Den futuristiske megaby Neom, i årevis kronjuvel Mohammed bin Salmans prestigeprojekt, ser ud til at blive langt mere beskeden end oprindeligt lovet. Planerne om en 160 kilometer lang, spejlblank ørkenby uden biler og uden udledning vækker stadig større tvivl om omkostninger, gennemførlighed og prioriteter.
Fra futuristisk drøm til økonomisk realitetskontrol
Neom skulle blive symbolet på Vision 2030, det program hvormed Saudi-Arabien vil gøre sin økonomi mindre afhængig af olie. Projektets øjesten: “The Line”, en række 500 meter høje skyskrabere i en lige linje gennem ørkenen, uden veje eller biler, fuldstændig drevet af vedvarende energi.
Ifølge kilder tæt på regeringen har Riyadh nu besluttet at skrue markant ned for ambitionerne. Årsagen: milliardudgifter, stigende underskud og vedvarende forsinkelser på byggepladsen. Byggeriet af The Line skulle allerede være stort set standset sidst år, mens teams ledte efter en alternativ kurs, der forbrænder færre penge.
The Line blev engang budgetteret til 500 milliarder dollar. Anslået er allerede cirka 50 milliarder dollar brugt, uden at ørkenbyen tog synlig form.
En højtstående saudisk embedsmand gav under et investeringsforum i Riyadh allerede et sjældent åbenhjertet signal: landet har “brugt for meget” og må “omprioritere”. Det er usædvanligt direkte tale for et projekt, der i årevis er blevet præsenteret med stor pomp og pragt.
Hvad var The Line egentlig?
The Line skulle være mere end en række tårne i sandet. Masterplanen tegnede en ultratæt by, 200 kilometer lang, men kun nogle hundrede meter bred, med plads til 9 millioner indbyggere. Alt skulle organiseres vertikalt: bolig, arbejde, rekreation og mobilitet.
- Ingen veje, ingen privatbiler, kun højkvalitets offentlig transport i lag under jorden.
- 100 procent strøm fra vedvarende kilder som sol og vind.
- 95 procent af det omliggende land udlagt som naturområde.
- Spejlende facader for at gøre skyline ikonisk og reflektere varmen.
Konceptet passede perfekt ind i det image, kronprinsen vil skabe: teknologisk fornyelse, bæredygtighed og et brud med billedet af et klassisk olieland. Samtidig rejste det hos ingeniører, økonomer og byplanlæggere mange spørgsmål om byggeteknik, økologisk påvirkning og social levedygtighed.
At bygge en by på 160 kilometer i én lige linje, i en glohed ørken, kræver ikke kun penge, men også et logistiksystem, som verden aldrig har set før.
Milliardspild og politisk frustration
Ifølge indviede er Mohammed bin Salmans personlige frustration tydeligt mærkbar. Han så Neom som sin signatur på det 21. århundredes kort. Men kombinationen af dyr infrastruktur, kompleks teknologi og et udfordrende byggemiljø skabte forsinkelser og budgetoverskridelser.
Den saudiske økonomi står samtidig over for to store modvinde. Olieprisen svinger, mens regeringen i årtier har været afhængig af høje olieindtægter til at finansiere ambitiøse projekter. Derudover er der en række megainvesteringer i sport, turisme og forsvar, som ligeledes sluger milliarder.
Hvor Vision 2030 oprindeligt lød som en uendelig pengetank, trænger nu erkendelsen sig på, at der må træffes valg. Embedsmænd taler bag kulisserne om underskud og nødvendighed af at bremse op, noget der også mærkes i andre prestigeprojekter.
Sindalah: en forsmag der skuffer
Den eneste del af Neom, der faktisk er åbnet, er Sindalah, en luksuriøs lystbådehavn i Det Røde Hav. Den skulle have været klar i 2021, men åbnede først i oktober 2024 med en fest, hvor internationale stjerner som Will Smith og Alicia Keys optrådte.
| Del | Planlagt | Virkelighed |
|---|---|---|
| Åbningsår Sindalah | 2021 | 2024 |
| Omkostninger lystbådehavn | Budgetniveau X | Cirka tre gange så højt |
| Neom-budget (total, til udgangen af 2023) | – | Cirka 50 milliarder dollar brugt |
Ifølge kilder fra kronprinsens omgivelser skuffede slutresultatet, inklusive prismærket, ham dybt. Neoms direktør, Nadhmi al-Nasr, skulle delvis af den grund være blevet afsat. Det viser, at spillerummet for fejl inden for projektet bliver mindre.
