Lungekræft rammer i stigende grad personer, der aldrig har røget. Er luften skyld i det?

Diagnosen overrasker: Lungekræft hos dem, der aldrig har røget

Stadig flere mennesker får at vide, at de har lungekræft – på trods af at de aldrig nogensinde har tændt en cigaret. Lægerne vender i stigende grad blikket mod den luft, vi trækker vejret i.

I årtier var lungekræft næsten synonymt med tung rygning. Men statistikkerne er ved at forandre sig markant. Antallet af patienter, der aldrig har røget, og som alligevel havner på onkologiske afdelinger, vokser støt. Forskerne kæmper nu for at forstå, hvad der sætter sygdommen i gang hos disse mennesker – og hvorfor udviklingen går så hurtigt.

Den hyppigste kræftdræber – ikke længere kun et rygerforbehold

Lungekræft er stadig den ledende årsag til kræftdødsfald på verdensplan. I udviklede lande tegner sygdommen sig for titusindvis af nye tilfælde hvert år, og flertallet har stadig en rygehistorie bag sig. Ikke desto mindre opstår omkring én ud af ti tilfælde hos mennesker, der aldrig har røget – hverken cigaretter, e-cigaretter eller cigarer.

I visse lande skyldes mellem 10 og op til 40 procent af alle nye lungekræfttilfælde ikke-rygere – særligt kvinder.

Fænomenet er særligt fremtrædende blandt kvinder og beboere i store, forurenede byer. I Østasien, specielt i regioner med meget dårlig luftkvalitet, er andelen endnu højere. Lægerne er efterhånden klare i mælet: Lungekræft er ikke længere udelukkende en rygesygdom.

Forskellige typer lungekræft – forskellige risikogrupper

Betegnelsen "lungekræft" dækker over flere sygdomme med vidt forskelligt forløb. Den grundlæggende opdeling bygger på, hvordan kræftcellerne ser ud under mikroskopet.

Småcellet lungekræft – tæt forbundet med tobak

Hos en del patienter stilles diagnosen småcellet lungekræft. Denne type udgør cirka 15 procent af alle tilfælde. Den udvikler sig hurtigt, spreder sig tidligt til andre organer og er stærkt knyttet til rygning – den ses i langt de fleste tilfælde hos personer med lang rygehistorie. Behandlingen er vanskelig, og prognosen er typisk alvorlig.

Ikke-småcellet lungekræft – hyppigere hos ikke-rygere

Størstedelen af diagnoserne er ikke-småcellet lungekræft. Denne type vokser langsommere, hvilket giver lægerne en bedre chance for effektiv behandling. Inden for denne gruppe udgør adenokarcinomer (kirtlekræft) op mod 40 procent. Det er netop denne undertype, der særlig ofte opstår hos folk, der aldrig har røget, samt hos kvinder.

Placeringen af svulsten er også forskellig. Hos rygere starter kræften typisk i de store luftrør, hvor røgen trænger ind. Hos ikke-rygere angriber sygdommen oftere lungesækkene – de fine strukturer, der er ansvarlige for udvekslingen af ilt og kuldioxid.

Lungekræft hos ikke-rygere – den femte hyppigste kræftdræber

Selvom der tales mindre om det, hører lungekræft hos ikke-rygere allerede til blandt de mest dødelige kræftformer på verdensplan. Det rammer hyppigst kvinder og asiater, især i områder med kraftig luftforurening.

Diagnosen stilles ofte for sent. Symptomerne – vedvarende hoste, åndenød, træthedsfølelse, tilbagevendende luftvejsinfektioner eller smerter i brystkassen – forveksles nemt med astma, allergi eller "en langvarig forkølelse". Alligevel er chancerne for et længere liv hos ikke-rygere sommetider bedre end hos rygere, når diagnosen stilles tidligt, fordi deres svulster ofte reagerer bedre på moderne målrettet medicin.

Genetiske "fingeraftryk" hos dem, der aldrig har røget

En af de mest bemærkelsesværdige forskelle handler om genetiske forandringer i kræftcellerne. Hos patienter, der ikke har røget, ses hyppigere specifikke mutationer – blandt andet i generne EGFR, ALK og KRAS – der alle er forbundet med cellernes deling.

Identifikation af konkrete mutationer åbner døren til skræddersyet behandling – såkaldt målrettet terapi og personaliseret medicin.

Når en onkolog ved, hvilke genetiske forandringer der driver svulsten, kan den rette medicin udvælges til præcis at blokere den defekte signalvej. Sådanne præparater kan bremse kræftens vækst og forbedre livskvaliteten – ofte med færre bivirkninger end klassisk kemoterapi. Derfor er molekylærbiologiske undersøgelser af svulsten blevet afgørende for enhver nydiagnosticeret patient.

Hvad forårsager lungekræft hos ikke-rygere?

