvorfor bliver nogle syge, mens andre ikke gør?

Ikke alle børn, der bærer en farlig E. coli-stamme, vil udvikle kræft som voksne. Forskerne peger på flere overlappende faktorer:

• tilstedeværelse af colibactin-producerende bakterier i barndom og ungdom,
• en kost rig på rødt og forarbejdet kød samt stærkt forarbejdede fødevarer,
• lavt indtag af kostfibre, grøntsager og frugt,
• fysisk inaktivitet og stillesiddende arbejds- og hverdagsliv,
• rygning og et højt alkoholforbrug.

Disse faktorer fremmer kronisk betændelse i tarmen, som yderligere svækker kroppens DNA-reparationsmekanismer. Resultatet er, at mutationer fra colibactin lettere slår rod og forankres permanent.

Kan man teste for "farlige" bakterier hos et barn?

I lyset af de nye fund arbejder forskerteams på enkle afføringsprøver, der kan afsløre, om en person bærer E. coli-stammer med pks-øen i tarmen. En sådan test ville minde om de nuværende afføringsprøver for blod i afføringen, men i stedet for tegn på kræft lede efter en specifik bakterie.

Foreløbige planer går ud på at tilbyde sådanne test til børn og unge voksne for at identificere personer med forhøjet risiko — lang tid inden polypper eller de første kræftforandringer opstår.

Hvad kan man gøre ved et positivt resultat? Forskerne overvejer flere strategier:

• brug af målrettede antibiotika, der udelukkende fjerner stammer med pks-øen,
• indgift af særligt udvalgte probiotika, der "fortrænger" de farlige bakterier,
• kostomlægning, der styrker gavnlige mikroorganismer og begrænser vækstbetingelserne for farlige stammer,
• tættere overvågning af tyktarmen i voksenlivet, fx tidligere og hyppigere koloskopier.

Det er stadig koncepter, der kræver afprøvning i store kliniske studier. Alene tilstedeværelsen af en farlig bakterie betyder ikke automatisk sygdom, så det bliver afgørende at afveje fordele og risici ved eventuelle indgreb omhyggeligt.

Hvad betyder dette for forebyggelse?

Tyktarmskræft udgør et alvorligt sundhedsproblem i mange lande, særligt hos personer over 50. Screeningprogrammer i form af koloskopi retter sig primært mod denne aldersgruppe. Det stigende antal tilfælde hos yngre voksne kan nødvendiggøre en justering af anbefalingerne.

I praksis kan det betyde følgende ændringer:

For forældre kan denne viden fungere som ekstra motivation til tidligt at give børn tarmvenlige vaner: masser af grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter samt færre sukkerholdige drikkevarer og snacks med mange tilsætningsstoffer.

Hvordan genkender man bekymrende symptomer hos en ung person?

Tyktarmskræft hos 30- og 40-årige opdages ofte sent, fordi de første symptomer let afskrives som stress eller kostproblemer. Advarselssignaler, man ikke bør ignorere, er blandt andet:

• blod i afføringen eller tydelig ændring i dens udseende,
• vedvarende diarré eller forstoppelse, der strækker sig over flere uger,
• en fornemmelse af "ufuldstændig tømning" efter toiletbesøg,
• utilsigtet vægttab,
• træthed og blodmangel uden anden åbenlys årsag,
• vedvarende mavesmerter, særligt i den nedre del af maven.

Ved sådanne symptomer bør også unge mennesker insistere på grundig udredning frem for at nøjes med krampeløsende medicin og rådet om at "stresse mindre". Vedvarende tarmproblemer kræver undersøgelse — uanset alder.

Tarmmikrobiomet som et nyt "organ", der skal passes

Historien om colibactin viser, hvor stor indflydelse sammensætningen af tarmfloraen har på hele kroppens sundhed. For ikke så længe siden betragtede vi tarmbakterierne som en videnskabelig kuriøsitet. I dag taler man i stigende grad om dem som et ekstra "organ", der kræver aktiv pleje.

For den almindelige patient handler det om nogle enkle principper: varieret kost, rigeligt med kostfibre, begrænsning af stærkt forarbejdede fødevarer og regelmæssig motion. Det eliminerer ikke risikoen fra giftige E. coli-stammer fuldstændigt, men kan svække deres indvirkning og styrke kroppens naturlige evne til at reparere DNA-skader.

I de kommende år kan vi forvente nye tests og målrettede behandlinger rettet mod mikrobiomet. Så kan en simpel afføringsprøve hos et barn eller en ung voksen blive ikke bare et middel til at opdage parasitter, men et redskab til at forudsige risikoen for tyktarmskræft årtier, inden det første symptom viser sig.