Depression og gener: hvad den nye forskning egentlig viser
Forskere har indsamlet data fra over fem millioner mennesker og identificeret hundredvis af DNA-fragmenter, der øger sårbarheden over for depression.
Det er en af de største psykiatriske studier i genetikkens historie. Et internationalt forskerhold har fundet 293 genvarianter, som enkeltvis er svage, men tilsammen markant øger risikoen for depressive episoder – og som fremover kan bidrage til at skræddersy behandling til den enkelte patient.
Et rekordstort og mangfoldigt studie om depression
Studiet, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Cell, handler om såkaldt svær depression (major depressive disorder – MDD) – altså den mest alvorlige og tilbagevendende form for stemningslidelse. Forskerne analyserede det genetiske materiale fra hele 5 millioner mennesker i 29 lande.
| Gruppe | Antal personer |
|---|---|
| Med diagnosticeret depression | 688.808 |
| Uden diagnosticeret depression | 4,3 millioner |
| Antal lande | 29 |
Det enorme deltagerantal gjorde det muligt at opdage 293 hidtil ukendte genetiske varianter, der er forbundet med depression. Hver enkelt variant har en meget beskeden indflydelse, men tilsammen udgør de en tydelig risikoprofil.
En stærk disposition for depression stammer ikke fra ét enkelt "skæbnesvangert gen", men fra hundredvis af små DNA-ændringer, der lægger sig oven på hinanden som point på en skala.
Det forskyber hele diskussionen om mental sundhed – væk fra den enkle tanke om, at man enten har depression eller ej, og hen imod en mere gradueret forståelse af risiko, der afhænger af både genetik og livsbetingelser.
Hvorfor er studiets mangfoldighed et gennembrud?
Det banebrydende ligger ikke kun i studiets omfang, men også i dets etniske mangfoldighed. Tidligere DNA-analyser inden for psykiatrien har overvejende fokuseret på personer med europæisk baggrund. Denne gang er deltagernes genetiske og geografiske baggrund langt bredere repræsenteret – hvilket gør resultaterne mere anvendelige på tværs af befolkningsgrupper verden over.
Opdagelsen af de 293 risikovarianter åbner ifølge forskerne for nye muligheder inden for præcisionspsykiatri, hvor behandling i fremtiden kan tilpasses den enkelte patients genetiske profil frem for en ensartet tilgang til alle.
