En tilbagevendende diskussion hver forår
Så snart de første varme dage melder sig, blusser debatten om den asiatiske gedehams og hjemmelavede fælder op igen – og videoerne florerer på de sociale medier.
Opskrifter på "dræbende" flasker fyldt med søde alkoholblandinger cirkulerer på Facebook og TikTok og lover at redde både bier og haven. Men forskere og entomologer ser på denne tendens med stor bekymring. Ifølge dem er der tale om tilsyneladende hjælp, der i praksis skader naturen.
Den asiatiske gedehams: internetdæmon eller reel trussel?
Den asiatiske gedehams, Vespa velutina – også kaldet den gulfodede gedehams – ankom ved et uheld til Europa i begyndelsen af det 21. århundrede. Siden da har den langsomt erobret nye områder, hjulpet af milde vintre og let adgang til føde.
På nettet er den vokset frem som et slags "hadhåndværk". Den beskyldes for dramatiske fald i bibestanden og et generelt kollaps blandt bestøvende insekter. Virkeligheden er dog langt mere nuanceret. Den asiatiske gedehams lever af mange forskellige insekter – ikke kun bier, men også fluer, hvepse og andre arter, der i forvejen har svært ved at klare sig i et miljø præget af kemikalier.
Centrale studier af bestøvernes tilstand peger på en helt anden hovedskyldig: den intensive landbrugskemi. Pesticider – særligt dem der anvendes i stor skala – har en langt bedre dokumenteret og mere dramatisk effekt på bier end gedehamsene nogensinde har haft. Entomologer minder om, at rovdyr – selv nye i økosystemet – blot er ét element i et komplekst puslespil.
Den asiatiske gedehams kan godt være et problem, særligt nær biergårde, men dens "sorte legende" er i høj grad vokset ud af frygt og forenklinger snarere end videnskabelige data.
Gør hjemmelavede fælder overhovedet en forskel?
På Facebook og havefora er rådene nemme at finde: tag en plastikflaske, hæld øl, sirup, vin eller eddike i, hæng den op i et træ – "og så er gedehamsproblemet løst". Denne slags anvisninger vender tilbage hvert forår og samler tusindvis af delinger.
I praksis har disse fælder to egenskaber, der sjældent nævnes i DIY-beskrivelserne:
- De skelner ikke mellem arter – alt, der tiltrækkes af duften, falder i;
- De påvirker næsten ikke koloniens størrelse – de fanger enkeltindivider, men ødelægger ikke selve redet.
Undersøgelser foretaget af videnskabelige institutter, herunder INRA, MNHN og CNRS, er klare i deres konklusion: flasefælder med sødalkoholiske blandinger er ikke-selektive og skadelige set fra et naturvidenskabeligt perspektiv. Tusindvis af mennesker, der hænger dem op i deres haver, skaber i stor skala et netværk af "mini-druknefælder" for insekter – og det er overvejende uskyldige arter, der betaler prisen.
Set fra en biologs synspunkt er disse hjemmelavede konstruktioner mere et massefangstredskab for bestøvere end et effektivt våben mod den asiatiske gedehams.
Hvem ender i "flaskefælderne"?
Alt, der kan lugte sukker eller gæring, flyver ind. Blandt ofrene finder man blandt andet:
- honningbier og vilde solitære biarter,
- humlebier,
- fluer der fungerer som bestøvere,
- rovbiller og andre nyttige havinsekter,
- hvepse, der regulerer bestanden af mange skadedyr.
Asiatiske gedehams ender også i fælderne, men deres andel er symbolsk. For kolonien som helhed betyder et sådant tab meget lidt – arbejderne erstattes hurtigt. For bestanden af vilde bestøvere gør tabet af adskillige dusin eller hundrede individer fra et enkelt område derimod en mærkbar forskel.
Forskere beskriver det direkte: massiv ophængning af ikke-selektive fælder fungerer som endnu et lokalt "mekanisk pesticid". Blot erstatter vi kemien med plastik, sukker og alkohol – og effekten på biodiversiteten kan være tilsvarende. Færre insekter i områder, hvor der allerede mangler dem.
Frygten for stik kontra den reelle risiko
Til antigedehams-feberen føjes også bekymring for egen sundhed. På nettet cirkulerer historier om et "superaggressivt" insekt, der angriber uden grund. Specialister dæmper gemytterne: den asiatiske gedehams' adfærd uden for nærheden af sit rede adskiller sig ikke synderligt fra vores hjemlige gedehams.
