Når du træder ind i dine venners nyindrettede lejlighed, kan det næsten føles, som om nogen har iscenesat en veltilrettelagt spøg. Væggen prydes af en plakat med serien Přátelé, og ved siden af troner en massiv skærm på et lavt møbel, ledsaget af en stak VHS-bånd, der udelukkende er anskaffet for stemningens skyld.
Ovre i hjørnet står en voluminøs palme i en simpel plastikpotte, der minder påfaldende om noget fra Moniky Geller og hendes ikoniske lejlighed. Sofaen er dækket af et ternet tæppe, der vækker stærke barndomsminder, mens en telefon med en krøllet ledning hviler på sofabordet – selvom det blot er et smartphonestik. Man fristes næsten til at grine og bemærke, at det eneste, der mangler, er et støjende modem, som afbryder al ro, hver gang nogen logger på nettet.
Hurtigt går det dog op for dig, at denne indretning bestemt ikke er et isoleret fænomen. Det er netop dette visuelle udtryk, der i dag dominerer på Instagramu, i nutidige møbelkampagner og i stigende grad i helt almindelige hjem. Halvfemserne har uden tvivl iscenesat et bemærkelsesværdigt comeback.
Stuen vender tilbage med tv’et som det centrale alter
I en lang årrække har vi gjort vores yderste for at skjule skærmene og lade som om, stuen primært var et analogt leverum. Minimalistiske møbler og hvide vægge har været reglen, mens fjernsynet enten blev gemt væk i et skab eller snedigt camoufleret som et stykke kunst. Alt skulle fremstå ubesværet, med et strejf af skandinavisk lethed og et fotogent udtryk.
Inden for de seneste sæsoner er vi dog begyndt at omfavne et koncept, som vi tydeligt husker fra vores forældres stuer, nemlig at tv-zonen igen udgør rummets bankende hjerte. En stor skærm placeret midt på væggen akkompagneres af tungere møbler, fyldte hylder, små nipsgenstande og endda dekorationer bygget af LEGO til voksne. Vores opholdsrum er med andre ord blevet en anelse mere kaotiske, levende og fyldt med personlighed.
Det er bestemt ingen tilfældighed, at stemningen fra de klassiske tv-aftener klokken otte genopstår netop nu. Rigtig mange kan genkalde sig øjeblikket, hvor familien samledes i sofaen, og fjernbetjeningen var det ultimative magtsymbol.
