En stille trussel dukker op med forårsvarmen
Når de første varme dage sætter ind, ankommer der en ubudengæst til mange haver. Den har vinger, kraftige kæber og skaber stigende bekymring overalt i Europa.
Den asiatiske gedehams breder sig med alarmerende hastighed, og dens tilstedeværelse mærkes i stigende grad af havejere og biavlere. Det overraskende er, at et effektivt våben mod denne art er et hverdagsligt stykke køkkenaffald. Metoden kræver hverken specialudstyr eller store udgifter – blot lidt omhu og kendskab til et par enkle regler, så man undgår at skade nyttige insekter.
Den asiatiske gedehams – hvorfor havejere frygter den
Den asiatiske gedehams er erklæret invasiv art i Europa og er berygtet for sine angreb på honningbier. En enkelt koloni kan i løbet af en sæson decimere mange bistader, og synet af de store, mørke insekter, der kredser over en bigård eller have, skræmmer mange væk fra at opholde sig udendørs.
Den mest kritiske periode er det tidlige forår. Når temperaturen stiger, vågner de overvintrende hunner og begynder at anlægge de første reder. Det er netop her, inden kolonien har udviklet sig, at vi reelt kan reducere antallet af nye reder i området.
En indsats rettet mod enlige hunner i det tidlige forår kan begrænse antallet af sommerreder, der ellers kan rumme flere tusinde individer.
Biavlere og organisationer med fokus på biernes sundhed anbefaler en kort, velplanlagt periode med fangst af asiatiske gedehamse. Denne bekæmpelsesmetode giver kun mening, når den er gennemtænkt og skadevolder mindst muligt på andre insektarter, der spiller en vigtig rolle i økosystemet.
Plastikflasken som fælde – en billig allieret
Hemmeligheden ligger i noget, de fleste af os smider ud dagligt uden en anden tanke: en tom drikkeflaske. En almindelig flaske på 1,5–2 liter kan på få minutter forvandles til en effektiv fælde mod asiatiske gedehamse. Konstruktionen fungerer som en omvendt tragt – indgangen er bred og indbydende, men vejen ud er næsten umulig at finde.
Når insektet er kommet ind, styres det af lokkemidlets duft og farer vild i det begrænsede rum. Den smalle åbning, det pressede sig igennem, bliver nærmest usynlig for det. Det flyver mod væggene, synker ned og kredser rundt i stedet for at finde udgangen. Resultatet er, at mange aggressive individer kan fanges, og hele konstruktionen koster praktisk talt ingenting.
Sådan bygger du fælden trin for trin
Du skal blot bruge et par ting, som normalt er inden for rækkevidde:
- En plastikflaske på 1,5–2 liter
- En hobbykniv eller en skarp kniv
- En hæftemaskine, tape eller stærkt reb
- En syl eller et tykt søm til at lave huller
Skær først den øverste tredjedel af flasken af. Vend derefter den afskårne del om, så proppen peger nedad som en tragt, og sæt den ned i den nederste del af flasken. Saml de to dele med tape, hæftemaskin eller reb, så konstruktionen sidder stabilt.
Næste trin er at lave indgangshuller i sidevæggen. To til tre huller med en diameter på cirka 1 cm fungerer godt. Gedehamsen flyver ind gennem disse, tiltrukket af lokkemidlets duft. Nær den indre åbning er det en god idé at lave nogle væsentligt mindre huller – cirka 5 mm i diameter – som giver mindre, nyttige insekter mulighed for at flygte.
De små flugthulller lader mindre insekter slippe ud, mens de bredere asiatiske gedehamse holdes tilbage af deres større kroppe.
Hvilket lokkemiddel skal du bruge for ikke at skade bierne
Fældens form er kun halvdelen af løsningen. Sammensætningen af blandingen, der skal lokke gedehamsene til, er mindst lige så vigtig. En velafprøvet og enkel opskrift ser sådan ud:
| Ingrediens | Andel | Funktion i blandingen |
|---|---|---|
| Mørkt øl | 1/3 | Tiltrækker gedehamse med gæringsduft |
| Hvidvin | 1/3 | Holder honningbier på afstand af fælden |
| Sød frugtsirup | 1/3 | Tilføjer en intens, sødlig aroma |
Bland ingredienserne og hæld blandingen i den nederste del af flasken – et par centimeter er nok. Den særprægede duft fra denne blanding tiltrækker asiatiske gedehamse, men er samtidig langt mindre attraktiv for honningbier. Dermed reduceres risikoen for utilsigtet fangst af bestøvere markant.
