Mens kinesiske chipproducenter vinder terræn med lynets hast, afslører en ny test, hvor stort gabet til vestlige cpu’er stadig forbliver.
En sjælden linux-anmeldelse af 12-kerne Loongson 3B6000 viser, hvordan den kinesiske processor klarer sig mod en moderne Ryzen 5 9600X. Tallene tegner et nuanceret billede: teknisk interessant, politisk relevant, men hvad angår ren hastighed stadig langt bagud i forhold til, hvad AMD og Intel tilbyder i dag.
Loongson 3B6000 dukker op uden for Kina
Loongson-cpu’er forlader sjældent det kinesiske marked. Denne gang lykkedes det dog Linux-sitet Phoronix at få fat i et 3B6000-eksemplar via Loongson Hobbyists Community. Det gør testen særligt værdifuld for alle, der følger Kinas teknologiske selvstændighed.
Chippen sad på et micro-ATX-bundkort (3B6000x1-7A2000x1-EVB) med ret beskedne specifikationer: to DIMM-slots, ét M.2-slot, to PCIe x16-slots og kun et begrænset antal USB-porte. Dette er ikke et luksus gaming-bundkort, men tydeligvis tænkt som udviklings- eller arbejdsplatform.
Den 12-kerne Loongson 3B6000 præsterer i mange Linux-tests omkring tre gange langsommere end en seks-kerne AMD Ryzen 5 9600X.
Benchmark-resultater: mange kerner, lidt fart
Phoronix kørte snesevis af Linux-benchmarks, inklusive workloads med AVX-512-understøttelse. På papiret har 3B6000 en attraktiv profil: tolv kerner, moderne instruktioner, egen kinesisk arkitektur. I praksis falder det billede stort set fra hinanden, så snart resultaterne lægges ved siden af moderne x86-chips.
Tre gange langsommere end Ryzen 5 9600X
I de fleste målinger ender Loongson 3B6000 nederst på listen. Ryzen 5 9600X, en ret almindelig seks-kerne desktop-cpu fra AMD, løber groft sagt tre gange så hurtigt gennem de samme workloads. Kun quad-core ARM-processoren i Raspberry Pi 500 bliver tydeligt bagud i forhold til Loongson.
- Loongson 3B6000: 12 kerner, ~2,5 GHz, egen LA664-arkitektur
- Ryzen 5 9600X: 6 kerner, høje turbo-klokhastigheder over 5 GHz
- Raspberry Pi 500: quad-core ARM, mærkbart langsommere end Loongson
At en 12-kerne-chip taber til en 6-kerne-model viser, hvor stor en rolle klokhastighed og arkitektur per kerne spiller. Flere kerner kompenserer ikke automatisk for en langsommere kerne.
Positive overraskelser hvor Loongson holder stand
Historien er ikke kun negativ. I specifikke benchmarks klarede 3B6000 sig godt:
- C-Ray 2.0: præstationer cirka på niveau med Ryzen 5 9600X
- OpenSSL 3.6: tæt på Core Ultra 5 245K
- QuickSilver 20230818: lige over Core Ultra 5 245K og sammenlignelig med Core Ultra 9 285K
I enkelte regne- og krypto-workloads rykker 3B6000 i retning af niveauet for nyere Intel Core Ultra-chips, selvom det forbliver undtagelsen snarere end reglen.
Disse positive afvigelser peger på, at arkitekturen ikke er fundamentalt svag. I de rigtige scenarier, hvor mange tråde kører, og koden matcher godt med instruktionssættet, kan Loongson overraskende klare sig fornuftigt.
Lav klokhastighed som største bremse
Kernen i problemet ligger ved frekvensen. Loongson 3B6000 kører på blot 2,5 GHz. Moderne desktop-chips fra AMD og Intel når typisk 5 GHz eller mere i turbo, nogle gange endnu højere ved let belastning.
| Processor | Kerner / tråde | Klokhastighed (typisk) | Arkitektur |
|---|---|---|---|
| Loongson 3B6000 | 12 kerner | ~2,5 GHz | LA664 (sammenlignelig med Zen 3 mht. IPC) |
| AMD Ryzen 5 9600X | 6 kerner / 12 tråde | Base lavere, turbo > 5 GHz | Moderne AMD x86-arkitektur |
| Intel Core Ultra 5 245K | Hybrid-design | Turbo langt over 4 GHz | Raptor Lake-/Core Ultra-generation |
Ifølge tidligere information har LA664-arkitekturen cirka samme IPC-præstationer som AMD’s Zen 3. Det betyder, at én kerne per klokcyklus kan udføre nogenlunde samme arbejde. På grund af den halve klokhastighed fordamper de teoretiske fordele direkte.
