En svensk undersøgelse vender den gængse opfattelse på hovedet
En ny analyse af data indsamlet over to årtier viser, at det at undgå sollys fuldstændigt kan være forbundet med en dødsrisiko, der ligner den ved daglig rygning. Nøglen ligger ikke i ekstremerne, men i fornuftig og kontrolleret eksponering.
Studiet der overraskede lægerne: 20 års observation af svenske kvinder
Mellem 1990 og 2010 fulgte forskere fra Karolinska Institutet helbredstilstanden hos 29.518 kvinder i alderen 25 til 64 år. Ved studiets start beskrev hver deltager nøje sine vaner i forhold til solen: om hun undgik den, brugte den moderat, eller tilbragte megen tid i den.
På den baggrund blev deltagerne inddelt i tre grupper:
- personer der aktivt undgik solen,
- personer med moderat eksponering,
- personer der ofte opholdt sig i solen.
Forskerne fulgte derefter deres skæbner i to årtier og registrerede dødsfald samt dødsårsager. Resultatet viste sig at være meget ubehageligt for den simple påstand om, at "sol er ren ondskab".
I gruppen af kvinder, der konsekvent holdt sig væk fra solen, var den samlede dødsrisiko mere end dobbelt så høj som hos dem, der udsatte sig for solens stråler regelmæssigt, men uden overdrivelse.
At undgå solen og rygning: overraskende ensartet risiko
Særligt slående er sammenligningen mellem ikke-rygende kvinder, der frygtede UV-stråler og beskyttede sig mod dem for enhver pris, og rygende kvinder, der til gengæld ofte opholdt sig i solen. Ifølge analysen viste deres forventede levetid sig at være meget ens.
Sammenlignet med kvinder der regelmæssigt nød solen, mistede personer med lavest eksponering anslået 0,6 til 2,1 leveår. For epidemiologer er det et signal om, at det at undgå sollys kan være en risikofaktor — og ikke blot en beskyttelse mod hudkræft.
| Undersøgelsesgruppe | Solvaner | Dødsrisiko |
|---|---|---|
| Ikke-rygende, der undgik solen | Næsten ingen eksponering | Svarende til rygende kvinder der ofte var i solen |
| Moderat soleksponering | Regelmæssigt, kontrolleret ophold udendørs | Lavere samlet dødsrisiko |
| Ofte i solen | Høj eksponering | Mere hudkræft, men færre dødsfald samlet set |
Forskerne justerede dataene for at tage højde for alder, udgangshelbred og observationsperiodens længde. Konklusionerne forblev overraskende konsistente: personer, der fuldstændigt afskar sig fra solen, døde hyppigere af diverse årsager end dem, der tillod sig en kontrolleret dosis UV.
Hvorfor kan solen beskytte livet?
Ingen forsker anfægter sammenhængen mellem intens soleksponering og hudkræft. Spørgsmålet er: hvad er det, der gør, at den samlede dødelighed alligevel er lavere hos dem, der nyder solen?
D-vitamin – langt mere end "knoglevitamin"
Den primære hypotese handler om D-vitamin — nærmere bestemt det hormon, der dannes i huden under påvirkning af UVB-stråler. Dette stof påvirker ikke blot knogletætheden, men også immunsystemets funktion og det kardiovaskulære system.
Kronisk D-vitaminmangel har tidligere været forbundet med øget risiko for hjerteanfald, slagtilfælde, visse kræftformer samt et dårligere forløb ved infektioner. I nordlige lande som Sverige, hvor vinterdagene er korte og solen knapt nok viser sig, er risikoen for underskud særlig høj.
En person, der i en skandinavisk vinter konsekvent undgår selv den begrænsede sol, kan have en alvorligt forstyrret D-vitaminomsætning med tilhørende helbredsmæssige konsekvenser.
Ikke kun D-vitamin: blodtryk og det biologiske ur
Forskerne peger også på andre mekanismer. Under påvirkning af UV-stråler frigiver huden kvælstofoxid. Dette stof udvider blodkarrene og hjælper med at sænke blodtrykket. Det er derfor ikke overraskende, at kardiovaskulære problemer optrådte hyppigere i gruppen, der undgik solen.
Reguleringen af døgnrytmen spiller ligeledes en rolle. Sollys påvirker niveauet af melatonin og kortisol — hormoner der styrer søvn, vågenhed og kroppens stressrespons. Langvarige forstyrrelser af disse rytmer har tidligere været forbundet med øget forekomst af kroniske sygdomme, fra depression til type 2-diabetes.
