Dine mærkelige Google-søgninger kan afsløre dit intelligensniveau

Hvad dine søgninger fortæller om din hjerne

Det behøver slet ikke være spildtid. Psykologer har bemærket, at måden vi bruger søgemaskiner på, afslører langt mere om os end de svar, vi finder frem til. Selve måden vi stiller spørgsmål på, bredden i vores søgetermer og hvad vi gør med resultaterne – alt dette kan kaste lys over vores mentale kapacitet, men også over farlige illusioner om vores egen viden.

Når Google-søgning bliver en mental øvelse

At taste et søgeord ind i Google virker umiddelbart enkelt, men i baggrunden aktiveres et helt maskineri i hjernen. Vi trækker på hukommelse, sprog og logik – og evnen til at navigere i et hav af information. Frank Keil, psykolog ved Yale, påpeger, at effektiv informationssøgning kræver både faglig forhåndsviden, kendskab til søgeværktøjet og generelle intellektuelle ressourcer.

I praksis er enhver søgesession en lille test i kognitiv fleksibilitet. Du skal formulere et godt spørgsmål, sommetider omformulere det, sortere ubrugelige resultater fra, sammenligne forskellige kilder og afgøre, hvilke der er troværdige. Det handler ikke om, at du "googler alt" – det handler om præcis hvordan du gør det.

Måden du søger på Google, er som et fingeraftryk af din tankegang: den afslører dit ordforråd, din nysgerrighed, din logik og din kritiske sans.

Forskning: Søgeord og kognitiv formåen

Et af de undersøgte studier involverede ældre personer, som blev bedt om at bruge en søgemaskine i typiske hverdagssituationer. Forskerne analyserede deres søgeforespørgsler og sammenlignede dem med tests af hukommelse, opmærksomhed og andre kognitive funktioner.

Resultaterne var overraskende sammenhængende:

• Personer med høje testresultater brugte oftere varieret og mindre forudsigeligt ordforråd i deres søgninger.
• De ændrede og præciserede oftere deres forespørgsler i stedet for at taste det samme om og om igen.
• De anvendte mere tekniske eller præcise betegnelser, når de søgte efter konkret indhold.
• De gentog sjældnere identiske fraser over længere tid.

Når nogen derimod over en længere periode tastede næsten de samme, sprogligt ensformige søgeord ind, tolkede forskerne det som et muligt signal på kognitiv svækkelse. Det gælder særligt de tidlige stadier af intellektuel tilbagegang, som ikke er synlige for det blotte øje i dagligdagen.

Vores søgehistorik på nettet kan være en subtil, men læselig registrering af, hvordan hjernen arbejder – og hvordan dette ændrer sig med alderen.

Derfor føler vi os klogere efter at have brugt Google

Psykologien ser dog også bagsiden af medaljen: søgemaskiner trækker os let ind i en illusion om, at vi ved mere, end vi faktisk gør. En række eksperimenter fra Yale University viste, at selve det at bruge internettet til at besvare spørgsmål øger ens subjektive følelse af viden – selv om helt andre emner.

Det bemærkelsesværdige var, at denne effekt holdt sig, selv når forsøgspersonerne i praksis lærte meget lidt. Det var nok at gennemgå selve søgeprocessen, klikke på et par links og rulle hen over teksten. Subjektivt følte de sig bedre informerede – objektivt voksede deres faktiske viden næsten ikke.

Psykologer kalder dette en metakognitiv fejl: vi forveksler let adgang til information med reel tilegnelse af den. Hjernen registrerer fornemmelsen af "jeg har dækket emnet", selv om vi i virkeligheden bare hurtigt lod blikket glide hen over skærmen.

At bruge Google kan give fornemmelsen af "jeg ved det" – mens der i virkeligheden kun sidder en uklar association tilbage, ikke en egentlig forståelse.

Studerende, der søger bedre, lærer mere

Forskning i studerendes adfærd viser, at de, der føler sig kompetente til at finde information, oftere klarer sig bedre på universitetet. Det handler om det, der kaldes self-efficacy inden for informationssøgning – en overbevisning om, at man kan finde det, man har brug for, og at man forstår, hvordan man vurderer det.

Denne form for kompetence dækker to dimensioner:

Personer med høj "informationskompetence" stopper ikke ved det første resultat. De stiller nye spørgsmål, verificerer modstridende data og søger alternative vinkler. Denne arbejdsstil med viden afspejler sig typisk i bedre eksamensresultater, mere meningsfulde opgaver og større selvstændighed.

