El udgør efterhånden en betragtelig del af husstandsbudgettet
Når vi tænker på høje energiudgifter, falder tankerne typisk på varmeanlægget eller varmtvandsbeholderen. Men ude i køkkenet står der et apparat, som arbejder dag og nat, hele året rundt. Det larmer ikke, det lyser ikke som et fjernsyn – og alligevel trækker det strøm med absolut konstant hastighed. I praksis er det faktisk ganske ofte det dyreste apparat i hele hjemmet.
Ifølge analyser af energimarkedet tegner elektricitet sig for omkring 17 procent af det samlede energiforbrug i en typisk husstand. Oversat til kroner svarer det til en årlig udgift på et betydeligt beløb – og for større familier endnu mere.
Den største andel af de samlede energiomkostninger stammer fra opvarmning, som udgør omkring syv tiendedele af den samlede energiregning. Derefter kommer varmt vand og madlavning, hver med en andel på nogle få procent. Men når man bevæger sig væk fra de overordnede kategorier og ser på konkrete apparater, tegner billedet sig anderledes.
Det mest kostbare apparat er hverken fjernsynet eller computeren, men det udstyr der aldrig holder pause – køleskabet med fryser.
Netop denne uafbrudte drift, uden pauser og uden fridage, er årsagen til, at dette tilsyneladende uanselige apparat ender med titlen som hjemmets absolutte strømsluger.
Køkkenets konge: køleskabet med fryser
For eksperter inden for energieffektivitet er det ingen overraskelse, at kombinationskøleskabet med fryser troner øverst på listen over de mest strømkrævende apparater. Det er det eneste større apparater i hjemmet, der aldrig rigtig slukker – kompressoren starter jævnligt for at opretholde den lave temperatur indvendigt.
Mens du bruger ovnen primært til søndagsmiddag eller bagning i weekenden, og opvaskemaskinen kører én gang om dagen eller hvert andet dag, arbejder køleskabet 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, alle årets måneder. Derfor når dets gennemsnitlige forbrug op på cirka 346 kWh om året i en typisk husstand.
I praksis betyder det, at dette apparat i mange køkkener bliver den absolutte storforbruger af strøm blandt alle elektriske husholdningsapparater.
Sådan klarer andre apparater sig sammenlignet med køleskabet
For at give et bedre indtryk af størrelsesordenen er det nyttigt at sammenligne det anslåede årlige forbrug for nogle populære apparater:
| Apparat | Gennemsnitligt årsforbrug |
|---|---|
| Kombinationskøleskab med fryser | ca. 346 kWh |
| Tørretumbler | ca. 301 kWh |
| Separat fryser | ca. 288 kWh |
| Fjernsyn | ca. 187 kWh |
| Køleskab uden fryser | ca. 166 kWh |
| Opvaskemaskine | ca. 162 kWh |
| Elektrisk ovn | ca. 146 kWh |
| Kogeplade | ca. 131 kWh |
| Stationær computer | ca. 123 kWh |
| Spillekonsol | ca. 103 kWh |
Mange er overbevist om, at det er computeren eller spillekonsollen, der trækker mest strøm. Oversigten viser det modsatte: den konstante drift af køle- og fryseudstyret i køkkenet gør et langt større indhug i måleren.
Fjernsynet er et godt eksempel. Ejere af store skærme bekymrer sig ofte om deres strømforbrug, men et skift til en moderne energibesparende model kan sagtens reducere de årlige udgifter med et par hundrede kroner – uden at ændre seevanerne det mindste.
Køleskabet og fryseren bruger lidt i hver enkelt time, men hundredvis af driftstimer forvandler de små tal til en ganske alvorlig udgift.
Enkle ændringer der faktisk sænker regningen
Stigende energipriser har fået mange familier til at lede efter besparelser. Nogle adfærdsændringer er allerede tydeligt synlige i hverdagens vaner.
- Udskiftning af traditionelle glødepærer med LED-belysning
- Erstatning af lange bade med kortere brusebade
- Sænkning af radiatortemperaturen med blot én grad
Disse ændringer kan virke symbolske, men over et helt år giver de en mærkbar forskel på energiregningen – særligt når de alle sættes i gang på én gang frem for kun én ad gangen.
