Selvom mange af os forbinder Alzheimers sygdom med alderdom, begynder de skadelige forandringer i hjernen faktisk i det stille allerede, når vi befinder os i trediverne. I dag afprøver forskere en højst overraskende behandlingsmetode, som på sigt har potentiale til effektivt at bremse tabet af vores hukommelse.
Moderne neurovidenskab har givet os en dybere forståelse af, hvordan mikroskopiske skader over årtier ophobes i hjernestammen og til sidst udløser alvorlige kognitive problemer. Eksperter undersøger i øjeblikket en teknik, der traditionelt primært har været anvendt mod svær depression og epilepsi, nemlig målrettet stimulering af nervus vagus. De foreløbige og meget spændende data indikerer, at en tidlig indsats med denne tilgang markant kan forsinke forringelsen af hjernens funktioner.
En helt afgørende brik i vores fantastiske evne til at huske findes i en lille, mørk struktur i hjernestammen kendt som locus coeruleus. Dette område er spækket med neuromelanin-rige neuroner og fungerer som hjernens absolut primære fabrik for noradrenalin. Desværre begynder det skadelige protein tau at aflejre sig netop her allerede hos personer i trediverne, og over tid danner det ødelæggende sammenfiltringer, der ubarmhjertigt kvæler nervecellerne.
Den vitale noradrenalin, der udskilles herfra, er essentiel for alt lige fra vores dybe søvnkvalitet til lagring af ny viden og endda styringen af immunforsvaret. Når tau-proteinet angriber locus coeruleus, falder antallet af raske hjerneceller drastisk, hvilket skaber rystelser i hele hormonproduktionen. Gennem grundige obduktioner har patologer påvist, at patienter med Alzheimers sygdom har mistet helt op til 55 procent af disse vigtige neuroner, mens tallet ligger på omkring 30 procent for personer, der blot lider af milde kognitive forstyrrelser.
Hvad der sker i hjernen, længe før sygdommen bryder ud
Den helt generelle samfundsopfattelse er ofte, at vores hukommelsessvigt er noget, der først for alvor rammer os i halvfjerdserne. Avancerede hjerneskanninger tegner dog et helt andet og langt mere komplekst billede af forløbet. Ved hjælp af moderne MR-teknologi, der sporer neuromelanin, kan specialister nu se, at der i de allertidligste faser af forfaldet stadig findes funktionelt væv, som med den rette medicinske indsats
