I Japan produceres så mange brugte bleer, at lossepladser og forbrændingsanlæg ikke længere kan følge med. Nu tester landets største producent en radikal teknologi, der kan omdanne brugte bleer til helt nye.
Engangsbleer virker harmløse, indtil man begynder at tælle dem i national skala. I Japan, hvor befolkningen ældes i lynfart, er problemet vokset til en national udfordring. Hvert år ender milliarder af bleer på lossepladser og i forbrændingsanlæg.
Ifølge data fra Unicharm bevæger landet sig mod en bekymrende grænse: I 2030 forventes japanerne at smide omkring 2,6 millioner tons brugte bleer ud årligt. Til sammenligning var det cirka 2,2 millioner tons i 2020. Det er en stigning på næsten 20 procent på bare et årti.
Mange kommuner har allerede nu problemer med pladsen på lossepladser. Forbrændingsanlæg kører på grænsen af deres kapacitet, og omkostningerne til affaldshåndtering belaster de lokale budgetter. Derfor er bleer blevet mål nummer ét i diskussionen om en ny tilgang til affald.
Hvorfor stiger efterspørgslen på bleer for voksne så eksplosivt
Ændringen i Japans demografiske struktur ses tydeligt i produktionsdataene. Det er ikke længere børn, men ældre mennesker, der bruger flest bleer. I et land med lav fødselsrate og stor andel af seniorer er det en logisk, omend ubehagelig konsekvens.
Ifølge estimater fra 2024 producerede japanske fabrikker omkring 9,6 milliarder bleer og absorberende produkter til voksne. Til sammenligning blev der i samme periode fremstillet omkring 8 milliarder stykker til spædbørn. I praksis betyder det, at den stereotype bunke af bleer i Japan i stigende grad er forbundet med plejehjem og geriatriske hospitaler snarere end nyfødte.
Bleer til voksne udgør et større problem af flere årsager. De bruger mere materiale end børnebleer og vejer derfor mere i affaldsspanden. De opstår i store mængder ét sted, eksempelvis på plejefaciliteter. Desuden kræver de omhyggelig håndtering af sanitære årsager.
Som resultat er det netop denne type affald, der hurtigst belaster lokale affaldssystemer. For kommunerne er det blevet et af hovedpunkterne i debatten om omkostningerne ved at passe et aldrende samfund.
Sådan fungerer den nye genbrug af bleer fra affald til fabrik
Indtil nu kunne brugte bleer hovedsageligt genbruges til produkter af lavere værdi, for eksempel toiletpapir eller isoleringsmaterialer. Processen så ret klassisk ud: findeling, vask, adskillelse af cellulosefibrer fra plastik og superabsorberende polymerer.
Den nye løsning testet af Unicharm går et skridt videre. Virksomheden arbejder på genbrug i såkaldt lukket kredsløb, hvor affaldet bliver til præcis samme type produkt – i dette tilfælde bleer igen. Nøglen ligger i at genvinde og rense den fiberagtige kerne i bleerne, så den kan returnere til produktionslinjen som fuldgyldig råvare.
Det mest følsomme trin er desinfektion. En brugt ble er medicinsk-sanitært affald, der skal desinficeres grundigt, bleges og befries for lugte. Unicharm bruger ozon til dette formål – en gas med stærke oxiderende egenskaber. Forskere peger på, at ozonbehandling kan eliminere bakterier og virus mere effektivt end traditionelle metoder.
I forenklet form omfatter processen flere faser:
- Indsamling af brugte bleer fra hjem og institutioner
- Mekanisk findeling og adskillelse af fraktioner
- Vask og forberedelse af den fiberagtige masse
- Behandling af pulpen med ozon for sterilisering, lysning og fjernelse af lugt
- Formning af den rensede pulp til materiale, som nye absorberende indlæg fremstilles af
Hele konceptet bygger på, at det genvundne materiale har kvalitet, der accepteres af hygiejnenormer og ikke kan skelnes fra primær råvare.
Små byer som forsøgslaboratorium giver lovende resultater
Prototypesystemet fungerer foreløbig i to byer i Kagoshima-præfekturet i det sydlige Japan. Disse kommuner har i årevis haft alvorlige problemer med overfyldte lossepladser. Genbrug af bleer blev derfor en chance for dem til at trække vejret lettere.
