Urtepotter, folie og jordposer – kender du det syn?
Forfatteren bag historien, der inspirerede denne artikel, kendte det alt for godt: smukke bede, "økologiske" tomater – og rundt om dem sprukne beholdere, sort plastikfolie og brugte jordposer. På et tidspunkt indså han, at det var absurd. Så besluttede han sig for at skabe en have helt uden plastik – langsomt, uden at smide alt ud på én gang, men ved klogt at erstatte det, der slidtes op.
Hvor skal man begynde: urtepotter og jord uden plastik
Det nemmeste udgangspunkt er det, der springer mest i øjnene: beholderne. Typiske sorte urtepotter og småkasser af plast er engangsprodukter i forklædning. De revner, falmer og ender i skraldespanden efter én eller to sæsoner.
I den omtalte have blev de erstattet med følgende:
- Terrakottapotter – de ånder, overopheder ikke rødderne og holder i mange år.
- Kasser af ubehandlet genbrugstræ – gamle brædder, rester fra renoveringer og adskillede paller.
Terrakotta er porøst. Det betyder, at luft og fugt cirkulerer frit, og rødderne rådner ikke så let som i plastik. Planter i sådanne beholdere vokser langsommere, men danner et tættere og sundere rodsystem. Træ nedbrydes ganske vist med tiden, men det er ikke en ulempe – det ender i komposten, og et nyt genbrugselement tager dets plads.
Frøplanter uden affald: jordklumppresse og din egen blanding
Problem nummer to er poserne med færdigblandet jord. Dyre, pakket i folie og med et indhold, der ofte har lidt til fælles med næringsrig jord. Løsningen viste sig at være hjemmelavet substrat fremstillet af det, der allerede fandtes i haven.
Hjemmelavet substrat for nul kroner: cirka 50% moden kompost, 30% almindelig havejord og 20% løsnende tilsætningsmateriale – alt sigtet gennem en finmasket si.
Som løsnende materiale kan man bruge fint grus, sand, hakket kviskompost eller meget fint bark. Til såning er det nok at sigte blandingen gennem en si med ca. 5 mm masker. Frøene spirer stabilt i sådan et substrat, og efter sæsonen havner det hele direkte i kompostbeholderen. Nul plastik, nul affald.
Til frøplanter fungerer en jordklumppresse også fremragende – et simpelt redskab, der former fugtig jord til kompakte klumper. Et frø placeres i midten, og den færdige klump lægges på en bakke eller i en kasse. Når plantetiden kommer, tages intet ud af nogen beholder, for der er simpelthen ingen. Det hele går i jorden, og resterne komposteres.
Folien væk: naturlig mulch og pap mod ukrudt
Det andet store plastikproblem er sort plastikfolie på bedenene. Den skal reducere ukrudt og fordampning, men med tiden revner og flår den sig, og fragmenter bliver siddende i jorden i årevis.
I den omtalte have blev folien erstattet af to enkle lag:
- Brunt pap uden blanke tryk og tape
- Et tykt lag organisk mulch – hø, halm, blade eller fine kviste
Pappet lægges direkte på jorden. Det bedste er at bruge gamle pakkeæsker uden farvetryk eller folieelementer. Dette lag afskærer ukrudtet for lys. Efter nogle uger er de fleste sejlivede planter tydeligt svækkede, og inden sæsonens afslutning er pappet næsten forsvundet – nedbrudt af regnorme og mikroorganismer.
Pap erstatter ikke blot sort folie. Det fungerer samtidig som en barriere mod ukrudt og som den første portion organisk materiale til regnormene.
Oven på pappet lægges mulchlaget. Alt efter hvad der er tilgængeligt i nærheden, kan det være:
- Hø eller halm fra en nærliggende gård
- Blade rakt sammen om efteråret
- Finthakkede kviste fra beskæring af træer og buske