Hjertet i første skyttegrav: hjertekarsygdomme som den primære dødsårsag
Da forskerne opdelte dataene efter specifikke dødsårsager, viste det sig, at hjertekarsygdomme tegnede sig for den største andel. I gruppen af kvinder, der undgik solen, registrerede man markant hyppigere forekomst af:
- hjerteanfald,
- slagtilfælde,
- hjertesvigt.
Det var netop disse lidelser — og ikke hudkræft — der drev forskellen i dødelighed mellem grupperne. Med andre ord kunne de ekstra tilfælde af hudkræft hos dem, der oftere søgte solen, ikke opveje bølgen af hjerterelaterede dødsfald hos dem, der flygtede fra UV-stråler.
Hudkræft er fortsat relativt sjælden i Sverige, og den diagnosticeres i dag tidligere, hvilket forbedrer prognosen. Hjerte- og karsygdomme er stadig massedræbere.
Solen er hverken fjende eller mirakelkur
Forskerne bag studiet dæmpede eventuelle fristelser til at vende tilbage til trenden med aggressiv solbadning uden faktor. Dataene siger ikke: "sæt dig i solen i det uendelige" — men snarere: "at gemme sig fuldstændigt i skyggen kan også koste leveår".
Det fornuftigste punkt synes at ligge et sted i midten. Moderat, regelmæssig eksponering uden at brænde sig kombinerer hjerte- og knoglefordele med et acceptabelt risikoniveau for huden.
Hvordan kan fornuftig soleksponering se ud i praksis?
Alle organismer er forskellige, og hertil kommer forskelle i geografisk breddegrad og hudtype. Generelle, sunde fornuftsbaserede retningslinjer kan dog se således ud:
- korte ophold i solen midt på dagen et par gange om ugen, uden at huden bliver rød,
- beskyttelse med UV-filter og tøj ved længere ophold på stranden eller i bjergene,
- undgå at "stege" sig i timevis, især i de mest solrige timer på dagen,
- kontrol af modermærker hos en dermatolog, særligt ved lys hudtype eller familiær disposition,
- overveje D-vitamintilskud i måneder med minimal sol — efter konsultation med læge.
Hvad dette studie ikke siger — og hvad man bør huske
De beskrevne analyser er observationelle. Det betyder, at de viser en sammenhæng mellem livsstil og helbred, men ikke kan bevise 100 procent, at manglen på sol direkte forårsager tidligere død. Der er altid en risiko for, at en del af forskellene forklares af andre, ikke-registrerede faktorer — såsom genetiske dispositioner, kost eller stressniveau.
På den anden side forsøgte forskerne at begrænse disse forstyrrende faktorer. I deres statistiske modeller tog de bl.a. højde for uddannelsesniveau, body mass index, fysisk aktivitet og alkoholforbrug. Selv efter disse justeringer holdt sammenhængen mellem solunddragelse og højere dødelighed sig.
Man bør desuden huske, at konklusionerne stammer fra et land med et særligt klima. I Danmark kan vintrene også være lange og mørke, men om sommeren er solskinstimerne sammenligneligt begrænsede i de nordlige egne. I regioner tættere på ækvator er UV-doserne så høje, at grænsen mellem "moderat" og "overdreven" eksponering forskydes markant.
Hvad betyder det for den gennemsnitlige dansker?
Hidtidige sundhedskampagner har primært fokuseret på at advare mod hudkræft. Det budskab forbliver relevant — særligt for personer med lys hud eller mange modermærker. Resultaterne fra den svenske analyse antyder dog, at billedet bør suppleres med et bredere perspektiv på hele kroppens sundhed.
For en dansker kan det betyde ét: i stedet for at frygte ethvert solstråle er det klogere at lære at bruge solen med omtanke. En gåtur midt på dagen med bare underarme og ansigt kan gøre mere godt for hjertet og immunforsvaret, end man normalt forestiller sig — så længe det ikke ender med rødme eller vabler.
Særlig opmærksomhed bør personer med risiko for hjertekarsygdomme udvise: dem med forhøjet blodtryk, overvægt, type 2-diabetes samt dem, der konstant arbejder indendørs uden adgang til dagslys. For dem kan bevidst planlægning af korte "soldoser" blive lige så vigtig en del af livsstilen som motion og en sund kost.
