Når temperaturen falder udenfor, retter vi ofte et mistænkeligt blik mod vores radiatorer. Men den virkelige strømtyv opererer lige i nærheden, og det sker nærmest uden at vi opdager det.
Den står ikke frit fremme i stuen, den lyser ikke op som et tv, og den brummer ikke som dit køleskab. Alligevel har den kapacitet til at sluge så store mængder energi, at den indtager en sikker andenplads på elregningen, kun overgået af selve opvarmningen. Og i de kolde vintermåneder bliver dens appetit på strøm endnu mere markant.
Elvarme dominerer regningen, men står ikke alene
I boliger med elvarme udgør radiatorerne naturligvis den absolut største del af det samlede energiforbrug. Beregninger fra europæiske energiinstitutioner peger på, at en gennemsnitlig elopvarmet villa årligt forbruger mere end 4000 kWh udelukkende til opvarmning. Med det nuværende prisniveau løber dette op i adskillige hundrede euro, hvilket svarer til mange tusinde kroner.
For lejligheder er de absolutte tal lavere, men det proportionale forhold er fuldstændig identisk. Opvarmning med el er ubetinget den tungeste økonomiske byrde, som for alvor puster elregningen op i løbet af fyringssæsonen.
Selvom elvarmen er den ubestridte topscorer på husstandens energibudget, lurer der en anden, mere diskret strømsluger lige i hælene på den. Der er her tale om din vandvarmer.
Husstandens reelle strømslugere kortlagt
Mange har en tendens til at give køkkenet skylden for den tårnhøje strømregning, men virkeligheden forholder sig en anelse anderledes. Ganske vist kræver køkkenudstyret en del energi, når det kører, men det er oftest i meget korte tidsintervaller ad gangen.
Et glaskeramisk komfur trækker mange watt, men bruges det omkring 400 gange på et år, ender forbruget generelt på lidt over 150 kWh årligt. Hvis du bager jævnligt, vil en elektrisk ovn typisk lande på omkring 140 til 150 kWh årligt. Et køle-fryseskab kører derimod døgnet rundt og trækker i gennemsnit over 300 kWh om året.
En separat fryser kan alene bruge omkring 300 kWh på et år, mens en opvaskemaskine i familiestørrelse ved normalt brug runder små 200 kWh. Selvom tallene umiddelbart lyder voldsomme, er der primært tale om cyklisk og tidsbegrænset drift. Derfor udgør de en markant mindre del af den samlede regning sammenlignet med de to store syndere: rumopvarmning og varmt brugsvand.
Elektronik og internet trækker et konstant læs
Din daglige brug af elektroniske apparater, specielt dem der står tændt mange timer i træk, sætter også sine spor. Et fjernsyn, der flimmer omkring 7 timer om dagen, vil årligt trække i omegnen af 190 kWh. Samtidig står routeren og dit internetmodem stort set aldrig stille, hvilket lægger små 100 kWh til det årlige regnskab.
Arbejder du dagligt ved en stationær computer i flere timer, løber dette op i mere end 120 kWh årligt. Isoleret set vælter disse apparater ikke budgettet, men i samlet flok skaber de et betydeligt, konstant baggrundsforbrug, som man bestemt bør være opmærksom på.
Den største strømsluger næst efter varmen: Din vandvarmer
Den egentlige overraskelse finder man typisk ude på badeværelset eller i bryggerset. En elektrisk vandvarmer, ofte i form af en voluminøs varmtvandsbeholder, er nemlig ansvarlig for husstandens næststørste strømregning.
Har man en standardbeholder med en kapacitet på omkring 200 liter, kan energiforbruget nemt runde helt op til cirka 1700 kWh årligt. Omregnet til kroner og ører svarer dette til en massiv udskrivning om året – faktisk et beløb, der er på niveau med varmeregningen for en mindre lejlighed. En elektrisk vandvarmer kan bruge næsten halvt så meget strøm som opvarmningen af et helt hus, hvilket kommer fuldstændig bag på de fleste boligejere.
Fageksperter vurderer desuden, at op mod en tredjedel af den strøm, der bruges på at opvarme vand, direkte går til spilde. Dette sker ofte som følge af overflødigt høje temperaturindstillinger, mangelfuld isolering omkring selve beholderen samt unødige varmetab gennem rørsystemet.
Derfor sluger vandvarmeren så meget strøm
Der er adskillige uheldige faktorer i spil, og de forstærker hinanden. Vandet inde i beholderen skal kontinuerligt opvarmes og holdes rygende varmt alle døgnets timer. Hvis isoleringen er mangelfuld, afgiver maskinen konstant sin varme til de køligere omgivelser, hvilket resulterer i et massivt energitab.
Oftest er termostaten desuden sat langt højere end nødvendigt. Når vinteren for alvor sætter ind, falder temperaturen på det vand, der pumpes ind fra vandværket, markant. Som følge heraf må varmelegemet køre hyppigere og over meget længere perioder. Samtidig stiger vores lyst til ekstra lange, skoldhede bade i vinterkulden markant.
Årstidens påvirkning af regningen er altså til at tage og føle på. I de kolde måneder er temperaturforskellen mellem beholderens indre og luften omkring den stor, hvilket accelererer varmetabet. At det iskolde vandværksvand samtidig skal varmes op til præcis samme sluttemperatur som i sommermånederne, trækker uundgåeligt store mængder ekstra energi.
De ændrede vaner hos husstandens beboere sætter trumf på. Når det blæser og regner udenfor, trækker mange af os tiden ud under bruseren. Det betyder flere arbejdscyklus