Takket være de implementerede løsninger kan disse byer genvinde hele 80 procent af det producerede affald. Det er fire gange bedre end landsgennemsnittet. Det betyder færre skraldebilskørsler til forbrændingsanlæg, lavere omkostninger og mindre pres på infrastrukturen.
For de centrale myndigheder er disse data et argument for, at det er værd at investere i sådanne teknologier i større skala, især i regioner med stor andel af ældre. Eksperter fremhæver, at lokale programmer for genbrug af bleer med tiden kan blive lige så naturlige som nutidens sortering af glas eller papir.
Unicharm annoncerer, at virksomheden inden 2028 ønsker at inkludere både plastik og superabsorberende materialer i det lukkede kredsløb. I sidste ende skal hele bleen kunne blive til råvare til fremstilling af en ny.
Ambitiøs plan frem mod 2030 og første mål for kommunerne
Parallelt sætter den japanske regering sine milepæle. Inden 2030 skal mindst 100 af landets over 1700 kommuner reelt gennemføre genbrug af bleer eller i det mindste officielt påbegynde debat om et sådant system. Foreløbig er det en beskeden del af landet, men det giver et signal om, at emnet ophører med at være marginalt.
Det nuværende fokus er primært på genvinding af cellulosepulp. Men planen er mere vidtrækkende. Myndighederne håber, at lokale programmer for blegenbrug bliver lige så indlysende som affaldssortering i dag.
Genbrug af bleer i lukket kredsløb handler ikke kun om økologi. Det er også et potentielt nyt markedssegment. Der skal organiseres separat indsamling, bygges teknologiske linjer og uddannes medarbejdere. Der opstår efterspørgsel på transport, logistik og forarbejdning af en meget specifik type affald.
Fra virksomhedernes perspektiv er det en chance for nye råvarekilder og reduktion af udgifter til primære materialer. For kommuner er det muligheden for at sænke omkostninger til forbrænding og deponering, som stiger med hver ton affald. Spørgsmålet er, hvordan man afvejer det økonomiske regnskab med borgernes forventninger til bekvemmelighed og sanitær sikkerhed.
Hvilke udfordringer kan nye løsninger møde i praksis
Nye løsninger vækker altid tvivl. Ved genbrug af bleer dukker de hyppigste spørgsmål op om hygiejnestandarder – om materialet efter forarbejdning er fuldt sikkert. Logistikomkostninger kan være høje, da separat afhentning af sanitært affald er dyr. Samfundsmæssig accept spiller også en rolle – vil forbrugerne acceptere bleer fremstillet af genbrugsmateriale.
Desuden rejses spørgsmålet om CO2-fodaftryk. Reducerer hele processen virkelig emissionerne, når man tager energien brugt på transport og forarbejdning i betragtning. For Japan, hvor hygiejnenormer er ekstraordinært høje, vil svarene på disse spørgsmål afgøre, om genbrug af bleer bliver virkelighed i bred skala eller forbliver en kuriositet testet i få kommuner.
Doctorer og forskere understreger, at nøje overvågning af hygiejneparametre er afgørende. Universiteter i Tokyo og Osaka har påbegyndt studier af ozonbehandlingens effektivitet på forskellige typer bakterier og virus. Organisationer som Ministry of Environment følger projektet tæt og evaluerer muligheden for national implementering.
Hvad japanske løsninger kan betyde for resten af verden og Danmark
Selvom problemet med japanske bleer virker fjernt, peger signaler fra Asien på en trend, der også kan nå Europa. Aldrende befolkninger, stigende omkostninger til langtidspleje og pres på affaldsreduktion er emner, der før eller siden dukker op også i dansk debat.
Teknologier som genbrug af bleer i lukket kredsløb viser, at selv svært sanitært affald kan indgå i råvarecirkulation. Det kræver dog mere end en enkelt innovation – separate indsamlingssystemer, samarbejde med plejehjem og hospitaler samt forbrugernes villighed til at acceptere produkter af genbrugt materiale.
For dem, der ikke beskæftiger sig med økologi til daglig, kan det mest interessante være selve forskydningen af accenter. I Japan er hovedsymbolet på affaldskrisen ikke længere plastikflasker, men bleer til ældre. Dette billede siger meget om, hvor dybt demografi begynder at påvirke, hvad der ender i vores skraldespande, og hvad det koster at vedligeholde affaldssystemer. Måske vil lignende overvejelser snart blive relevante også her?
