Den glimrer udvendigt, men indeni kan der gemme sig et helt laboratorium af mikroorganismer. Forskere advarer om, at opvaskemaskiner er ideelle levesteder for bakterier og svampe, men heldigvis kan du nemt holde dem i skak.
Undersøgelser af snesevis af private opvaskemaskiner viser, at de gummipakninger, der sidder rundt om lågen, praktisk talt altid er dækket af biofilm – tynde, glatte lag opbygget af svampe og bakterier. Her sætter madrester, kalk, vaskemidler og fugt sig fast.
I disse mikroskopiske samfund har forskere påvist bakterier som Pseudomonas, Escherichia og Acinetobacter. Videnskabsmænd kalder dem opportunistiske, fordi de kan forårsage infektioner hos personer med stærkt nedsat immunforsvar. Blandt svampene dominerede gærsvampe af slægten Candida samt såkaldte sorte gærsvampe, der er ekstremt modstandsdygtige over for barske forhold.
Opvaskemaskinen arbejder i et miljø med varmt vand, vaskemidler, salt og alkalisk pH. Det er ekstreme forhold, som paradoksalt nok favoriserer modstandsdygtige mikroorganismer. De tætteste ansamlinger af bakterier og svampe dukker op netop på pakningerne ved lågen. Det er et sted, hvor vandet ikke cirkulerer ordentligt, men hvor fugt og aflejringer til gengæld holder sig længe. Nogle undersøgelser har vist, at antallet af svampeceller pr. kvadratcentimeter på sådan en gummioverflade kan være overraskende højt.
Hvorfor eco-programmet ikke altid er den bedste løsning
Producenterne opfordrer til at bruge besparende programmer med lavere temperaturer, typisk 30-45 °C. De hjælper med at sænke regningen for strøm og vand, men set fra et mikrobiologisk perspektiv udgør de ikke nogen stor udfordring. Bakterier og svampe, der allerede har lært at overleve i opvaskemaskinen, klarer sådan en varme uden de store problemer.
Resultatet er, at maskinen bliver en slags reservoir for mikroorganismer. Det betyder ikke automatisk fare for raske personer, men hvis der i husstanden bor ældre, kræftpatienter eller folk med alvorlige kroniske sygdomme, er det værd at have denne viden i baghovedet.
Efter endt vaskecyklus sker der endnu en ting. Lige når du åbner lågen, strømmer der varm damp ud fra kammeret. Forskere peger på, at der sammen med dampen kan komme biologiske partikler ud i køkkenets luft – cellefragmenter, svampesporer og mikroskopiske dråber med mikroorganismer. Jo mere fugtigt miljøet er indeni, jo lettere holder disse partikler sig svævende.
Tre afgørende trin til en renere opvaskemaskine
Du behøver ikke smide din opvaskemaskine ud eller gå i panik. Det er nok med nogle få konsekvente handlinger for at begrænse antallet af uønskede beboere. Disse tre trin giver den største effekt med mindst mulig indsats.
1. Grundig rengøring af pakningerne ved lågen
Gummipakningerne ved lågen er gærsvampenes og bakteriernes yndlingssted. Mange mennesker glemmer dem simpelthen og nøjes med at tørre fronten af maskinen. Men det er netop her, at det slimede belegg og de mørke pletter oftest samler sig.
En gang om ugen bør du kigge hele pakningen igennem, fra top til bund. Lav en blanding af lunkent vand og eddikesprit i omtrent lige dele. Brug en gammel tandbørste eller en lille børste til mekanisk at fjerne belægningen. Hvis der viser sig fedtet snavs, kan du tilsætte lidt opvaskemiddel eller såkaldt kalisæbe, som opløser fedt bedre.
Eddike indeholder eddikesyre, som sænker overfladens alkalinitet og gør det sværere for mange svampe at trives. Men vigtigere end selve midlet er børstens bevægelse – det er den, der bryder biofilmen og blotlægger organismerne, som derefter kan skylles væk.
