En landsbylæge fortæller, hvordan hans indkomst, arbejdstimer og frihed ser ud i praksis.
De, der i dag overvejer at blive almen praktiserende læge, tænker hurtigt på kald, patienter og kronisk personaleunderskud, men langt sjældnere på den konkrete månedlige indtægt.
En landsby, en lille klinik og et drastisk valg
Den franske læge Rami, der har arbejdet som praktiserende læge i 11 år, praktiserer i en lille landsby i Gers, tæt på Auch. Han startede som lønmodtager i en fællespraksis med fire praktiserende læger og to specialister. Tempoet var højt, kalenderen fyldt, organiseringen fastlagt. Til sidst valgte han at åbne sin egen klinik som selvstændig.
Det skift blev muligt takket være et helt lokalt aspekt: borgmesteren. Fordi Rami er født i området, kendte han ham fra tidligere. Kommunen søgte desperat efter en praktiserende læge og fremlagde et attraktivt tilbud.
Kommunen betaler hele klinikkens husleje: 550 euro om måneden, som ikke kommer ud af hans egen lomme.
For en nystartet selvstændig læge gør det en kæmpe forskel. Ingen husleje, men faste omkostninger til vand, elektricitet, medicinsk softwarepakke og – siden for nylig – en tele-sekretærservice. Den eksterne telefonist koster ham omkring 500 euro om måneden, men forhindrer, at hver konsultation bliver afbrudt tre gange af telefonen.
Arbejdsdage fra kl. 9 til 19, men aftener fri
I dag arbejder Rami mellem 40 og 45 timer om ugen. Hans arbejdsdage begynder omkring kl. 9 og slutter normalt kl. 18 eller 19. Om tirsdagen og torsdagen holder han åben konsultation uden aftale. På disse dage sidder der også patienter fra nabodepartementerne i venteværelset, ofte folk uden fast læge.
Hans liv ved siden af praksis ændrede sig markant. Da han stadig arbejdede i fællespraksis, fortsatte arbejdsdagen ofte til efter kl. 20. Nu er aftenerne normalt fri, ligesom weekenderne. Det giver plads til familie, venner og simple ting som sport eller en middag ude.
Mere fritid gav ham i sidste ende mindre indkomst, men en livsrytme, han ønsker at opretholde på langt sigt.
Dette spændingsfelt – indkomst versus åndehul – er genkendeligt for mange danske praktiserende læger, uanset om de arbejder som lønmodtagere i et sundhedscenter eller som praksisejer.
Hvor meget tjener han egentlig hver måned?
Efter fradrag af sociale bidrag til Urssaf har Rami omkring 7.300 euro tilbage om måneden. Det beløb er efter sociale afgifter, men før indkomstskat. Netto på kontoen ligger altså endnu lavere, afhængigt af hans skattemæssige situation, familiesammensætning og fradrag.
Da han arbejdede som lønmodtager i den store praksis, lå hans månedlige indkomst cirka 1.000 euro højere. Økonomisk set gav skiftet til den selvstændige landsbyklinik ham mindre. Alligevel vil han ikke tilbage.
Hans arbejdsuge består af 15 til 18 konsultationer om dagen. Prisen per konsultation er 26,50 euro. Han kunne nemt planlægge flere patienter, men det vil han ikke.
Han vil have tid til hver patient, især fordi 80 procent af hans patienter er pensionister med ofte flere kroniske sygdomme.
Hvorfor han bevidst ikke maksimerer
Flere konsultationer om dagen, færre ferier, længere åbningstider: Rami ved, at dette ville øge hans omsætning betydeligt. Franske tal fra DREES viser en gennemsnitlig årlig omsætning på 92.000 euro for praktiserende læger, men det varierer stærkt efter region og volumen.
Alligevel vælger han en anden model. Ældre patienter kræver tålmodighed, forklaring, opfølgning. Hurtige konsultationer med fem minutter per patient efterlader ringe plads til forebyggelse, medicinkontrol eller samtaler om ensomhed. For Rami hører netop det til hans fag.
En praksis med mange ældre: anden medicin, anden rytme
I hans tidligere fællespraksis så han et blandet publikum: børn med mellemørebetændelse, unge medarbejdere med rygsmerter, teenagere med mentale problemer, ældre med hjerte-kar-sygdomme. Nu er profilen langt mere ensartet.