Fra megaby til datahub?
Nu hvor The Line i sin oprindelige form er under beskydning, leder planlæggerne efter en ny fortælling, der matcher den finansielle og geopolitiske virkelighed bedre. Et scenarie, der cirkulerer: Neom udvikler sig mindre som beboelsesby og mere som teknologisk knudepunkt med stærkt fokus på datacentre og kunstig intelligens.
Dermed tilpasser projektet sig et andet strategisk mål for kongedømmet: at blive et knudepunkt for AI, cloud computing og digitale tjenester i Mellemøsten. Med billig energi, meget land og en autoritær stat, der kan beslutte hurtigt, ser Riyadh en chance for at tiltrække big tech.
Et skift mod datacentre og AI gør Neom mindre spektakulært, men muligvis økonomisk mere overkommeligt og hurtigere gennemførligt.
Det forbliver uklart, hvordan The Line passer ind heri. Nogle kilder taler om en stærkt forkortet strækning, andre regner med, at projektet opdeles i faser eller endda stort set lægges i skuffen. Officiel kommunikation fra Neom forbliver vag og understreger primært “revision” og “justering af timing”.
Konsekvenser for internationale investorer
For udenlandske investorer, herunder byggefirmaer, teknologikoncerner og europæiske arkitektbureauer, ændrer situationen sig hurtigt. Hvor tidligere storstilet byudvikling og turisme stod centralt, forskyder vægten sig nu mod digital infrastruktur.
Det giver muligheder for:
- Cloududbydere, der søger energiintensive lokationer uden for Europa.
- AI-virksomheder, der vil have adgang til store mængder data og regnekraft.
- Ingeniører, der kan designe kølesystemer, underjordiske netværk og energilagring.
Men kursændringen øger også risikoen. Kontrakter kan blive genforhandlet, margener presses, og politiske beslutninger vejer tungt. For mange europæiske og danske virksomheder betyder det, at due diligence og risikospredning bliver endnu vigtigere.
Hvad betyder dette for fremtidige megabyer?
Neom er ikke det eneste futuristiske byprojekt i verden, men et af de mest radikale. Den abrupte justering af planerne viser, hvor sårbare sådanne drømme er, når finansiering, klima og teknologi kolliderer.
For byplanlæggere og beslutningstagere verden over byder dette projekt på en række læringer:
- Ekstremt storskalede planer har større chance for succes, hvis de opdeles i klart afgrænsede faser.
- At bygge et ikon er mindre værdifuldt, hvis basale tjenester, ledelse og finansiering ikke er stabile.
- Bæredygtighed og hightech lyder tiltrækkende, men kolliderer undertiden med lokal klimarealitet og sociale strukturer.
Også for europæiske læsere er dette ikke kun en fortælling om et fjernt land. Spørgsmålet om, hvordan man omstiller en fossil økonomi til en digital, grøn økonomi, spilles lige så meget i Danmark, Tyskland og Skandinavien. Neom viser, hvor hurtigt ambitioner kan vakle, når tempo, skala og omkostninger kommer ud af balance.
AI, energi og vand: en risikabel trekant
Hvis Neom genopfinder sig selv som data- og AI-hub, forskyder diskussionen sig til en anden spændingslinje: det enorme energi- og vandforbrug hos datacentre i et tørt, hedt område. Køling koster meget strøm, afsaltning af havvand kræver igen ekstra kapacitet. Det gør løftet om fuldstændig vedvarende energi sværere at realisere.
For beslutningstagere opstår et delikat spil: levere nok energi og vand til en digital industri uden at lokale samfund kommer til kort, eller at CO₂-målene sporer af. Den, der følger de nuværende diskussioner omkring datacentre i Danmark, genkender direkte de samme temaer, bare på en endnu større skala.
Skiftet omkring Neom viser, hvor stor kløften stadig er mellem futuristiske renderings og konkret anlæg af byer. Ørken, data, olie og fantasi mødes i ét projekt, men det sidste ord om, hvad der i sidste ende rejser sig dér, er endnu langt fra sagt.