2. Regelmæssig pleje af filteret og bunden af kammeret
Filteret i bunden af opvaskemaskinen opsamler madrester, kerner og glasskår. Når det tilstopper, vasker maskinen dårligere, og de fugtige affald bliver et festmåltid for bakterier og svampe. Dertil kommer ubehagelige lugte, som er svære at fjerne med skyllmiddel alene.
- Tag filteret ud i henhold til producentens vejledning
- Skyl det under meget varmt vand, helst under en kraftig stråle
- Brug om nødvendigt en blød børste til at nå ind i smugene
- På bunden af kammeret kan du strø en spiseske natron, som binder nogle af lugterne og begrænser skimmelvækst
Et rent filter og en ren bund betyder færre ubehagelige lugte, mindre aflejringer og markant færre mikroorganismer. Denne rengøring tager ikke mere end et par minutter, og du mærker effekten praktisk talt med det samme, når du åbner lågen efter næste cyklus.
Gennemskylning af sprøjtearmene og varm cyklus uden opvask
Sprøjtearmene sørger for at fordele vand og vaskemiddel. Når hullerne er delvist tilstoppede med kalk eller madrester, falder trykket, og der bliver mere fugt og snavs tilbage i maskinens afkroge. Det er en direkte invitation til biofilm.
En gang om måneden er det værd at lave et simpelt tjek. Tag sprøjtearmene ud – som regel skal du bare dreje dem eller løfte dem af ifølge vejledningen. Skyl dem under rindende vand, og brug en tandstikker eller tynd metaltråd til at rense tilstoppede huller. Sæt armene tilbage på plads og kør maskinen tom på et program med mindst 60 °C.
I stedet for en vaskemiddeltablet kan du hælde nogle spiseske citronsyre i sæbeskuffen – det hjælper med at fjerne noget af kalken fra det indvendige rørsystem. Flere gange om måneden er det også en god idé simpelthen at lade lågen stå på klem efter endt cyklus. Tørre vægge giver et langt dårligere miljø for mikrober end konstant fugtige overflader.
Hvor ofte skal du tage dig af opvaskemaskinen
Det letteste er at indbygge disse trin i andre huslige rutiner. Rengøring af filteret kan du kombinere med at tømme køkkenaffaldet i weekenden, og eftersyn af sprøjtearmene kan du gøre samtidig med afkalkning af elkedlen. At lade lågen stå på klem efter en cyklus bør du bare gøre til en refleks: Du tager servicet ud, der er ingen dampbrag, lågen forbliver let åben.
Hvis du bruger kraftig rengøringsmiddelkemi i hjemmet, behøver du ikke nødvendigvis droppe den. Men det er godt at huske, at intet middel erstatter mekanisk skrubbning og tørring af det indre rum. Vand, aflejringer og høj temperatur vil altid favorisere en eller anden mikrobiologisk flora – målet er ikke sterilitet, men at begrænse overfloden.
Kan opvaskemaskinen skade husstandens sundhed
Tilstedeværelsen af bakterier og svampe i opvaskemaskinen betyder ikke automatisk fare for alle i hjemmet. En rask persons organisme klarer dagligt et enormt antal mikrober, som vi indånder, sluger eller rører ved. Risikoen stiger primært hos meget svækkede personer, efter alvorlige sygdomme eller med medfødte immunproblemer.
I praksis bliver ubehagelige lugte, mat glas, kalkpletter og tilbagevendende pletter på gryden det største problem til daglig. Alt dette signalerer, at der indeni i længere tid har ophobet sig et lag aflejringer. Regelmæssig rengøring reducerer ikke bare antallet af mikroorganismer, men forbedrer også vaskeeffektiviteten og forlænger maskinens levetid.
Omsorgen for opvaskemaskinen smitter ofte af på andre apparater i køkkenet. Når du en gang om måneden kigger pakningerne efter, er det lettere at opdage, at et lignende belegg begynder at danne sig i køleskabet, på ovnens pakning eller omkring vasken. Sådan regelmæssig kontrol hjælper dig med hurtigere at reagere, inden små problemer vokser sig til langvarige gener med lugt, skimmel eller maskinnedbrud.