Hvor skal flasken hænge, og hvornår virker den bedst
Fælden bør placeres cirka 1–2 meter over jorden, helst et sted med let skygge frem for fuld sol. Frugttræsgrene, pergolarammer og stolper nær haven er gode muligheder. Det er vigtigt ikke at hænge fælden ved stier med meget trafik, legepladser eller hundeudendørsarealer, hvor utilsigtet kontakt med irriterede insekter let kan opstå.
Tidspunktet er afgørende for, hvor godt fælden virker. Den er mest effektiv i det tidlige forår – fra midten af februar til slutningen af maj, med særlig vægt på marts og april. Det er netop i denne periode, at gedehams-hunnerne søger egnede steder til de første, små reder.
En indsats begrænset til nogle få forårsuger rammer de redeanlaeggende hunner præcist og minimerer samtidig tab af andre insektarter.
Når denne periode er slut, bør fælderne tages ned. Hen mod slutningen af foråret begynder hjemmehørende hvepse og gedehamse i stigende grad at flyve ind i flaskerne – arter, der spiller en vigtig rolle i naturen som naturlige fjender af mange skadedyr.
Vedligeholdelse af fælden og sikker håndtering af fangede insekter
Lokkemidlet i flasken skal skiftes regelmæssigt. Ved moderate temperaturer er det tilstrækkeligt at skifte det hver 7.–10. dag, men i varmt vejr bør det gøres hyppigere, da blandingen hurtigt mister sin aroma og resterne kan begynde at lugte ubehageligt. Hvert skift er også en god lejlighed til at undersøge indholdet og kontrollere, hvilke insekter der er fanget.
Hvis der er levende gedehamse i flasken, må den ikke åbnes med det samme. Det anbefales at lægge den lukkede flaske i fryseren i cirka et døgn, og derefter kan indholdet tømmes sikkert ud, og fælden genopfyldes med nyt lokkemiddel.
Ved al håndtering bør man bruge handsker og holde flasken væk fra ansigtet. Stik fra den asiatiske gedehams er særligt farlige for personer, der er allergiske over for giften fra hvepseindsekter. Selv hos personer uden kendt allergi kan flere stik i løbet af kort tid give alvorlige symptomer.
Hvad skal du gøre, hvis du finder en rede fra den asiatiske gedehams
En hjemmelavet fælde giver primært mening som en forebyggende og supplerende foranstaltning. Hvis der alligevel opstår en rede i nærheden – i et træ, under taget eller ved udbygninger – bør man aldrig forsøge at fjerne den selv. Et angreb på reden udløser en voldsom forsvarsreaktion fra titals eller endog hundredvis af individer.
I en sådan situation er det anbefalede skridt at kontakte kommunen eller en specialiseret skadedyrsbekæmpelsesfirma. Fagfolk råder over passende beskyttelsesudstyr og godkendte kemikalier til sådanne opgaver.
Selv forsøg på at brænde, vælte eller overhælde en gedehamsrede med væske kan resultere i et alvorligt insektangreb, der kræver lægehjælp.
Sådan forener du beskyttelse af bier med bekæmpelse af en invasiv art
Den asiatiske gedehams lægger et stort pres på bistader, men ikke alle bekæmpelsesmetoder er neutrale over for andre insekter. Biavlseksperter fraråder derfor masseanvendelse af ikke-selektive fælder gennem hele sæsonen. For intensiv fangst kan forstyrre den lokale balance – reducere bestanden af bestøvere eller rovinsekter, der holder bladlus og andre planteskadedyr i skak.
En hjemmelavet flaske med en blanding af øl, vin og sirup, udstyret med små flugthulller, er et kompromis mellem effektivitet og forsigtighed. Nøglen ligger i tre principper: kort anvendelsesperiode, god placering og regelmæssig kontrol af indholdet. Når man bemærker, at andre arter i stigende grad fanges i fælden, er det tid til at stoppe.
Mange bliver overraskede over, hvilken forskel en enkelt sæsonbehandling kan gøre for haven om sommeren. Færre reder inden for et par kilometers radius betyder færre patruljerende arbejdere, lavere risiko for angreb under havearbejde og mere ro til bistadens arbejde.
Det er også værd at huske, at den asiatiske gedehams ikke er den eneste trussel mod bier. Bikoloniernes tilstand påvirkes ligeledes af sygdomme, pesticider og mangel på forskelligartede dragt i landskabet. Hjemmelavede flaskefælder kan være ét af mange redskaber til støtte, men de erstatter ikke ansvarlig brug af kemikalier i haven, plantning af bivenlige planter eller samarbejde med lokale biavlere.