Cirka 80 procent af hans patienter er pensionister. Det betyder flere kroniske sygdomme, flere gentagelsesrecepter, flere langsigtede opfølgningsforløb. Variationen i patologi falder, gentagelsen stiger. Det giver stabilitet, men gør det medicinske arbejde til tider mindre varieret.
- Mere kronisk pleje, færre akutte problemer
- Mere tid per konsultation, færre konsultationer om dagen
- Mere administrativ opfølgning og plejekoordinering
Den, der i Danmark bliver praktiserende læge i et landdistrikt med befolkningsnedgang, kan forvente en lignende profil: mange ældre, sommetider ringe tilgang af unge familier, og en stor rolle i samarbejdet med hjemmepleje og sygepleje.
Hvilke omkostninger presser stadig hans indkomst?
Ud over sociale bidrag og skatter betaler Rami sine forsyningsomkostninger, software og tele-sekretariatet. Medicinsk udstyr, vedligeholdelse og forsikring kommer oven i det. Fordi han ikke betaler husleje, forbliver hans faste omkostninger relativt begrænsede.
| Post | Anslået månedlig omkostning | Bemærkning |
|---|---|---|
| Klinikhusleje | 0 euro | Betalt af kommunen |
| Tele-sekretariat | 500 euro | Telefoniske aftaler, færre afbrydelser |
| Forsyninger & software | Flere hundrede euro | Vand, elektricitet, medicinsk journal |
| Sociale bidrag | Stærkt variabel | Direkte knyttet til omsætning |
Nettoindkomsten for en praktiserende læge afhænger altså ikke kun af bruttoindkomsten, men også af lokale aftaler, kommunen, antallet af medarbejdere og egne valg omkring arbejdsorganisering.
Hvad betyder dette for kommende praktiserende læger i Danmark?
Den franske historie viser nogle linjer, der også gælder i Danmark. En praktiserende læge, der bevidst ser færre patienter om dagen, opgiver indkomst, men vinder i kvalitet og bæredygtighed. En læge, der primært lader sig indsætte om aftenen og i weekenden, kan øge indkomsten, men risikerer udbrændthed på langt sigt.
Mange unge danske læger tøver mellem ansættelse i et sundhedscenter, vikariat eller egen praksis. Valget påvirker ikke kun lønnen, men også friheden til selv at bestemme antal konsultationer, varighed per konsultation og ferier.
Den, der vil estimere sin indkomst, skal samtidig beregne antal patienter, konsultationspris, kontraktform og personlige grænser.
Selv beregne: en enkel simulering
Den, der vil blive praktiserende læge i Danmark, kan lave en grov simulering for at få fornemmelse for mulige indtægter. Tag for eksempel:
- Antal konsultationer om dagen: 20
- Arbejdsdage om ugen: 5
- Gennemsnitlig kompensation per konsultation (inkl. indskrivningstakst og M&I-ydelser)
- Antal arbejdsuger om året: 46
På basis heraf følger en årsomsætning. Derefter trækkes omkostninger fra: personale, husleje, IT, forsikringer, bil, efteruddannelse, pensionsopsparing, skatter. Det beløb, der til sidst bliver tilbage, virker ofte lavere end den rå omsætning antyder, men ligger stadig højere end mange andre erhverv med tilsvarende uddannelseslængde.
Andre indtægter, andre risici
En praktiserende læge kan sommetider supplere sin indkomst med biaktiviteter: helbredsundersøgelser, akutvagter, undervisning, medicinske ekspertiser eller arbejde i et plejehjem. Det spreder indtægterne og kan være indholdsmæssigt berigende, men øger igen arbejdspresset.
Over for det står risikoen for udbrændthed, som de seneste år regelmæssigt dukker op i studier om praktiserende læger. Lange dage, administrativt pres og følelsesmæssigt tunge konsultationer vejer tungt. Den, der følger Ramis eksempel og bevidst vælger færre konsultationer og mere tid per patient, sænker muligvis den risiko, men accepterer samtidig en lidt lavere månedlig indkomst.
Kernen for kommende praktiserende læger, i Frankrig og i Danmark, ligger i sidste ende i at finde en arbejdsmodel, der virkelig passer: hvor mange timer vil du arbejde, hvilken type patienter vil du primært se, hvor meget ansvar for personale tør du tage, og hvilken nettoindkomst har du brug for til at finansiere dit liv uden for praksis uden at brænde dig selv ud.
