Franskmændene og deres tallerken: en stolt kulinarisk identitet
En international undersøgelse foretaget i forbindelse med lanceringen af Michelin-guiden 2026 viste utvetydigt, hvilken ret franskmændene selv anser for deres kulinariske kendetegn.
Undersøgelsen, der blev gennemført kort før offentliggørelsen af de nye Michelin-stjerner, afslørede et fascinerende billede af fransk madkultur. Blandt oste, pandekager og berømte gratiner var det en ret, der simrer længe i rødvin, og som forbindes med hjemlig varme og et langt, afslappet søndagsmåltid, der trak det længste strå.
Franskmændene adspurgt om deres køkken: overvældende national stolthed
Det var analyseinstituttet Ipsos, der stod bag undersøgelsen, som blev gennemført online blandt en repræsentativ gruppe på tusind personer i alderen 18 til 75 år. Spørgsmålet lød tilsyneladende enkelt: Hvordan opfatter franskmændene deres eget køkken, og hvilke traditionelle retter dukker faktisk stadig op på deres middagsborde?
Resultaterne taler for sig selv. Hele 97 procent af de adspurgte erklærede, at de har et positivt syn på deres lands gastronomi. Året før lå det tal fem procentpoint lavere, hvilket tyder på, at det franske køkken i befolkningens egne øjne oplever en lille, men tydelig renæssance.
Den stærke tilknytning til det nationale køkken ses tydeligt i hverdagsvanerne: langt de fleste franskmænd laver stadig regelmæssigt traditionelle retter derhjemme.
Næsten syv ud af ti adspurgte sagde, at de mindst én gang om ugen spiser klassiske, regionale retter. Andelen af dem, der selv tilbereder dem, er endnu højere — mange henter inspiration fra madopskrifter på nettet eller fra familienoter, der er gået i arv fra generation til generation.
Ét spørgsmål: hvilken ret repræsenterer Frankrig bedst?
Den mest afgørende del af undersøgelsen handlede om at vælge en symbolsk "ambassadør" for det franske køkken. Deltagerne fik forelagt en liste over de mest kendte klassikere — fra ostegratiner til simreretter i én gryde — og blev bedt om at pege på den ene ret, der efter deres mening bedst formidler karakteren af deres lands køkken til omverdenen.
Det drejede sig ikke om den mest elskede ret, men om den, man nemt kan forestille sig på en typisk parisisk bistro, men også i en "fransk" restaurant i Tokyo, New York eller København. En ret, der i resten af verdens øjne skal opsummere den franske tilgang til mad: langsom tilberedning, opmærksomhed på saucen, vinens betydning og det fælles bord.
Boeuf bourguignon vinder — simret, mørk og aromatisk
Den klare vinder blev boeuf bourguignon. Hele 46 procent af de adspurgte pegede på netop denne gryderet-klassiker som den ret, der bedst forbindes med Frankrig på verdenskortet. Bemærkelsesværdigt nok er det andet år i træk, at det samme valg sejrer — i den foregående undersøgelse fik retten 39 procent af stemmerne, så dens position er faktisk blevet endnu stærkere.
Hvad ligger der bag det resultat? Retten samler på en måde alt det, den gennemsnitlige person forbinder med fransk mad: kød af høj kvalitet, rødvin, lang og langsom simring ved svag varme, et uforstyrret måltid i familiens skød. Det er et køkken, der på én gang er rustikt og elegant — det kan serveres både i et enkelt landkøkken og på en restaurant med hvide duge.
Selvom navnet tydeligt peger på regionen Bourgogne, har retten for længst overskredet grænserne for den lokale tradition. Den er blevet en nationalret og med tiden et brand i sig selv. I danske restauranter dukker den også stadig oftere op på menukortet, nogle gange i en lettere udgave, andre gange som en tro gengivelse af den klassiske opskrift med bacon, champignoner og små skalotteløg.
Ikke kun oksekød: hvad resten af listen afslører
Den detaljerede rangliste viser tydeligt, at den franske tilknytning til køkkenet primært drejer sig om mættende retter beregnet til at dele. Høje placeringer går til tykke simreretter, gratiner og fyldige retter, der typisk lander på bordet i et stort fad, hvor alle selv øser op.
Selv om de præcise procenttal for alle placeringer ikke blev offentliggjort i undersøgelsesbeskrivelsen, blev flere andre favoritter nævnt, som også er velkendte for madglade danskere. Der dukker blandt andet en tung, kødfuld gratin fra sydvest op, en cremet kalvegryde i hvid sauce, ostebaserede kartoffelretter og traditionelle pandekager med smør og en let salt eftersmag.
| Rettens type | Klassisk eksempel | Hvad det symboliserer for franskmændene |
|---|---|---|
| Langsomt simret éngryderet | Boeuf bourguignon | Vin, tid og familiens fælles måltid |
| Fyldig gratin med bønner og kød | Sydfransk cassoulet | Mættende mad til kolde dage |
| Cremet gryde i lys sauce | Klassisk blanquette de veau | Mild smag og hjemmekøkkenet |
| Vinterhit med ost | Forskellige former for ostegratin | Samvær med venner, bjerge og ski |
| Simpel dessert eller sødt aftenmåltid | Pandekager med smør og sukker | Barndom og mormors køkken |
Oversigten viser med al tydelighed, at det i den brede bevidsthed er de retter, der har evnen til at transportere en til et bestemt sted, der vinder: sydvest i landet, Alperne, Bourgogne. For mange af de adspurgte handler det ikke kun om smag, men om et kulinarisk landkort — hvert bid sender én hen til et andet landskab, en anden historie og en anden måde at tilbringe tid ved bordet på.