Skjulte farer: radon, asbest og andres cigaretrøg

Når rygning falder ud af ligningen, leder lægerne efter andre risikofaktorer. Nogle er allerede velkendte:

• Radon – en naturlig, lugtfri radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden. Den kan ophobes i kældre og stueetager. Radon betragtes som den næstvigtigste årsag til lungekræft efter tobak.
• Asbest – tidligere udbredt i byggebranchen. Fibrene, der indåndes over mange år på arbejdspladsen eller i nedslidte bygninger, skader lungevævet og øger kræftrisikoen markant.
• Passiv rygning – at indånde andres tobaksrøg kan øge risikoen for sygdommen med adskillige procent, særligt ved langvarig eksponering i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Smog og udstødningsgasser – kræftfremkaldende luft

De seneste år har luftforurening fået stadig mere opmærksomhed som risikofaktor. Internationale sundhedsmyndigheder har klassificeret smog – særligt fine partikler og visse forbindelser fra dieselmotorer – som kræftfremkaldende for mennesker.

Ifølge skøn er luftforurening allerede ansvarlig for flere millioner for tidlige dødsfald om året på verdensplan, og uden beskyttende tiltag kan dette tal fordobles inden for de kommende årtier. Store asiatiske byer rammes særligt hårdt, hvilket til dels forklarer den høje andel af lungekræft hos ikke-rygere i denne del af verden.

Hvorfor rammes så mange kvinder?

Det er påfaldende, at kvinder er overrepræsenterede i gruppen af ikke-rygere med lungekræft. Forskerne undersøger blandt andet kønshormoners rolle. Østrogen og progesteron fremmer celledeling, og receptorer for disse hormoner findes også i lungevævet. Det er muligt, at hormonerne hos visse kvinder forstærker effekten af forurening og andre skadelige faktorer.

Hertil kommer, at kvinder i visse dele af verden tilbringer mange timer i køkkener med ringe ventilation, hvor de indånder røg fra traditionelle ovne og komfurer, der fyres med kul eller træ. Dette kan ligeledes bidrage til en forhøjet sygdomsrisiko.

Kan man beskytte sig, når man ikke ryger?

Det er ikke muligt at eliminere risikoen fuldstændigt, men mange hverdagsbeslutninger kan reelt reducere den. Specialister anbefaler at:

• følge luftkvalitetsvarsler og begrænse udendørs aktivitet på dage med meget dårlig luftkvalitet,
• undgå at løbe eller træne intensivt langs stærkt trafikerede veje,
• benytte filtrerende masker i perioder med kraftig forurening,
• investere i en luftrenser i hjemmet, særligt i større byer,
• minimere kontakten med tobaksrøg på arbejdspladsen og i boligen,
• være opmærksom på potentielle radonkilder og om muligt måle radonindholdet i hjemmet.

Selv hos ikke-rygere bør vedvarende hoste eller tilbagevendende åndenød tages alvorligt – tidlig udredning kan redde liv.

Lægerne opfordrer til ikke at bagatellisere symptomer på en "almindelig" infektion, hvis de varer ved i ugevis. En simpel CT-scanning eller røntgen af brystkassen kan være det første advarselssignal om, at noget alvorligt er på færde i lungerne.

Lungekræft og nye behandlinger – en mulighed for ikke-rygere

Det voksende antal ikke-rygere med lungekræft har paradoksalt nok accelereret udviklingen af nye lægemidler. Mange af dem er skabt med henblik på svulster med bestemte genetiske mutationer, der netop er typiske for denne patientgruppe. For en del patienter betyder det, at behandlingen kan foregå med en tablet derhjemme frem for udelukkende med kemoterapi-drop på hospitalet.

Immunterapi spiller også en stadig større rolle – altså at aktivere kroppens eget immunsystem til at bekæmpe svulsten. Kombineret med genetisk testning kan dette give bedre og mere langvarige behandlingssvar end de klassiske behandlingsregimer, der blev anvendt for blot et par årtier siden.

Hvad man bør være opmærksom på i hverdagen

For mange mennesker er det en overraskelse at erfare, at lungekræft kan opstå helt uden tobak i billedet. I praksis betyder det, at sunde vaner med fordel kan suppleres med en række enkle tiltag: bevidst brug af offentlig transport frem for bil, støtte til lokale antiforureningsinitiativer og regelmæssige besøg hos den praktiserende læge, når noget bekymrer én i forbindelse med vejrtrækning.

Det kan også være værdifuldt at forstå begreber, der dukker op hyppigere i samtaler med en onkolog. EGFR-mutation og ALK-rearrangement er ikke blot komplicerede fagudtryk – det er oplysninger, der reelt afgør valget af medicin. Det er værd at spørge lægen om muligheden for molekylærbiologisk undersøgelse af svulsten, og om der i det konkrete tilfælde er chance for målrettet behandling. For nogle patienter kan dette forlænge livet betydeligt og forbedre livskvaliteten markant – selv ved fremskreden sygdom.