Angreb sker, når man kommer for tæt på et rede eller provokerer insektet kraftigt. For en allergisk person kan ethvert stik være farligt – også fra en bi eller hveps. Det er et reelt problem, men det gælder mange stikinsekter, ikke kun den eksotiske nyankomne.
Ser man enkeltindivider ved terrassen eller frugttræet, er det typisk ikke en grund til at starte "total krig" – det er snarere et signal om at udvise fornuft og holde øje med omgivelserne.
Hvornår giver indgriben mening – og hvornår bør man lade være?
Situationen ser helt anderledes ud, hvor der er biergårde. Et rede med asiatiske gedehams tæt på en række bistader kan bogstaveligt talt decimere bierne, og så er indsatsen høj – det handler om biavlerens arbejde og indkomst.
Fornuftige foranstaltninger ved biergårde
For professionelle og hobbymæssige biavlere anbefaler specialister følgende:
| Handling | Hvorfor det er værd at gøre |
|---|---|
| Overvågning af området omkring staderne | Tidlig opdagelse af et rede giver mulighed for hurtigere at anmode om professionel hjælp |
| Kontakt til specialiseret firma eller myndigheder | Professionel fjernelse af redet begrænser risikoen for mennesker og bier |
| Mere selektive fælder, fx med feromoner | Begrænser antallet af ofre blandt andre insekter, selv om de koster mere |
Disse redskaber er langt fra perfekte, men de forsøger i det mindste at reducere antallet af "utilsigtede ofre". Ikke desto mindre vokser bevidstheden selv i biavlerkredse om, at det er umuligt at udrydde den asiatiske gedehams fra landskabet. Arten har slået sig permanent ned.
Hvorfor en have fuld af fælder virker imod os
For den gennemsnitlige hus- eller havestykke-ejer giver installation af flaskefælder i hvert hjørne af haven det modsatte resultat af det tilsigtede. Der er flere grunde til det:
- Færre bestøvere betyder dårligere afgrøder fra træer, buske og grøntsager,
- et fald i antallet af rovinsekter fremmer formering af bladlus og andre skadedyr,
- et forarmет miljø tiltrækker færre fugle og småkryb.
Resultatet er, at haven bliver mere afhængig af kemisk sprøjtning – og cirklen er sluttet. Mange opsætter netop fælder for at pleje planter og bier på en "naturlig" måde. Kløften mellem det, der føles rigtigt, og det, dataene viser, er her særlig slående.
Hvad man kan gøre i stedet for at fange alt på må og få
Den, der virkelig ønsker at hjælpe bestøverne og mindske insektproblemer i haven, har en hel række enklere og mere effektive muligheder end at hænge flasker med mikstur op.
Praktiske skridt til en insektvenlig have
- Undgå kemikalier, hvor det er muligt – færre sprøjtninger giver insektpopulationerne en chance for at genopbygge sig;
- Plant nektarrige planter – lavendel, katteurt, salvie, sommerfuglebusk og køkkenurter tiltrækker bier og humlebier;
- Lad en del af haven være "vild" – højt græs, grenstakke og sten skaber mikroverdener for mange arter;
- Insekthoteller og vandingssteder – enkle konstruktioner hjælper solitære bier og andre bestøvere med at finde ly;
- Fornuftig observation af gedehams – at se enkeltindivider en gang imellem er ikke tegn på invasion eller nødvendighed af massefangst.
Det kan desuden betale sig at engagere sig i lokale initiativer, der sigter mod at reducere brugen af kemikalier i kommunen. Indsatser i større skala er måske mindre spektakulære end at hænge en flaske op i æbletræet – men de giver langvarige resultater for hele omgivelserne.
Den asiatiske gedehams som signal om et større problem
Denne insektarts historie viser, hvor nemt det er at reducere en kompleks naturkrise til én enkelt "skurk". Frem for at tale om vidtstrakte monokulturer, tons af pesticider og betonering af grønne arealer er det mere bekvemt at pege på en bestemt art, der er nem at fotografere og sætte navn på.
Hjemmelavede fælder er blevet et udtryk for netop denne tankegang: de giver en hurtig følelse af at handle, men ændrer meget lidt i virkeligheden. Fra et videnskabeligt synspunkt er det langt mere fornuftigt at ændre den måde, vi behandler hele rummet omkring os, end blindt at fiske enkeltinsekter op af det.
For danske haveejere og grundejere er konklusionen enkel: inden man om foråret griber saks, flaske og sød drik, er det værd at spørge sig selv, hvem der egentlig drager fordel af den konstruktion. I en tid med en igangværende biodiversitetskrise kan hvert ekstra slag mod bestøverne vise sig at være langt farligere end synet af et par gedehams, der kredser højt over trætoppene.