Hvilken region anses for den mest "velsmagende"
Undersøgelsen berørte også spørgsmålet om regioner. Sydvestfrankrig, der forbindes med fed and, bønner og aromatiske simreretter, anses for det mest kulinarisk attraktive område. Det mener omkring halvdelen af respondenterne. Langt bagefter følger regionerne ved Alperne og omkring Lyon samt den egn, der grænser op til Tyskland og er berømt for kål, pølser og kager.
Boeuf bourguignon er i denne sammenhæng en særlig undtagelse. En ret, der voksede frem fra én enkelt region, har sluppet fri af de lokale rammer og er blevet et symbol på hele landet — og den distancerer osteklassikere og pandekager betragteligt i afstemningen.
Hjemmekøkkenet mod restauranterne: hvor lever den kulinariske tradition?
Undersøgelsen viser også, at den franske tradition ikke udelukkende lever på menukortet i prisbelønnede restauranter. Flertallet af respondenterne erklærer, at traditionelle retter jævnligt optræder på deres borde i helt almindelige uger, uden nogen særlig anledning. Sådanne simre- eller bagretter havner ofte i ovnen søndag morgen og får lov til langsomt at nå frem til fuld smag, mens familien samles til frokost.
- Cirka 70 procent af de adspurgte spiser klassiske retter mindst én gang om ugen.
- Næsten 80 procent tilbereder dem selv derhjemme.
- 62 procent henter inspiration fra opskrifter på nettet.
- 48 procent bruger familieoverleverede opskrifter.
Den fordeling af svar antyder en interessant blanding: moderne videnskilder som kulinariske hjemmesider og sociale medier mødes med det traditionelle hjemmekøkken. Mange søger på nettet efter en ret, de husker fra barndommen, fordi de ikke altid har mormors opskriftshæfte ved hånden mere.
Når en franskmand søndag morgen sætter gryden med oksekød i vin på komfuret, laver han ikke bare mad — han plejer også et bestemt billede af sit land.
Hvad dette valg siger den danske læser
For danske læsere kan undersøgelsens resultat være et interessant referencepunkt. I vores egen madkultur findes der også retter, der fungerer som symboler — frikadeller, æbleskiver, rugbrød og stegt flæsk. Franskmændene, adspurgt om deres tilsvarende "flagskibs-ret", peger på langsomt simret oksekød i rødvinssauce. De vælger hverken en dessert, en hurtig snack eller en imponerende forret, men noget der kræver tid og tålmodighed.
Det kan forklare, hvorfor det franske køkken nogle gange opfattes som krævende. I praksis er opskriften på boeuf bourguignon ikke mere kompliceret end en dansk brun sauce-gryde — det handler snarere om at planlægge sin tid rigtigt end om avancerede teknikker. For mange amatørkokke er det faktisk den ideelle "søndagsret": man går i gang lidt tidligere, og så passer retten næsten sig selv i gryden.
Sådan kan man lade sig inspirere i det danske køkken
Boeuf bourguignon dukker stadig oftere op på danske middagsborde, ikke kun på restauranter. Mange hjemmekokke tilpasser retten til lokale forhold og erstatter visse ingredienser med det, der er lettere tilgængeligt. Grundlaget er stadig den lange simring af kød i vin, men proportioner og tilbehør kan tilpasses egne smagspræferencer.
For dem, der er ved at begynde på det franske køkken, kan en sådan gryderet være et godt første skridt. Den kombinerer den velkendte form for éngryderet med en lidt anderledes tilgang: fokus på vinens kvalitet, ordentlig bruning af kødet og langsom reduktion af saucen. Til gengæld giver den en ret, der sagtens holder til en elegant middag, selv om den primært kræver tålmodighed snarere end professionelt udstyr.
Ser man på resultaterne af den franske undersøgelse, er det nærliggende at spørge sig selv, hvilken ret danskerne ville vælge, hvis en lignende undersøgelse blev gennemført her. Ville det traditionelle mørbrad vinde, eller måske rugbrødsmaden, eller måske en ny fortolkning af det regionale køkken? Franskmændene har allerede peget på deres favorit — og gjort det med bemærkelsesværdig enighed — idet de sætter en gryde fuld af langsomt simret kød i rødvin øverst som den mest repræsentative smag af deres land i hele verdens øjne.
