Den oversete polske fisk slår karpe og laks med flere længder

Vis pastaparty.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj pastaparty.dk til Google

En glemt rigdom fra de polske floder

Menneskene taler sjældent om multe, selvom ernæringseksperter i stigende grad retter opmærksomheden mod netop denne fisk. Den har mørt kød, få ben, tåler enkel tilberedning og lever i usædvanligt rent vand. For alle, der gerne vil spise fisk, men ikke bryder sig om kraftig lugt eller fed konsistens, kan den være en sand gamechanger på madplanen.

Multen er en ferskvandsfisk fra torskefamilien, som naturligt forekommer i Polen. Den har en langstrakt, slank krop, mørk plettet hud og en karakteristisk rygfinne, der løber næsten hele kroppen igennem. Vores bedsteforældres generation kendte den udmærket — i dag er der mange, der slet ikke ved, hvordan den ser ud.

Hvorfor gælder multen som et sundere valg end karpe og laks?

Noget af det mest fascinerende ved multen er præcis, hvor den lever. Den findes udelukkende i koldt, veliltet og klart vand. Det har meget konkrete konsekvenser:

  • Den tåler ikke forurening eller vandmiljøer af lavere kvalitet.
  • Den egner sig ikke til masseproduktion i overfyldte anlæg.
  • Den har simpelthen ikke mulighed for at ophobe store mængder giftstoffer og tungmetaller.

Multen betragtes som en af de reneste fisk, man kan købe i Polen — i modsætning til mange fede arter fra intensivt opdræt.

Karpe og laks har begge deres fortjenester, men forskning viser i stigende grad, at de ikke altid er det bedste hverdagsvalg. Karpen vækker bekymring på grund af opdrætsmetoder i tæt befolkede damme. Opdrætslaksen bærer til gengæld risici i form af miljøforurening, højt fedtindhold og mulige rester fra foder.

Multen skiller sig ud på flere konkrete punkter:

Egenskab Multe Karpe Opdrætslaks
Fedtindhold Lavt, mager og letfordøjelig Middel, tendens til fedme Højt, meget kalorierigt
Levemiljø Rent, veliltet vand Opdrætsdam, varierende kvalitet Intensivt havbrug
Ben Få, nemme at fjerne Mange småben Moderat antal
Smag og lugt Delikat, uden dominerende aroma Karakteristisk, ikke for alle Markant og fed

For dem, der ønsker at spise fisk regelmæssigt, men holder øje med kalorier og produktkvalitet, er multen ganske enkelt et mere fordelagtigt valg. Let kød, få ben og naturlig oprindelse gør den velegnet til slankekure, men også til børns og ældres kostplaner.

Multens næringsindhold – hvad giver den kroppen?

Multen er en typisk mager fisk med et højt proteinindhold. En portion tilberedt kød leverer en betragtelig mængde fuldværdige aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere. Sammenlignet med fede fiskearter indeholder den meget få kalorier, så man roligt kan spise den om aftenen.

Udover protein finder man i denne fisk:

  • B-vitaminer – vigtige for nervesystemets funktion og stofskiftet.
  • A-vitamin – understøtter synet og hudens tilstand.
  • Fosfor – afgørende for knogler, tænder og hjernefunktion.
  • Kalium – regulerer blodtryk og muskelfunktion, herunder hjertet.

At inkludere multe jævnligt i menuen kan styrke immunforsvaret, have en positiv effekt på huden og hjælpe med at opretholde en sund vægt.

I aktive menneskers kost kan multen fungere som en let og hurtigt fordøjelig proteinkilde efter træning. Hos personer med mave-tarmproblemer tolereres det delikate kød typisk langt bedre end fed laks eller stegt karpe.

Multe i køkkenet – sådan tilbereder du den, så du får det fulde udbytte

Ovnstegning – den nemme vej til en let middag

Den mest bekvemme tilberedningsmetode er ovnen. En enkel og afprøvet fremgangsmåde ser sådan ud:

  • Dup den rensede fisk tør med køkkenrulle.
  • Gnid den ind i olivenolie, salt og friskkværnet peber.
  • Dryp citronsaft over og drys med krydderurter — timian, dild, persille eller merian fungerer godt.
  • Læg fisken i et ildfast fad og bag den ved 180 grader i cirka 30–35 minutter.

