Stille, natlige og en smule mystiske
Ugler lever tættere på vores hjem, end de fleste af os forestiller sig – og de har i stigende grad brug for menneskelig hjælp. I mange europæiske lande, herunder Danmark, afhænger uglernes overlevelse ikke kun af skove og marker, men også af, hvordan vi indretter vores haver, grunde og gårde.
Ændringer i landbruget, fældning af gamle træer og renovering af bygninger har frataget dem deres naturlige redesteder. Den gode nyhed er, at ét enkelt element i haven kan gøre en reel forskel for disse fascinerende fugle.
Hvorfor ugler flyver så tæt på vores huse
Vi forbinder typisk ugler med vilde skove, men mange arter trives udmærket i landbrugslandskaber og endda i byernes udkanter. I store dele af Europa finder man titusinder af ynglepar. Ugler søger typisk følgende steder:
- Gamle parker og træalléer,
- Landbrugsbygninger – lader, lofter og tårne,
- Haver ved huse på landet og i byernes randområder,
- Rolige trægrupper nær marker og enge.
Alle disse steder har én ting til fælles: de giver ro, adgang til bytte (primært gnavere) og mulighed for at finde et sikkert skjulested i dagtimerne. Problemet opstår, når hule træer forsvinder fra landskabet, og bygninger tætnes så grundigt, at ingen levende væsner kan trænge ind på loftet eller under taget.
Ugler er ikke én art
Ordet "ugle" er blot en samlebetegnelse for en hel gruppe fugle. Ornitologer tæller over 250 arter af ugler og hornugler på verdensplan. I Europa støder man blandt andet på skovugle, slørugle, sparveugle og slagugle. De adskiller sig i størrelse, levevis og krav til redested, men de har én ting til fælles – alle har brug for et sikkert, beskyttet rum til at opfostre deres unger.
Ugler spiller rollen som naturlige gnaver-bekæmpere i økosystemet. En enkelt familie kan i løbet af en sæson fortære hundredvis – ja, endda tusindvis – af mus og markmus.
Ynglesæsonen: de få uger, der afgør fremtiden
Det tidlige forår er den mest intense periode i uglernes liv. Hannerne begynder at kalde højlydt om natten, markerer deres territorium og tiltrækker en mage. Hunnerne svarer med kortere, mere pipende lyde. Når parret er dannet, begynder søgen efter et egnet redested.
I naturen var det oftest hulheder i gamle træer, revner i klipper, ventilationsåbninger eller ubenyttede hjørner af bygninger. Den slags muligheder er i dag blevet sjældnere. Fuglene kredser over området og leder efter noget – hvad som helst – der kan give dem ly mod rovdyr og dårligt vejr. Netop i det øjeblik kan mennesket træde ind med en enkel og konkret løsning.
Den mest effektive hjælp: en ordentlig og rigtigt ophængt redekasse
Den mest håndgribelige gestus over for ugler er at hænge et passende ly op i haven, på grunden eller ved en landbrugsejendom. For disse fugle udfylder en større redekasse – ofte blot kaldet et "uglehus" – præcis den rolle.
En veldesignet redekasse erstatter den naturlige hule og giver hunnen mulighed for i ro og mag at ruge sine 3–4 æg ud over en periode på cirka en måned. Det er ikke en kompliceret konstruktion. Solidt træ, den rette ophængningshøjde og en gennemtænkt placering er alt, hvad der kræves. Set fra uglens synspunkt handler det udelukkende om sikkerhed og et tørt, beskyttet indre.
Sådan skal en uglekasse se ud
Selv om de præcise mål afhænger af arten, gælder der nogle fælles principper:
- Lille indgangshul – stort nok til, at uglen kan komme ind, men for lille til større rovdyr. I praksis gøres hullet tydeligt større end til mejser, men mindre end et decideret "vindue".
- Tykke, trævægge – helst af ubehandlede brædder. De beskytter mod kulde og varme.
- Tæt tag – kan være let skråtstillet, så regnen løber af på én side.
- Tørt, foret indre – et lag halm eller tørre savsmuld i bunden sikrer, at æggene ikke ligger på bart træ.
- Ingen skarpe elementer – søm og skruer må ikke rage ind i kassen.
