10 overraskende fakta om mariehøns, som de færreste kender til

Mariehønen er ikke altid rød med sorte prikker

I vores bevidsthed er mariehønen en rød bille med sorte prikker. Men i naturen ser virkeligheden ganske anderledes ud. Faktisk kan mariehøns optræde i et imponerende udvalg af farver:

• gule
• orange
• sorte med lyse pletter
• hvide eller cremefarvet
• lyserøde eller næsten helt sorte

Farven er langt fra blot dekoration. Den fungerer som et advarselsssignal til rovdyr: "Rør mig ikke – jeg smager forfærdeligt." Fugle og andre jægere lærer hurtigt, at en farvestrålende mariehøne giver mavesmerter.

Hvor mange arter af mariehøns findes der egentlig?

Verden over er der beskrevet over 5.000 arter af mariehøns. De adskiller sig ikke blot i farve, men også i antallet og formen af prikker. Den toprikkede mariehøne er en klassiker i Europa – rød baggrund med to tydelige punkter. Den asiatiske mariehøne kan derimod have et dusin eller endda over tyve pletter, og dens farve spænder fra lysegul til dyb sort.

Mariehøns anvender såkaldt advarselsfarvning: jo mere kontrasterende farverne er, desto tydeligere er signalet til rovdyr om at holde afstand.

Det kemiske skjold: Sådan skræmmer mariehønen fjender væk

Når mariehønen føler sig truet, kan den spille død – men det er kun den første forsvarslinje. Den anden er langt mere ubehagelig for angriberen. Ved at bøje sine ben udskiller billen en gullig væske med en kraftig lugt fra leddene. Dette kaldes "refleksblødning".

Hvad gemmer sig i den gule væske?

Væsken indeholder alkaloider – forbindelser med en bitter smag og toksisk virkning på mange dyr. Forskning viser, at denne cocktail effektivt afskrækker fugle, edderkopper og endda mindre pattedyr. Én dårlig oplevelse er nok til, at en ung fugl husker, at den farvede prik på et blad er en dårlig idé til mellemmåltid.

Et lille rovdyr med en enorm appetit

Mariehønen ser harmløs ud, men set fra en bladlus' perspektiv er den en ubarmhjertig jæger. Den allerstørste slagmark finder sted i larvestadiet, hvor mariehønsens larve nærmest tilbringer hele dagen med at spise.

Et voksent individ kan fortære op mod 50 bladlus i løbet af ét døgn. Larven er ofte endnu mere grådig. Ud over bladlus finder vi følgende på menuen:

• spindelmider
• skjoldlus og andre tæger
• æg fra andre insekter

Derfor elsker landmænd mariehøns

Denne enorme appetit på skadedyr har gjort mariehønet til en vigtig del af biologisk plantebeskyttelse. I drivhuse og frugthaver udsættes de bevidst for at reducere brugen af kemiske midler. En enkelt koloni af mariehøns kan på kort tid rense planter for parasitter, som vi ikke engang kan se med det blotte øje.

I en velplanlagt have fungerer mariehønet som et gratis, økologisk plantebeskyttelsesmiddel – uden advarselsikoner, sikkerhedsanvisninger eller karantæneperioder.

Mariehøns tilbagelægger hundredvis af kilometer

Visse arter tilbringer ikke hele livet i den samme have. Når føden slipper op, eller vejret skifter, kan mariehøns flytte sig i store sværme. Disse sværme er så tætte, at de faktisk kan registreres på meteorologiske radarer.

Overvintring i enorme ansamlinger

Inden frosten sætter ind, søger mariehøns efter steder, hvor de kan overleve de kolde måneder. De vælger sprækker i klipper, brændestabler, loftsrum og sommetider vinduesrammer. Det er ikke ualmindeligt, at tusindvis af insekter samler sig på ét enkelt sted. På den måde er det lettere at opretholde den rette temperatur og luftfugtighed.

I stedet for samtale – duftende signaler

Mariehøns opbygger ikke komplekse samfund som bier, men de lever heller ikke i et informationsvakuum. De kommunikerer via feromoner – kemiske duftstoffer med præcise budskaber.

Forskere arbejder på syntetiske udgaver af disse stoffer. Med dem vil det blive muligt at lede mariehøns hen til bestemte afgrøder og styrke deres naturlige rolle i bekæmpelsen af skadedyr.

Hvor længe lever en mariehøne?

På trods af sin beskedne størrelse klarer mariehønen sig overraskende godt. I gennemsnit lever den cirka ét år, men under gunstige forhold – rigelig føde og milde vintre – kan den overleve op til tre sæsoner. Det hjælper, at den kan gå i diapause, en tilstand der minder om dvale.

