I den nordligste del af Sardinien ligger et sted, der har imponeret internationale eksperter mere end mange tropiske paradiser.
Det er en klippefuld, granitisk halvø med udsigt over Korsika, vilde bugter uden parasolflade og en atmosfære, der i årtier har tiltrukket både hippier og kræsne rejsende.
Capo Testa – en stenklædt måne ved Sardiniens yderste kant
Capo Testa er et lille forbjerg beliggende blot fem kilometer fra den lille by Santa Teresa Gallura. Det er landet på Time Outs liste over klodens smukkeste steder – og årsagen er indlysende. Landskabet ser ud, som om det er hentet fra en fremmed planet. Lyserøde og hvide granitformationer, formet af tusindvis af års vinderosion, danner fantastiske skulpturelle mønstre, der glider direkte ned i krystalklart vand.
Set fra oven minder overfladen om en månelandskab, der er klistret fast til Middelhavet. Mange turister finder, at de her har alt, hvad de søger: stilhed, vild natur og panoramaer, der ligner katalogebilleder – men uden menneskemasserne.
Capo Testa forener rå klippeformationer, turkisblå bugter, middelhavsbevoksning og en frihedsånd, der stammer fra 1970'erne.
Hippiedalen og Middelhavets tætte krat
Capo Testa-området er beskyttet under EU's Natura 2000-netværk. Den officielle status skal bevare det enestående, tætte middelhavslandskab, der dækker bakkerne helt op til toppunktet La Turri. Hist og her ses stier trådt af vandrere, men det er den vilde vegetation, der dominerer – duftende af rosmarin, enebær og urter.
I dalen Cala Grande, bedre kendt som Valle della Luna, slog grupper af hippier sig ned i 1970'erne. De boede i naturlige huler, holdt sammenkomster ved bålene, spillede guitar og nød stedets tilbagetrukne karakter. Nogle af dem blev boende permanent eller vender tilbage hvert år i lange perioder.
I dag passerer turister i vandrestøvler og med rygsække folk med langt hår og farvestrålende tøj. De beundrer de samme grotter, klipper og solnedgange – om end fra vidt forskellige perspektiver.
Skjulte bugter og naturlige bassiner
Capo Testas største tiltrækningskraft gemmer sig mellem granitblokkene. Havet har gennem årtusinderne udhulet rolige bassiner og små bugter i klipperne, der ligner naturlige infinity pools. Vandet er så gennemsigtigt, at man kan se bunden tydeligt, og turkis- og blånuancerne skifter afhængigt af lysforholdene.
De mest kendte steder er:
- Cala Spinosa – en lille, stejl bugt med udsigt over Korsika, tilgængelig via en stenet og krævende sti;
- Cala Francese – roligere og hyppigt valgt af dem, der søger stilhed og læ for vinden;
- Cala dell'Indiano – vild og uden faciliteter, ideel for dem, der ikke behøver andet end et håndklæde og en snorkel.
Ingen af disse strande har liggestole, barer eller høj musik. Man skal medbringe sit eget vand, mad og parasol. Til gengæld får man kontakt med naturen i dens mest ufiltrerede form.
Under vandoverfladen summer livet som i et akvarium. Mellem søanemoner bevæger guldfisk, sarger og nysgerrige groupere sig rundt. Et simpelt sæt maske og snorkel bliver hurtigt uundværligt, for snorkling langs kysten giver langt mere end mange organiserede dykkture.
Fyrtårnet, to strande og udsigt til Korsika
Over hele forbjerget troner et fyrtårn fra midten af det 19. århundrede. Fra dets omgivelser strækker udsigten sig ud over Bonifacio-strædet og de klippefyldte Lavezzi-øer. Ved godt vejr kan man tydeligt se Korsikas kystlinje, der kun ligger cirka 12 kilometer væk.