Selv med en ordentlig IPC kan en arkitektur med 2,5 GHz næppe konkurrere med konkurrenter, der konsekvent rammer 5 GHz og højere.
Den lave frekvens kan hænge sammen med produktionsmodenhed, anvendt chip-fabrik, strømforbrug eller termiske begrænsninger. Loongson kører ikke på de allernyeste produktionsprocesser fra førende foundries, hvilket automatisk giver mindre plads til ekstremt høje klokhastigheder.
Næste skridt: Loongson LA864 skal mindske kløften
Loongson kigger tydeligt videre end 3B6000. Producenten arbejder på en ny arkitektur, LA864, som ifølge tidligere signaler skal komme tæt på Intels 13. og 14. generation Raptor Lake i visse scenarier.
Vigtigste forbedring: den tilsigtede klokhastighed. Chips baseret på LA864 skulle gerne køre mellem 3 og 3,5 GHz. Det ligger stadig et godt stykke under 5+ GHz fra topmodellerne fra AMD og Intel, men betyder dog et tydeligt spring i forhold til 3B6000’s 2,5 GHz.
- LA664 (nuværende): ~2,5 GHz, Zen 3-lignende IPC, synlig mangel ved generelle workloads
- LA864 (planlagt): 3–3,5 GHz, ambition om at nærme sig Raptor Lake-niveau
Med højere frekvens udnyttes den eksisterende IPC bedre. For mange virksomhedsapplikationer og offentlig software kan det gøre forskellen mellem “acceptabelt” og “for langsomt”. Især på markeder, hvor importrestriktioner gælder, vinder et indenlandsk alternativ hurtigt interesse, selvom det ikke når toppen af præstationssegmentet.
Hvorfor denne chip alligevel tæller strategisk
3B6000 overbeviser ikke som konkurrent til en Ryzen 5 9600X i en dansk gaming-pc. Betydningen ligger et andet sted: teknologisk suverænitet. Kina ønsker at blive mindre afhængig af vestlige cpu’er til kritisk infrastruktur, forsvar, telekom og offentlige systemer.
For Beijing tæller ikke kun fps i spil, men især: kan staten opbygge en komplet it-stack uden amerikanske eller europæiske chips?
3B6000 viser, at en egen arkitektur med moderne instruktioner, Linux-understøttelse og fornuftige multi-core-præstationer allerede kører. Det skaber plads til skridt for skridt at optimere software til dette miljø, hvilket om nogle år kan give mere gevinst, end dagens benchmarks antyder.
Konsekvenser for europæiske og danske markeder
For forbrugere i Danmark ændrer der sig foreløbig ikke meget. Webshops kommer formentlig ikke til at tilbyde disse Loongson-bundkort i stort omfang. Men udviklingerne fortjener dog opmærksomhed af flere grunde:
- Konkurrence: Flere aktører på cpu-markedet kan på længere sigt lægge pres på priser og innovation.
- Geopolitisk risiko: Hvis blokopdeling øges, kan det påvirke chipforsyning og priser for europæiske virksomheder.
- Software-økosystem: Flere ikke-x86-platforme tvinger udviklere til at optimere deres applikationer bredere.
For danske udviklere og Linux-administratorer ligger der en mulighed her: erfaring med alternative arkitekturer gør infrastrukturer mere robuste. Den, der holder software portable i dag, får mindre besvær med at skifte, hvis forretningsmæssige eller geopolitiske årsager kræver det i morgen.
Hvad disse benchmarks lærer om cpu-valg
Sammenligningen mellem Loongson og Ryzen illustrerer et par nyttige lektioner for alle, der vurderer cpu’er, erhvervsmæssigt eller privat:
- Flere kerner betyder ikke automatisk bedre præstationer, hvis klokhastigheden ligger lavere.
- IPC og arkitektur vejer tungt, især ved singlethreaded opgaver eller lette desktop-arbejdsopgaver.
- Specifikke workloads (kryptering, raytracing, videnskabelige simuleringer) kan afvige fra det generelle billede.
Ved køb af ny pc eller server lønner det sig at standse op og overveje dit eget brugsmønster. En lille database, meget kontorarbejde eller lette container-workloads kræver noget andet end 4K-videorendering eller machine learning. Loongson-casen viser skarpt, hvordan en chip kan være stærk i få benchmarks og samtidig svag i daglige opgaver.
For den, der fordyber sig i arkitektur, er dette også et interessant øvelsesdossier. Man kan for eksempel simulere, hvad der ville ske, hvis 3B6000 med samme IPC kørte på 4 GHz: mange workloads ville pludselig nærme sig mainstream Intel- eller AMD-chips. Det gør det tydeligt, hvor meget gevinst der stadig gemmer sig i produktionsteknik, strømbudget og køling, løsrevet fra rene designvalg i selve kernerne.
