Moderne biler med automatgear rummer en utrolig praktisk funktion, der gør kørsel på is og sne langt mere sikker. Alligevel er der en lang række førere, som overhovedet ikke er klar over dens eksistens. Andre lægger godt mærke til det lille snefnug-symbol ved gearstangen, men trykker desværre aldrig på det.
Forskellen er imidlertid til at tage og føle på, hvis man blot aktiverer denne lille kontakt. Rent faktisk er det et system, der effektivt forhindrer hjulspind og minimerer faren for at ende i en farlig udskridning på de glatte vinterveje.
Den traditionelle køreskolelærdom er ret tydelig, når det gælder kørsel i glat føre. Man skal starte i andet gear, træde utrolig forsigtigt på speederen og undgå alle pludselige bevægelser. Har du manuelt gear, kan du selv styre dette, men med en automatgearkasse forholder det sig noget anderledes.
Som udgangspunkt vil en standard automatgearkasse altid vælge første gear ved igangsætning, og det foregår ofte ret aggressivt. På tør asfalt mærker man det næppe. Men på et glat underlag resulterer det nærmest per automatik i, at hjulene snurrer rundt uden at få fat. Bilen rykker sig ikke ud af stedet, der piskes blot sne op, og giver føreren endnu mere gas, vil bagenden hurtigt begynde at skride sidelæns.
Bilproducenterne blev i sin tid opmærksomme på denne udfordring i takt med, at automatgearkasser vandt massiv fremmarch globalt. Det blev hurtigt et velkendt syn i vintermånederne, at biler med manuelt gear trillede fint afsted, mens modeller med automatgear holdt på tværs af indkørsler eller slet ikke kunne forlade villavejen.
Hvorfor automatgear kæmper med sne og is
Den specifikke vinterindstilling blev udviklet med det primære formål at kompensere for automatgearkassens indbyggede svagheder i barskt vejr. Køretekniske ingeniører var nødt til at finde på en metode, der kunne fjerne de voldsomme ryk ved start og fuldstændig dæmpe bilens umiddelbare reaktion på speederen.
I de fleste bilmærker finder man denne indstilling til glat føre sammen med bilens andre køreprogrammer. Den er oftest placeret lige i nærheden af køreindstillinger som eco, comfort og sport. Ofte viser det sig som en fysisk knap med et snefnug på, mens det i andre køretøjer tilgås via en dedikeret drejeknap eller direkte på bilens berøringsskærm.
Visse mærker har valgt at placere kontakten ved selve ratstammen, mens andre har integreret den permanent i midterkonsollen. Det kan absolut betale sig at bruge to minutter på at kigge i instruktionsbogen eller gennemgå skærmmenuerne, mens bilen holder stille. Sandsynligheden for at finde netop denne smarte funktion er særdeles høj i nyere årgange.
Sådan genkender du sne-tilstanden
- Et lille snefnug på en knap lige ved siden af automatgearets vælger
- Et tydeligt symbol af en bil og et snefnug på den runde køreprogramsvælger
- Teksten Snow ved siden af et snefnug-ikon inde i skærmmenuen
- En separat indstilling indlejret i bilens system til valg af underlag (sammen med for eksempel grus eller mudder)
- En specifik snefnug-knap bygget ind direkte i midterkonsollen
- En elektronisk valgmulighed i det digitale cockpit
Når vinterprogrammet aktiveres, ændrer køretøjet fuldstændig karakter, også selvom det slet ikke kan ses udefra. Magien sker i det skjulte, hvor gearkassen og de elektroniske assistentsystemer øjeblikkeligt ændrer adfærd. Bilen begynder simpelthen at trække i gang meget mere roligt og afdæmpet, når du rører ved højre pedal.
Det gør en monumental forskel fremme i et isglat vejkryds. I stedet for et voldsomt og ukontrolleret ryk fremad, får du en silkeblød acceleration. Desuden foregår bilens nedgearinger langt blidere, hvilket kraftigt mindsker faren for farlig hjulblokering, når foden fjernes fra gassen. Systemet limer naturligvis ikke køretøjet til asfalten, men det hjælper chaufføren med at undgå de aggressive manøvrer, der er den hyppigste årsag til udskridninger.
Dette gør funktionen rent teknisk
Bilens avancerede styresystemer går ind og dikterer en helt ny måde for motoren og gearkassen at arbejde sammen på. Det helt klassiske trick er, at systemet tvinger bilen til at starte i et langt højere gear end normalt. Bilen vil dermed sætte i gang i andet eller ligefrem tredje gear. Herved begrænses den mængde drejningsmoment, der voldsomt sendes ud til dækkene, og friktionen bevares.
Speederens elektroniske respons gøres samtidig markant mindre følsom. Selv hvis man i ren panik træder hårdt til, vil motoren blot reagere gradvist og med en form for indbygget forsinkelse. Samtidig bliver kritiske sikkerhedssystemer som ESP og den generelle traktionskontrol sat i et skærpet beredskab, så de griber ind meget tidligere, end de ellers ville tillade.
Har man en model udstyret med firehjulstræk, vil vinterindstillingen ofte også optimere selve kraftfordelingen direkte mellem for- og bagakslen. Der sendes automatisk de flest mulige hestekræfter derhen, hvor dækkene har det mest optimale greb i asfalten. Dette resulterer i et utroligt jævnt flow på vejen og drastisk nedsat risiko for at køre fast i snedriverne.
