Denne bjergvej i Pyrenæerne overrasker familier og cyklister hver vinter

En stejl bjergvej, der lokker – og straffer hårdt

En krappe landevej i Pyrenæerne, der fører op til et velkendt skisportssted, fanger hvert eneste sæson uforberedte bilister, cyklister og familier med børn.

For nogle er det den drømmede, ikoniske stigning, som er kendt fra Tour de France. For andre er det en nerveoprivende køretur ad serpentinveje, uden skygge, med glat asfalt og utilfredse børn på bagsædet. Vejen fra landsbyen Saint-Lary-Soulan op til den højt beliggende sektor Pla d'Adet i Pyrenæerne ser uskyldig ud på kortet – men overrasker selv erfarne trafikanter i praksis.

Saint-Lary-Soulan: Pyrenæernes største skidestination

Saint-Lary-Soulan ligger cirka to timers kørsel fra Toulouse og er hjemsted for Pyrenæernes største skiterræn. Det dækker over 100 kilometers pister, 700 hektarer skråninger og tre forbundne sektorer: Pla d'Adet, Espiaube og Vallon. I højsæsonen om vinteren tager op mod 10.000 skiløbere dagligt turen mod bjergene – meget ofte ad netop denne ene vej.

Allerede ved rundkørslen i Vignecriver asfalten sig pludseligt løs fra bunden af Aure-dalen. Efter nogle få skarpe sving forsvinder de sidste huse, og foran én åbner skistationen sig på kammen – på omtrent 1.700 meters højde. Synet er imponerende, men for uforberedte bilister og cyklister er det kun begyndelsen på prøvelsen.

Strækningen mellem Vignec og Pla d'Adet er blot cirka 10 km lang, men en gennemsnitlig hældning på 8,5 % og lange partier omkring 10 % kan knække både en cyklists ben og en bils motor, der er tynget af bagage.

Stigningens profil: Tal, der ikke tilgiver fejl

Ifølge officielle data er afstanden fra Vignec til Pla d'Adet omkring 10 kilometer, og den samlede højdeforskel er hele 834 meter. Den gennemsnitlige hældning er 8,5 %. Det siger allerede meget – men virkeligheden er endnu mere krævende.

De første kilometer uden en eneste skygge

I de første knap 7 kilometer falder hældningen næsten aldrig under 10 %. På korte strækninger når den over 12 % og stedvis helt op på 13 %. Om sommeren i fuld sol betyder det en langsom, udmattende klatring over varm asfalt. Om vinteren indebærer det risiko for trafikproblemer, hvis man har undervurderet behovet for vinterudstyr på bilen.

Cyklister har særlige informationstavler opstillet for hver kilometer. De viser, hvor langt der er til toppen, og hvilken hældning der venter på den næste etape. Det giver mulighed for bedre at fordele kræfterne – men det gør det også hurtigt klart, at dette er ingen uskyldig familietur på cykel.

Soulan, Espiaube og den berømte Tour de France-afslutning

Midtvejs på stigningen dukker landsbyen Soulan op. For mange er det et frelsende holdepunkt – her står et traditionelt springvand med iskoldt vand, hvor både turister og lokale cyklister holder pause. Derfra klatrer ruten videre mod Espiaube, hvor en bred sving fører til en afkørsel mod Col de Portet.

Den sidste del er mere lige, men stadig stejl. Oppe ved stationen står monumenter og tavler tilegnet blandt andre Raymond Poulidor. Det var her, en af Tour de Frances legendariske afslutninger fandt sted, og den 13. juli 2024 vandt Tadej Pogačar her iført den gule trøje. For mange amatørcyklister er selve tanken om at køre "Tour-ruten" fristelse nok til at prøve kræfter med stigningen – sommetider uden tilstrækkelig forberedelse.

Bil, bus eller gondolbane? Sådan kommer du op uden stress

Set fra en bilists perspektiv er vejen teknisk set farbar og i rimelig stand, men den kraftige hældning og de mange sving kræver fuld koncentration. Fra centrum af Saint-Lary-Soulan til Espiaube (Saint-Lary 1900) er der cirka 9 kilometers bjergkørsel. Pla d'Adet (Saint-Lary 1700) ligger omtrent 11,5 kilometer fra byen.

• Personbil: en god mulighed for erfarne bilister, forudsat at bremser og vinterdæk er i orden i sæsonen.
• Turistbusser: underlagt særlige tidsbegrænsninger, især i vintersæsonen.
• Offentlig transport: populær blandt Toulouse-borgere og skiløbere, der kommer i weekenden.
• Svævebane: et alternativ for dem, der er bange for serpentinveje, eller som simpelthen foretrækker at nyde panoramaet uden stress bag rattet.