Hvad påvirker levetiden?

De vigtigste faktorer er:

• adgang til føde – sult forkorter insektets liv markant
• temperatur og luftfugtighed – ekstreme forhold er dødelige
• tilstedeværelse af rovdyr og pesticider
• overvintringssted – et redskabsskur eller loft giver bedre beskyttelse end en blottet trækork

Mariehønen som lykkesymbol

Siden middelalderen har landmænd observeret, at en stor forekomst af mariehøns på marken ofte gav bedre høst. Derfor betragtede man i mange lande mariehønet som et tegn på held og fremgang. I Danmark er det en udbredt forestilling, at en mariehøne, der roligt kravler hen over hånden, bringer lykke. I Nordamerika siger man, at en sådan gæst på tøjet varsler en god dag.

Hvorfra stammer forbindelsen til beskyttelse fra oven?

I europæisk kultur forbandt man mariehøns med beskyttelse af afgrøder og afværgelse af plager. De begrænsede bladlusbestandene så effektivt, at de blev betragtet som "privilegerede" og ukrænkelige insekter. Børn fik at vide, at de ikke måtte gøre dem fortræd, fordi de var "gode" skabninger, der hjalp menneskene.

Den mørkere side: Mariehøns kan være kannibaler

Når føden er knap, vinder overlevelsesinstinktet. Mariehønslarver kan fortære ubefrugtede æg og sommetider også svagere larver af samme art. Det giver dem et vigtigt proteintilskud i en kritisk fase af udviklingen.

Hvornår opstår denne adfærd?

Kannibalsk adfærd ses oftest:

• ved høj tæthed af insekter på et lille område
• ved et pludseligt fald i antallet af bladlus og andre byttedyr
• under miljømæssig stress, for eksempel tørke

Derved overlever de stærkeste individer, som siden videregiver deres gener til næste generation. Set fra hele populationens perspektiv styrker denne brutale mekanisme dens modstandsdygtighed.

Farveforandring i løbet af livet

En nyklækket mariehøne ligner slet ikke billedet fra en børnebog. Lige efter forpupningen er dens skjold blegt, og prikkerne er næsten usynlige. Først efter nogle timer eller dage mørkner farverne, og mønsteret skærpes.

Hvad påvirker skjoldets farvetone?

Den endelige farve bestemmes af to typer faktorer:

• Genetiske – art og variant afgør grundmønsteret
• Miljømæssige – temperatur, luftfugtighed og foderkvalitet kan let justere farvernes intensitet

Det er bemærket, at mørkere mariehøns optræder hyppigere i koldere egne, hvilket hjælper dem med at absorbere mere solvarme. Lysere former dominerer derimod på varmere steder.

Mariehøns i videnskabens søgelys

For biologer er mariehønet et praktisk forskningsmodel. Den er forholdsvis nem at opdrette, formerer sig hurtigt og reagerer tydeligt på ændringer i omgivelserne. I laboratorier bruges den til analyser af:

• forholdet mellem rovdyr og deres bytte
• det genetiske grundlag for farvning
• mekanismer for toksintolerance
• klimaforandringers indflydelse på insekter

Invasive arter som den asiatiske mariehøne vækker stor interesse. De blev udsat med gode intentioner om at bekæmpe skadedyr på afgrøder, men mange steder begyndte de at fortrænge hjemmehørende arter. Det er en vigtig lære om, at selv et nyttigt insekt kan forstyrre den lokale balance, hvis det introduceres uden kontrol.

Sådan inviterer du mariehøns til din egen have

For dem, der hellere vil stole på naturen end sprøjteflasken, er mariehønet den foretrukne allierede. I praksis kræver det blot nogle enkle tiltag:

• begræns brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler
• plant blomster der tiltrækker insekter, for eksempel dild, morgenfrue og honningurt
• efterlad "vilde hjørner" i haven – blade-bunker og barkstykker, hvor insekter kan søge ly
• undgå at fjerne alle bladlus – uden potentielt bytte er der ingen grund for mariehønsene til at blive

De såkaldte insekthoteller er også en god idé. Hvis der i nærheden gror planter, der ofte angribes af bladlus, stiger chancen for at have en fast "besætning" af plettede rovdyr betydeligt.

For børn er det at observere disse insekter ofte den første ægte kontakt med biologi. Man kan følge hele livscyklussen: fra æg over den futuristisk udseende larve til den bille, alle kender. I skærmenes tidsalder lærer sådanne små eventyr i naturen os opmærksomhed og respekt for de små hjælpere, der dag efter dag stille arbejder på at beskytte vores afgrøder og haver.