Alligevel udnytter relativt få det fulde potentiale, der ligger i husholdningsapparater. Færre end to femtedele af forbrugerne sammenligner regelmæssigt energimærker, når de køber ny vaskemaskine eller køleskab. Vi skifter sjældent tarif eller elleverandør og benytter endnu sjældnere apps, der overvåger forbruget i realtid.
Her finder du de største besparelser i køkkenet
Energieffektivitetsorganisationer understreger, at et velvalgt og moderne apparat kan reducere strømforbruget med op til 20–50 procent sammenlignet med en ældre model. For køleskabe og frysere er dette særligt betydningsfuldt, netop fordi de kører non-stop. Men de tekniske specifikationer er ikke alt.
Selv det mest energibesparende køleskab begynder at "drikke" strøm, hvis det står et forkert sted, er overfyldt eller nedisset.
I køkkenet gør nogle få enkle vaner en stor forskel:
- Stil ikke køleskabet ved siden af ovnen, en radiator eller et solbeskint vindue – kompressoren vil så arbejde meget hårdere og længere
- Afrim fryseren regelmæssigt – et tykt lag is fungerer som et isolerende tæppe, der besværliggør kølingen og øger forbruget
- Sæt ikke varm mad direkte fra gryden ind i køleskabet; lad den køle ned til stuetemperatur først
- Indstil den rette temperatur: ca. +4°C i køleskabsdelen og –18°C i fryseren er som regel fuldt tilstrækkeligt
- Sørg for at dørpakningerne er rene og hele – utætte pakninger betyder konstant kuldetab
Med andre husholdningsapparater er der også hurtige gevinster at hente. Eco-programmer i opvaske- og vaskemaskiner tager ganske vist lidt længere tid, men de arbejder ved lavere temperaturer og bruger markant mindre energi. Det er desuden en god idé at slukke apparater helt frem for at lade dem stå i standby, især inden længere fravær hjemmefra.
Er det umagen værd at udskifte det gamle køleskab?
Dilemmaet opstår jævnligt: er det bedre at beholde et fungerende, men gammelt apparat – eller investere i et nyt og mere energieffektivt? Svaret afhænger af apparatets alder, energiklasse og de aktuelle elpriser.
Ældre køleskabe med forældede energimærkninger kan forbruge dobbelt så meget strøm som moderne modeller med tilsvarende kapacitet. Med nutidens kilowatt-timepriser kan forskellen i den årlige driftsomkostning sagtens løbe op i mange hundrede kroner. Det betyder, at investeringen i et nyt apparat kan have betalt sig inden for få år – særligt i større familier, hvor køleskabet er i intensiv brug.
Hvis køleskabet er over 10–12 år gammelt, overstiger de årlige driftsomkostninger ofte prisdifferencen mellem det gamle og et nyt, effektivt model.
Ved køb bør man ikke kun kigge på energiklassebogstavet, men også på det faktiske forbrug angivet i kWh per år. Det tal fortæller dig præcis, hvad du reelt kommer til at betale for apparatets drift over de kommende år.
Sådan finder du hurtigt ud af, hvad der sluger strømmen i dit hjem
Hvis elregningerne er begyndt at overraske med deres størrelse, er en kort "efterforskning" derhjemme et godt sted at starte. Det er overraskende let at få overblik over, hvilke apparater der tegner sig for den største del af forbruget.
- Lav en liste over alle større elektriske apparater i boligen
- Tjek typeskiltene eller brugsanvisningerne for effektforbrug og estimeret forbrug
- Overvej, hvor mange timer om dagen eller om ugen hvert apparat er i brug
- Sammenlign resultaterne med det faktiske forbrug på dine elregninger
En simpel wattmåler, som sættes mellem stikkontakten og apparatets stik, giver dig efter få dage et klart billede af, hvad det konkrete apparat faktisk forbruger. Mange, der har gennemført en sådan hjemmerevision, fortæller, at de blev overraskede – ikke ved underholdningselektronikken, men netop ved køleskabet og fryseren.
Bevidstheden om, hvilke apparater der kører uafbrudt, og hvad det koster på årsbasis, gør det langt lettere at træffe fornuftige beslutninger: hvor det er nok at ændre vanerne, hvad der kan justeres, og hvad der faktisk er værd at investere i ved næste lejlighed. Køleskabet og fryseren er det oplagte sted at begynde denne forandring – ikke mindst fordi deres arbejde aldrig stopper.