Nysgerrighed, intelligens og et nøgternt blik på egen viden

Psykologer foreslår, at man betragter sin måde at søge information på nettet som en linse, der fanger tre centrale egenskaber:

• Nysgerrighed – tilbøjeligheden til at stille spørgsmål, også dem der virker "meningsløse" og ikke har en direkte praktisk anvendelse.
• Kognitiv formåen – evnen til at forfine søgninger, filtrere information og drage fornuftige konklusioner.
• Selvbevidsthed – bevidstheden om, at et par klik ikke gør nogen til ekspert.

En nysgerrig person stiller usædvanlige spørgsmål: om historiske detaljer, om mekanismer bag et bestemt apparat, om sjældne sygdomme eller mærkelige fænomener. En kognitivt kompetent person kan efterfølgende samle disse data til et logisk billede. Og en person med god selvindsigt vil til sidst stille sig selv endnu et spørgsmål: "hvad husker og forstår jeg egentlig af det her?"

Er "dumme" søgninger et tegn på intelligens?

Videnskabelige data giver ikke grundlag for at hævde, at alle, der konstant taster absurde søgninger ind, er usædvanligt skarpsindige. Sammenhængen er mere nuanceret. Hyppige, varierede og lidt "skøre" søgninger hænger dog ofte sammen med stærk intellektuel nysgerrighed og ganske solide evner til at håndtere information.

Internettet er altså på én gang en legeplads for sindet og et forvrædet spejl. På den ene side opfordrer det os til at spørge, undersøge og grave dybere. På den anden side er det nemt at få den opfattelse, at man efter et par minutters research ved lige så meget som en specialist med årelangs erfaring. Denne kløft mellem fornemmelsen af viden og reel forståelse er særligt tydelig inden for medicinske, finansielle og teknologiske emner.

Et sandt tegn på intelligens er ikke blot antallet af spørgsmål stillet til Google, men også evnen til at indrømme: "her har jeg stadig huller i min viden".

Sådan bruger du søgemaskinen klogere

Hvis du vil have dine søgninger til reelt at bidrage til din mentale udvikling frem for blot at pumpe en falsk følelse af viden op, kan du indføre nogle enkle vaner:

• Prøv at gengive svaret med dine egne ord, efter du har fundet det – uden at kigge på skærmen.
• Tjek, hvem der står bag en given side: en institution, en ekspert eller en anonym blogger? Det ændrer informationens vægt.
• Sammenlign mindst to til tre kilder, særligt ved medicinske og finansielle emner.
• Stop ikke ved én enkelt søgning – indsnævr den eller skift søgeord, hvis resultatet virker for generelt.
• Vurder, hvor meget af indholdet du husker en time eller en dag senere. Det er en god test på, om du faktisk har lært noget.

Hvornår søgninger kan signalere et problem

Psykologer, der arbejder med hjernens aldring, bemærker, at data fra søgemaskiner i fremtiden måske kan hjælpe med at opdage kognitive problemer på et meget tidligt tidspunkt. Ingen foreslår at gennemgå private søgehistorikker uden samtykke, men studier med frivillige grupper afslører visse mønstre.

Et bekymringstegn kan for eksempel være, hvis en person, der tidligere søgte efter meget varieret indhold, pludselig begrænser sig til at gentage de samme enkle forespørgsler og tydeligvis har svært ved at præcisere sine søgeord. Der opstår også vanskeligheder med at vurdere informationernes troværdighed, hvilket øger modtageligheden over for desinformation.

Denne type signaler erstatter ikke en lægelig diagnose, men kan give familien eller personen selv anledning til at se nærmere på den kognitive tilstand. Kombineret med andre symptomer – som at glemme nære begivenheder eller have svært ved at betjene velkendte apparater – tegner de et bredere billede.

Nysgerrighed som daglig hjernegymnastik

I baggrunden for hele denne diskussion dukker endnu en tanke op: regelmæssigt at stille spørgsmål, selv "meningsløse", kan være en fremragende træning for hjernen. Ethvert forsøg på at forstå noget nyt tvinger os til at forbinde fakta, opdatere vores viden og ordne information.

Man kan altså betragte søgemaskinen som et intellektuelt fitnesscenter – men med én betingelse: man skal ikke bare "gå hen til maskinen", man skal rent faktisk yde en indsats. At stoppe ved at rulle hen over resultater giver meget lidt. Den virkelige gevinst opstår, når du stiller bedre spørgsmål, sætter spørgsmålstegn ved de første svar og virkelig forsøger at forstå det, du ser på skærmen.