Slutningen på en æra og jagten på en ny frontfigur
Om få uger slutter et bemærkelsesværdigt kapitel i toppen af det uden for parlamentet stående parti KSČM. EU-parlamentarikeren Kateřina Konečná, som har stået i spidsen for partiet siden oktober 2021, hvor hun overtog roret efter Vojtěchu Filipovi, vil ikke genopstille ved den kommende kongres i slutningen af maj. Hun har valgt at trække sig tilbage som en direkte konsekvens af de skuffende resultater for bevægelsen Stačilo! ved valget sidste år, hvor hun ellers fungerede som den helt store frontfigur.
Kongresdelegerede, der valgte at udskyde formandsvalget på deres ekstraordinære samling i december, står nu over for at skulle vælge mellem fem forskellige kandidater. Dette felt af bejlere er netop blevet bekræftet af en af de håbefulde deltagere selv, nemlig den nuværende talsmand for KSČM, Roman Roun. Et andet stærkt kort i rækken af kandidater er Milan Krajča, der i øjeblikket bestrider posten som næstformand med ansvar for europæiske anliggender og civilsamfundet.
Hovedpersonen selv, Kateřina Konečná, har slået fast med syvtommersøm, at hun ikke stræber efter at påtage sig andre lederroller. Fremover vil hun udelukkende fortsætte som menigt partimedlem. Den primære drivkraft bag beslutningen er et ønske om at fokusere hundrede procent på sit arbejde i Europa-Parlamentet og samtidig få meget mere kvalitetstid sammen med sin familie.
Et liv i politik med dybe rødder
Hendes lange og begivenhedsrige politiske karriere har været uløseligt forbundet med KSČM helt tilbage fra 2005. Inden hun i sin tid indtog formandsstolen, fungerede hun som næstformand i perioden fra 2018 til 2021. Dertil kommer en solid ballast som parlamentsmedlem for regionen Moravskoslezský kraj, hvor det lykkedes hende at forsvare sit mandat kontinuerligt fra 2002 og frem til 2014. Vælgerne har desuden sendt hende til Europa-Parlamentet ad tre omgange – senest som stolt repræsentant for bevægelsen Stačilo!.
Partiets fremtidige kurs og strategi
Den forestående kongres bliver dog meget mere end blot et internt spørgsmål om at udpege en ny leder. Deltagerne skal i lige så høj grad diskutere og fastlægge de fundamentale strategiske linjer for partiets fremtidige kurs. Der hænger i den forbindelse et stort og ubesvaret spørgsmål i luften omkring, hvordan den fremadrettede relation mellem selve KSČM og det politiske projekt Stačilo! skal se ud i praksis.
Helt frem til 2021 udgjorde KSČM, der oprindeligt blev stiftet i marts 1990 som officiel arvtager til Komunistické strany Československa, en fast og integreret del af parlamentet i det uafhængige Tjekkiet. Historisk set har partiet altid kunnet bryste sig af at have et enormt medlemsbagland, men den realitet har ændret sig drastisk i nyere tid. For at sætte faldet i perspektiv, rådede man i 1992 over mere end 350.000 partimedlemmer, mens de officielle registre i 2024 blot talte omkring 16.000 personer.
Økonomisk pres og massivt ejendomssalg
Den manglende succes ved stemmeurnerne har uvægerligt sat sine dybe spor i partiets samlede økonomi. Statstilskuddene til den daglige drift er svundet ind og nåede sidste år et lavpunkt på 14 millioner tjekkiske kroner. Den offentlige kasse bidrog med yderligere 1,3 millioner til at finansiere aktiviteterne i deres politiske institut. Selvom de loyale medlemmer bidrog med 9 millioner i kontingenter, var det uden tvivl indtægter fra udlejning af partiets ejendomme, der holdt hjulene i gang. Denne specifikke indtægtskilde udgjorde nemlig imponerende 24,4 millioner ud af et samlet budget på 50,8 millioner kroner.
For at imødegå den pressede økonomi, har partitoppen over de seneste år valgt at skille sig af med dele af deres ganske omfattende ejendomsportefølje. Alene i det forgangne år afhændede man 12 bygninger med dertilhørende jordarealer. På trods af dette voldsomme udsalg, sidder partiet fortsat tungt på dusinvis af faste ejendomme spredt ud over hele republikken. Kigger man blot tilbage på 2021, viste de officielle tinglysningsregistre faktisk intet mindre end 85 bygninger, der stod opført i KSČM’s navn.
Økonomien tegner sig dog en smule anderledes for bevægelsen Stačilo!, der akkurat formåede at krydse spærregrænsen og sikre sig mere end 3 procent af stemmerne ved det seneste valg. Denne præstation udløste et mærkbart statstilskud på 24,2 millioner kroner. Derudover har de, i deres egenskab af parti uden for parlamentet, ret til et fast aktivitetstilskud på to millioner årligt. Det nylige regnskab viser desuden, at bevægelsen med succes har tiltrukket 10 millioner i private donationer, mens man har måttet bogføre hele 27 millioner i lån og kreditter. Samlet set løb den storstilede valgkamp op i svimlende 40 millioner kroner.