Denne version kræver hverken panering eller fritureolie. Kødet forbliver saftigt, og retten er let og kaloriefattig. Ovnbagt multe passer fint sammen med ovnbagte grøntsager, boghvedegryn, ris eller en salat af syltede agurker.

Dampning og braisering i grøntsager

Den, der passer på vægten eller har en følsom mave, kan vælge at dampe multen. I denne tilberedning mister fisken næsten ingen næringsstoffer og bevarer sin fine smag. En anelse salt, en skive citron og et par kviste dild er alt, hvad der skal til.

En anden spændende mulighed er at braisere fisken i en let grøntsagssauce. Løg, gulerødder, pastinak, lidt selleri og hakkede tomater danner en aromatisk base, der giver fisken dybere smag. På denne måde er det nemt at servere multe for folk, der normalt er skeptiske over for fisk — konsistens og duft bliver mere genkendelig og minder om kendte hjemmelavede retter.

Fisk og sundhed – hvorfor det er værd at lede efter alternativer til laks

Ernæringsspecialister har længe advaret om, at et kostmønster uden fisk kan påvirke hjerte, hjerne og immunforsvar negativt. Problemet er, at mange begrænser sig til én eller to arter, og nogle undgår fisk helt af frygt for miljøforurening.

Multen er et godt svar på disse bekymringer. Den stammer fra rent vand og er ikke belastet med tungmetaller på samme niveau som visse store, marine rovfisk. Selv om den indeholder mindre fedt end fede havfisk, bidrager den stadig med det, der mangler mest i en gennemsnitlig kost: let protein, mineraler og variation.

Det er desuden værd at huske på: jo mere vi er afhængige af én enkelt art, desto mere driver vi intensivt opdræt og markedet for halvfabrikata. Når vi vælger mindre populære, lokale fisk som multen, fremmer vi biodiversitet — og får ofte bedre kvalitet på tallerkenen.

Hvor tit bør multen optræde på middagsbordet?

Ernæringseksperter anbefaler typisk, at fisk indgår i kostplanen 1–2 gange om ugen. Multen kan sagtens overtage pladsen som én af disse måltider, særlig hvis det hidtil har været fiskefileter eller fed stegt fisk, der har domineret.

Selv én ugentlig portion multe kan mærkbart forbedre kostens kvalitet — den erstatter tunge, forarbejdede retter med en let proteinkilde.

Det giver god mening at variere. Vælg torsk ind imellem, spis laks af god kvalitet en gang om måneden, og sæt somme tider multen på menuen. Et sådant mix reducerer risikoen for ophobning af de forureningsstoffer, der er karakteristiske for en enkelt fisketype, og dækker behovet for en bredere vifte af næringsstoffer.

Multen i praksis: hvor finder man den, og hvad skal man være opmærksom på?

Det kan være sværere at finde multe end at hente en laksfilet i supermarkedet, men det er bestemt ikke umuligt. De bedste chancer er:

  • Lokale fiskehandlere.
  • Markeder med fiskediske med køleanlæg.
  • Direkte salg fra lovlige fangster.

Ved køb bør man se efter et par detaljer: øjnene skal være klare, skindet blankt, og lugten frisk uden ubehagelige undertoner. Køber man frosne fileter, er det en god idé at tjekke, at der ikke er for meget is i pakken — det er et tegn på, at produktet kan have været optøet og frosset flere gange.

Når det gælder børn eller gravide, rejser fisk ofte spørgsmål om fødevaresikkerhed. Her kan multen vise sig at være et fornuftigt kompromis. Et rent levemiljø og lavt fedtindhold betyder som regel lavere koncentrationer af uønskede stoffer sammenlignet med mange havfisk. Det gælder dog altid om at holde måde og sikre sig, at kilden er pålidelig.

Scroll to Top