Kassen bør hænge stabilt og højt nok til, at mennesker og de fleste rovdyr ikke let kan nå den. Høje træer i kanten af haven, ydervægge på lader eller andre landbrugsbygninger fungerer godt som ophængningssted.
Hvor man køber en kasse, og hvordan man bygger sin egen
Ikke alle bryder sig om at gøre-det-selv. De, der ikke føler sig trygge med sav og boremaskine, kan simpelthen købe et egnet produkt i en zoologisk forretning eller en naturbutik. Stadig flere virksomheder udbyder kasser, der er specielt designet til ugler.
| Løsning | Hvad der kræves | Passer til |
|---|---|---|
| Selvbygget kasse | Køb brædder, tilpas dem, saml kassen og beskyt den mod regn | Folk, der kan lide håndværk og vil holde udgifterne nede |
| Færdigt produkt fra butik | Vælg en model beregnet til ugler, og montér den det rette sted | Travle eller begyndere, der ønsker et hurtigt resultat |
I begge tilfælde er det vigtigste det samme: korrekt montering og rolige omgivelser. Hænges kassen op ved siden af en støjende terrasse, et lys, der lyser hele natten, eller en travl vej, falder chancen for at tiltrække beboere markant.
Sådan vælger du det bedste sted
Ugler holder af stilhed og en følelse af kontrol over omgivelserne. Det er derfor værd at være opmærksom på følgende detaljer:
- Kassen bør hænge langt fra intens natbelysning.
- En østlig eller nordlig retning er god – indersiden bliver ikke overophedet.
- Foran indgangshullet bør der være et frit "luftvindue" uden tætte grene tæt på åbningen.
- I nærheden bør der gerne være marker, enge eller uklipt græs – det er jagtterritorium for gnavere.
Hvad du ellers kan gøre for uglerne i din have
Selve kassen er allerede et stort skridt, men nogle få ekstra beslutninger i haven kan virke som en forstærker af effekten. Ugler lever af det, de finder på jorden. Jo flere mus, markmus, insekter og andre små skabninger der er, desto større er chancen for, at fuglene bliver i området i længere tid.
Praktiske tiltag for have- og grundejere:
- Undgå rottegift og musegift – en forgiftet mus bliver en dødelig trussel for den ugle, der spiser den.
- Lad en del af haven forblive "vild" – høj græs, en bunke grene eller sten giver ly til småvildt.
- Klip sjældnere og ikke alt på én gang – gnavere får tid til at flygte, og uglen har noget at jage.
- Undgå stærke kemiske sprøjtemidler, der ødelægger insekter og små organismer.
Jo mere "perfekt" klippet en have er, desto mindre liv er der tilbage i den. Ugler vælger steder, hvor der er bevægelse, raslen og naturligt rod.
Hvorfor denne hjælp virkelig gør en forskel
Set fra et enkelt hus kan det at hænge en kasse op virke som en bagatelle. Set fra et helt område begynder disse "bagateller" at udgøre et netværk af sikre redesteder, som stabiliserer uglernes bestandsstørrelse. Hvert par, der finder et passende tilflugtssted og opfostrer unger, giver arten bedre chancer for at overleve i et stadig mere krævende miljø.
I praksis drager mennesker også fordel af det. Der, hvor ugler yngler, er der typisk færre gnaverangreb på marker, i frugthaver og i kornlagre. Landmænd i mange lande betragter uglernes tilstedeværelse som gratis, levende "biologisk bekæmpelse", der delvist erstatter kemiske skadedyrsmidler.
Det er også værd at huske, at ugler er en fremragende "termometer" for naturens tilstand. Hvis de holder op med at yngle i et bestemt område, er det ofte et tegn på, at landskabet er blevet for fattigt eller for intensivt udnyttet. Omvendt er det et positivt signal, når ugler dukker op i en nyopsat kasse – det viser, at haven og dens omgivelser stadig udgør et meningsfuldt levested for det vilde liv.
Den største fordel ved det hele er enkelheden. Man behøver ikke at være biolog for at hjælpe. Lidt træ, nogle skruer, en stabil stige og beslutningen om at give natlige gæster en plads i haven er alt, hvad der kræves. Dermed kan en enkelt eftermiddags arbejde forandre tilværelsen for fugle, vi næsten aldrig ser – men hvis tilstedeværelse vi mærker, når der om aftenen lyder en stille, langtrukken stemme fra mørket over haven.