Selve Capo Testa er forbundet med Sardinien via et smalt næs. På begge sider af næsset ligger to sandstrande: Rena di Ponente og Rena di Levante. Dette arrangement er praktisk fordelagtigt – blæser det for meget på den ene side, er det blot et spørgsmål om at gå over til den anden og finde roligere vand.
| Sted | Karakteristik | Henvender sig til |
|---|---|---|
| Rena di Ponente | Lavvandet, læfuld, lyst sand | Familier med børn, afslappede badegæster |
| Rena di Levante | Mere blæsende, god på hedefulde dage | Svømmere, dem der foretrækker færre folk |
| Valle della Luna | Rå klippeformationer, grotter, ingen faciliteter | Vandrere, hippier, fotografer |
Fyrtårnet er også blevet et naturligt samlingssted for solnedgangsjægere. Når eftermiddagslyset falder lavt, skifter graniten farve til guld, og hele scenariet antager en blød, varm tone. Det er i dette øjeblik, mange forstår, hvorfor stedet har fundet vej til globale ranglister.
Granit, der byggede romerske templer
Det, der i dag er en fotografs paradis, var i fortiden et stenbrud af strategisk betydning. Fra det 1. århundrede f.Kr. til det 4. århundrede e.Kr. udvandt romerne granit her til søjler og elementer i monumentale bygninger. Ifølge forskere kan nogle af søjlerne i det berømte romerske Pantheon stamme netop fra Capo Testa.
Stenblokkene blev hugget direkte ud af klipperne i trinformede lag, så de let kunne lastes om bord på skibe. I dag ses tydelige spor af regelmæssige snit på de stejle klippevægge, og enkelte efterladte stensblokke ser ud, som om nogen lagde dem fra sig for et øjeblik og aldrig kom tilbage.
En vandring langs Capo Testas klipper er på én gang en lektion i geologi, oldtidshistorie og moderne turisme med fokus på minimal indgreb i naturen.
Sardisk køkken for enden af vejen
Efter en dag på klipperne og stierne tager de fleste besøgende turen til Santa Teresa Gallura. Det er netop her, man bedst lærer Gallura-regionens køkken at kende – en madkultur med rødder i de gamle landbrug kaldet stazzi, bygget af granit som naturlige forlængelser af landskabet.
De mest karakteristiske retter er:
- Zuppa Gallurese – lagvis tørt brød, kødbuljong og komælksost, bagt til en gylden, sprød skorpe;
- Pulicioni – søde ravioli fyldt med ost og citronskal, serveret med tomatsauce for en markant smagskontrast;
- Vermentino di Gallura – hvidvin fra lokale vingårde og den eneste på Sardinien med den prestigefulde DOCG-betegnelse.
De lokale restauranter kombinerer ofte landbykøkkenets enkelhed med en mere moderne tilgang til anretningen. Resultatet er, at et bord på en lille restaurant efter en lang vandredag for mange kan være lige så betydningsfuldt som endnu en bugt eller udsigtspost.
Sådan planlægger du et fornuftigt besøg i Capo Testa
Capo Testa er nemt tilgængeligt med bil fra Olbia, hvorfra turen tager cirka en time. Alligevel bør man forberede sig som til en lille ekspedition snarere end en almindelig bytur. Stierne kan være glatte, fyldt med løse sten og fremstående rødder. Gode sko, ekstra vand og hovedbeklædning er virkelig nødvendigt.
Stedet nyder stigende popularitet, så i sommersæsonen er det klogt at ankomme tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen. Midt på dagen byder nemlig ikke kun på den kraftigste sol, men også den tætteste menneskemasse ved de strande, der er lettest at nå.
For dem der planlægger et længere ophold i det nordlige Sardinien, er en interessant mulighed at kombinere Capo Testa med en dagstur med færge til korsikanske Bonifacio. Afstanden mellem øerne er lille, og fornemmelsen af at skifte ikke blot landskab men selve stedets karakter på få timer kan overraske selv erfarne rejsende.
Hvorfor dette sted sætter fantasien i gang
Kombinationen af rå natur, en historie der rækker tilbage til romertiden, en afslappet atmosfære og fraværet af aggressiv turistinfrastruktur gør, at Capo Testa vækker følelser hos langt mere end strandentusiaster. For nogen er det det ideelle terræn til klatring og trekking mellem klipperne, for andre en kulisse til bryllupsfotografering, og for atter andre et sted, hvor man for en stund kan undslippe hverdagens jag.
Det er værd at huske, at populariteten ved ranglister som "smukkeste sted" også har en mindre indlysende bagside. Hvert nyt artikel tiltrækker nye bølger af turister. Om Capo Testa bevarer sin karakter i det lange løb afhænger af, hvordan de besøgende opfører sig – om de holder sig på stierne, tager deres affald med, og respekterer stilheden.