Moderne teknologi kan aldrig erstatte ordentlige dæk
Rigtig mange chauffører begår den fejl at stole blindt på, at moderne og dyr elektronik kan redde dem i en hvilken som helst situation. Virkeligheden på vejene er imidlertid langt mere brutal. Kører man rundt med sommerdæk på et massivt underlag af is, er der fysiske grænser for, hvad bilens computer kan udrette. Den kan sagtens forfine kraftoverførslen, men den kan ikke trylle mekanisk vejgreb frem ud af den blå luft.
Derfor bør man udelukkende betragte sne-funktionen som en kærkommen støtte og ikke en altomfattende redningskrans. Den helt grundlæggende fysiske forberedelse af bilen er fortsat altafgørende. På de tjekkiske veje, og tilsvarende steder med barske vintre, opstår der jævnligt sort is, farligt snesjap og dybe frosne vandpytter. Her bliver gummien i et almindeligt sommerdæk stenhård og mister stort set al sin funktionelle effektivitet.
Fageksperter fra de store bilklubber understreger i øvrigt konstant, at en mønsterdybde på under fire millimeter dramatisk forringer vejgrebet ude i sneen. Rigtige vinterdæk eller deciderede kvalitets-helårsdæk med den korrekte vintergodkendelse er derfor et ufravigeligt krav. Skal man køre i vanskelige bjergrige egne, bør bagagerummet desuden altid indeholde rigtige snekæder eller kraftige tekstilsokker til hjulene.
Batteriet bør ligeledes tjekkes af en fagmand inden frosten bider sig fast, da ekstreme kuldegrader nådesløst udstiller enhver mangel på strømkapacitet, særligt i biler med tunge dieselmotorer. Sprinklervæsken skal være 100% frostsikkert, og vinduesviskernes gummiblade må ikke fremstå slidte eller flossede.
Derfor ender bilisterne med at ignorere knappen
Selv om stort set alle nye køretøjer i dag leveres med den smarte funktion, er det påfaldende få ejere, der reelt drager fordel af den. Det er der primært tre helt specifikke årsager til. For det første går adskillige automatgear-ejere simpelthen ikke op i bilens forskellige dynamiske køreprogrammer. Bilen skal bare fragte dem frem og tilbage, og ethvert ekstra tryk på en skærm opfattes som besværligt.
For det andet er indstillingen til glat underlag bemærkelsesværdigt tit gemt grundigt af vejen dybt inde i menuerne bag alt muligt andet. De symboler, som producenterne vælger at benytte, er heller ikke altid gennemskuelige. Et lillebitte snefnug forsvinder ekstremt let i vrimlen af advarselslamper, hvis man ikke præcist ved, hvor man skal kigge hen.
Endelig er der en stædig gruppe af trafikanter, som i forvejen har afskrevet knappen som værende et ubrugeligt marketingtrick. Den holdning ændrer sig dog som regel promte i det sekund, de prøver at forcere en lang isglat bakke. Når teknologien pludselig får hjulets spind til at stoppe, og bilen kryber roligt op over bakketoppen, indser de lynhurtigt systemets enorme værdi. Herefter husker de fleste at bruge funktionen resten af vinteren.
Sådan bruges funktionen mest effektivt
Den klart mest fornuftige fremgangsmåde er at aktivere vinterprogrammet allerede hjemme i indkørslen, hvis vejrudsigten står på hvidt nedbør og frost. Det giver simpelthen ingen sikkerhedsmæssig mening at afvente katastrofen til det øjeblik, dækkene spinder håbløst rundt ude i en trafikeret rundkørsel. Indstillingen forbliver aktiv i baggrunden, indtil du aktivt vælger at slukke for den igen eller ændrer kørestil.
Under selve turen gælder det om konstant at aflæse bilens mekaniske feedback. Oplever du jævnligt, at bilens motor brøler unødigt højt op, og bilens dæk har slem tendens til at slippe underlaget, er det en rungende opfordring fra systemet om at få funktionen slået til. Skifter kørebanen pludselig til en ryddet og fuldstændig tør landevej, kan man trygt skifte tilbage til standardindstillingen og udnytte bilens fulde dynamik.
Avanceret elektronik og dyre sensorer fritager naturligvis aldrig chaufføren fra at bruge sin egen sunde fornuft. For høj fart ind i et skarpt sving, voldsomme opbremsninger i sidste øjeblik og nervøse ryk i rattet straffes stadig med akkurat samme konsekvens: En farlig udskridning. Den indbyggede teknologi kan glatte de små fejl ud, men den ophæver aldrig naturlovene.
En langt mere afdæmpet motorgang har dog fordele, der strækker sig ud over selve sikkerheden. Rigtig mange moderne biler med automatgear sluger enorme mængder brændstof i vintermånederne, da computeren bevidst tvinger motoren op i høje omdrejninger for hurtigst muligt at nå den ideelle driftstemperatur. Når sne-programmet aktiveres, presses omdrejningstallet automatisk længere ned. Dette lille trick kan have en særdeles gunstig effekt på brændstofforbruget ved kørsel i langsom og udmattende myldretrafik.
For nyere bilister, der mangler den livsvigtige erfaring med kørsel i snestorme, fungerer den lille knap som en utrolig pædagogisk co-driver. Man fornemmer ganske hurtigt, hvordan man retteligt bør køre om vinteren, når computeren aktivt fremtvinger glidende gearskift og bedøver den agressive speeder. I sidste ende er det den perfekte kombination af tre basale elementer, der skaber den mest sikre tur: Korrekt monterede vinterdæk, en fremadskuende kørestil og ikke mindst et fornuftigt brug af bilens egen intelligente teknologi.