I selve byen er der ladestationer til elbiler, der aktiveres med kort. Trafikken på vejen er normalt moderat – men det betyder ikke, at der er stille. Det sker jævnligt, at en usikker bilist, der kører langsomt, blokerer en bus med skiløbere eller en gruppe cyklister bagved.

Begrænsninger for store turistbusser

For turistbusser med mere end 20 pladser er der indført strenge regler i perioden fra den 8. december 2025 til den 20. april 2026. Det skal aflaste de mest kritiske dele af ruten og mindske risikoen for trafikpropper og sammenstød i skarpe sving.

Derfor lader mange turister bilen stå nede i dalen

Stadig flere turister vælger at parkere bilen i dalen og i stedet benytte kollektiv transport. For rejsende fra Toulouse findes tilbuddet Ski Go, der kombinerer buskort med skikort. I en af de seneste sæsoner benyttede omkring 4.000 personer sig af ordningen, hvilket svarede til cirka 70 fulde buskørsler med et partnerselskab.

På stedet kører en gratis eller billig lokal buslinje (afhængigt af sæsonen), der transporterer skiløbere mellem Saint-Lary og Pla d'Adet. Hertil kommer gondolbanen, som på få minutter løfter besøgende fra byen direkte op til toppen. For mange familier er det langt mindre stressende end at kæmpe med serpentinveje og lede efter parkering lige ved pisterne.

Gondolbanen løser to problemer på én gang: den reducerer biltrafikken på den krævende rute og giver de besøgende mulighed for at fokusere på udsigten frem for bremserne.

På toppen: skisportssted, sol og… overraskende tomhed

Pla d'Adet fungerer om vinteren som det primære skianlæg for hele Saint-Lary-komplekset. Her finder man lifter, skiskoler for børn, udlejningssteder og store lejlighedskomplekser. Sneen bliver typisk liggende længe, og skråningernes hældning tiltrækker både begyndere og mere erfarne skiløbere.

Uden for sæsonen forvandler landskabet sig fuldstændigt. En stor del af bygningerne er lukkede, mange vinduer er tilhængte, og de massive boligblokke skærmer delvist for panoramaet. Turister, der kommer herop om sommeren for at opleve "udsigten fra folderen", bliver ofte overraskede over, at stedet til tider ligner en forladt bebyggelse i enden af asfalten.

Ekstrem sol og risiko for solforbrændinger

En højde på cirka 1.700 meter kombineret med refleksion fra sne og lys beton er en blanding, man ikke bør undervurdere. Dermatologer påpeger, at UV-strålingen i bjergene stiger med højden, og at sne kan reflektere en betydelig del af den.

• Creme med høj solbeskyttelse, helst SPF 50, påført flere gange dagligt
• Solbriller med god UV-beskyttelse, der også dækker siderne
• Hovedbeklædning, selv ved frost
• Tøj, der dækker underarme og hals

Uopmærksomme turister vender hjem fra Pyrenæerne med solforbrændt hud – og sommetider tegn på hedeslag – på trods af minusgrader på pisterne.

Derfor overrasker denne rute så ofte tilrejsende

For lokale beboere er det hverdag. For en turist, der besøger Pyrenæerne for første gang, kan mange elementer vise sig at være langt mere udfordrende end forventet. På kortet ser 10 kilometers stigning kort ud – nærmest symbolsk. I praksis, med en konstant hældning på omkring 10 %, kan en dårligt forberedt bil overophedes, og vejrtrækningen under hård fysisk anstrengelse bliver tungere end i fladlandsterræn.

Hertil kommer en blanding af meget forskellige trafikanter: familier i personbiler, tunge minibusser, lokale chauffører der kender hvert sving, og cyklister der forsøger at forbedre deres tid på den legendariske stigning. Et enkelt øjebliks uopmærksomhed i et skarpt sving kan bringe tre vidt forskellige hastigheder og tre vidt forskellige kørestile i farlig nærhed af hinanden.

Det er også vigtigt at huske på de pludselige vejrskift. Det sker, at solen skinner nede i dalen med et par grader over nul, mens vinden fejer sne over svingene på stationens højde og temperaturen falder markant under frysepunktet. Turister, der kun kigger på vejrudsigten for selve byen, kan opleve en ubehagelig overraskelse allerede efter få minutters kørsel opad.

For dem, der planlægger en tur til Pyrenæerne, er den mest praktiske løsning at kombinere bilen med kollektiv transport. Man kan køre roligt til Saint-Lary, parkere på en af de store parkeringspladser og derfra benytte bus eller gondolbane. Det sparer nerver, brændstof og bremser – og giver mulighed for at nyde udsigten over Aure-dalen uden hvide knoer på rattet i hvert eneste sving.