Tomme, forladte småbyer forsøger nu at vende udviklingen med attraktive lokkemidler som billige boliger, engangsbeløb og generøs familiestøtte. Dette trækker i stigende grad både lokale spaniere og borgere fra resten af Europa til.
Spanien har længe kæmpet med en stille, men alvorlig demografisk krise i landdistrikterne, hvor de unge over en bred kam flygter mod de pulserende storbyer. For at forhindre, at den lokale skole eller den sidste bager i byen drejer nøglen om, har flere kommuner indført mærkbare økonomiske gulerødder.
Beslutter man sig for at bosætte sig permanent, stifte familie eller åbne en lille forretning, kan man visse steder hente helt op til 10.000-13.000 euro i samlet startkapital og hjælp. Udover kontante overførsler suppleres dette ofte af favorable huslejer i kommunale lejligheder og målrettet hjælp til nye iværksættere. Målsætningen er krystalklar: Man vil holde fast i byens sidste indbyggere og samtidig skabe livsblod gennem nye tilflyttere.
Hvilke landsbyer tilbyder penge for at flytte til bjergene?
Landsbyen Ponga i den nordlige region Asturien er et glimrende eksempel på denne nye og opsigtsvækkende overlevelsesstrategi. Denne bjergby ligger idyllisk placeret midt i en naturpark omgivet af tætte skove, men på trods af de smukke omgivelser har stedet længe været præget af massiv fraflytning af yngre generationer.
Nu forsøger de lokale myndigheder i stedet at vende strømmen ved at tilbyde direkte kontante tilskud til tilflyttere. Rent lavpraktisk kan man få udbetalt en bonus på omkring 3.000 euro per person blot for at slå sig ned i byen. Ydermere vanker der et pænt ekstra beløb, hvis man forøger familien og får et barn efter ankomsten.
Håbet fra lokalrådets side er helt åbenlyst at få børnelatteren tilbage i de stille gader, så de truede basale tjenester kan holdes kørende. Initiativerne i Ponga henvender sig især til folk, der arbejder fuldtid hjemmefra, eller borgere, der drømmer om at starte deres egen café, en lille håndværksbutik eller et hyggeligt pensionat.
Sådan ser hverdagen ud i en lille spansk kommune
Livet i Ponga byder på udbredt ro, fravær af tung trafik og naturskønne stier lige uden for hoveddøren. Til gengæld er det lokale arbejdsmarked på egnen yderst begrænset. Drømmer man om en ambitiøs og traditionel karriere på et kontor, bliver man med stor sandsynlighed slemt skuffet over mulighederne.
Det helt store, reelle trækplaster er derimod de ekstremt lave leveomkostninger. Både dagligvareindkøb og husleje befinder sig på et markant lavere niveau sammenlignet med storbyerne i Spanien – og besparelsen er endnu mere udtalt set i forhold til resten af det vestlige Europa. For fjernarbejdere, der modtager en solid løn i en stærk, stabil valuta, udgør dette en utrolig tiltalende livsstilspakke med færre faste udgifter og en kæmpe portion natur.
Demografiske eksperter råber dog vagt i gevær og pointerer, at en hel generation af landdistrikter risikerer at forsvinde uden denne type aggressive tiltag. Det er langt fra kun et isoleret fænomen i Spanien, idet krisen i lige så høj grad kradser i store dele af Italien, Portugal og Grækenland. Forskellige byråd arbejder derfor på højtryk for at strikke nye incitamentsmodeller sammen.
Rubiá og andre landsbyer lokker med enorme summer
Det er bestemt ikke kun førnævnte by, der har grebet til denne form for incitament. Man finder tilsvarende velbetalte ordninger i udvalgte samfund på tværs af Galicien, Kastilien og León, Aragonien samt dybt inde i det andalusiske bagland. Landsbyen Rubiá, som befinder sig i landets nordvestlige hjørne, er endnu en fascinerende brik i dette puslespil.
Her kan man nyde godt af en lang række tilskudspuljer, der særligt retter sig mod børnefamilier. Lægger man alle former for hjælp og støtte sammen, vokser beløbene sig ofte overraskende store. Ifølge flere medier kan den samlede økonomiske pakke runde op mod 10.000-13.000 euro, hvis man formår at opfylde samtlige krav om bosætning med familie samt specifikke investeringer i et lokalt forretningsliv.
Disse lukrative aftaler er åbne for spaniere, men absolut også for borgere fra Den Europæiske Union, forudsat at de opnår permanent opholdstilladelse. Myndighederne understreger utvetydigt, at de udelukkende leder efter folk med seriøse, langsigtede intentioner. Du kan altså ikke bare snuppe bonussen og stikke af igen; kontrakterne kræver ofte, at du slår rødder i samfundet i alt fra tre til fem år.
Hvad kan nye indbyggere helt konkret forvente at modtage?
De spanske lokalsamfund har taget en ganske bred vifte af incitamenter i brug. Alt afhængigt af den specifikke kommune kan pakkerne indeholde elementer som:
- En massiv engangsbonus for reel tilflytning og ændring af permanent adresse.
- Ekstremt billige kommunale lejeboliger eller udlån af misligholdte huse mod istandsættelse.
- Kontant støtte til etablering af en ny bager, bar eller essentiel butik.
- Økonomiske bidrag til at dække udgifter til pasning i vuggestue, børnehave og fritidstilbud.
- Attraktive skattelettelser skræddersyet til nyankomne iværksættere.
- Helt gratis byggegrunde til dem, der ønsker at opføre deres eget hus i udvalgte områder.
- Gode rabatter på regninger til vand og el ved længerevarende ophold.
Det absolutte hovedfokus hviler på at tiltrække børnefamilier. Hver eneste elev tæller dobbelt for de kriseramte skoler, som konstant balancerer på kanten af lukning. Hvis skolen først forsvinder, flytter de resterende børnefamilier nemlig lynhurtigt efter, og så er den negative spiral uundgåelig.
Analytikere fra Salamanca Universitet har nøje gransket disse tiltag og konkluderet, at de mest gavmilde lokalsamfund rent faktisk har oplevet positiv befolkningstilvækst. De understreger dog stærkt, at penge sjældent kan stå alene; ordentlig bredbåndsforbindelse, adgang til en læge og velfungerende rutebiler er lige så afgørende faktorer for holdbar succes.
Hvad koster hverdagen reelt på det spanske land?
Guleroden ved at flytte til en charmerende landkommune er ikke kun det hurtige kontante indskud, men især de drastisk lavere leveomkostninger på lang sigt. Priserne i disse indbyggersøgende områder står i skærende kontrast til dyre destinationer som Madrid, Barcelona eller andre europæiske hovedstæder.
