En støvet gammel optagelse er blevet forskernes nye guldfund
En gammel, næsten glemt optagelse fra slutningen af 1940'erne er pludselig blevet en sensation blandt forskere, der studerer hvalernes kommunikation. Det er svært at forestille sig, at et slidt plastikskiveskjuler hemmeligheder om havets dybeste stemmer – men det gør det.
På en plastikskive fra 1949 er en pukkelhvals sang bevaret fra en tid, hvor verdenshavene var langt mere stille end i dag. For havforskere er det som at rejse tilbage i tiden: de kan lytte til, hvordan oceanets lydlandskab lød, inden masseskibsfartens støj tog over – og sammenligne det med, hvad moderne hydrofoner registrerer nu.
Hvordan en tilfældig optagelse blev en videnskabelig skat
Forskere fra den amerikanske institution Woods Hole Oceanographic Institution stødte på optagelsen ved et tilfælde, mens de gennemgik arkivmateriale fra flådens sonartests. I marts 1949 sejlede en gruppe videnskabsfolk ud for Bermudas kyster for at afprøve nyt undervandsteknisk udstyr. Dyr var slet ikke på dagsordenen – det drejede sig udelukkende om militærteknologi.
På et tidspunkt slukkede et af teamets medlemmer motoren for bedre at kunne høre signalerne fra dybet. I den opståede stilhed begyndte lange, bølgende lyde at sive ind. Dengang forbandt næsten ingen dem med pukkelhvaler – hvalernes sang havde endnu ikke fanget offentlighedens interesse, og videnskaben var stadig i sin spæde begyndelse på dette område.
Plastikskiven fra 1949 indeholder en af de ældste kendte optagelser af en pukkelhvals sang – skabt to årtier før Roger Paynes banebrydende forskning.
I stedet for et almindeligt magnetbånd blev der anvendt en ombygget diktafon med et plastikbaseret medie. Den tekniske detalje viste sig at være afgørende. Bånd fra den periode smuldrer ofte eller mister deres lydkvalitet med tiden, mens den hårde skive overlevede i arkivet i overraskende god stand.
Havet før støjens tidsalder: stille baggrund, ren sang
1940'erne var en helt anden æra inden for havakustik. Skibstrafikken var markant mindre, de gigantiske containerskibe eksisterede endnu ikke, og handelsflåden var blot ved at genopbygge sig selv efter krigen. Bermuda-optagelsen giver os mulighed for at høre, hvordan en pukkelhvals sang lød i et nærmest "analogt" ocean – med minimalt støj fra propeller, turbiner og sonarer.
Moderne optagelser fra de samme farvande tegner et helt andet billede. Baggrundsstøjen domineres i dag af:
- En vedvarende, dyb brummen fra store skibes motorer, der aldrig helt forsvinder
- Vibrationer og mekanisk larm fra turbiner og fremdriftssystemer
- Akustiske impulser fra kommercielle og militære sonarsystemer
Sammenligningen mellem den historiske optagelse og nutidens lydmiljø giver forskerne en unik mulighed for at forstå, hvordan menneskeskabt støj har forandret hvalernes akustiske verden – og måske også deres kommunikation.
