Rigtig mange mennesker slår hjertebanken, svingende blodtryk og konstant træthed hen som stress og en travl hverdag. Dog peger mere og mere data på, at roden til problemet ofte er en langvarig, usynlig mangel på magnesium hos en stor gruppe voksne.
Dette livsvigtige mineral er involveret i over 300 forskellige processer i din krop. Det meste af vores depot findes i knogler og muskler, mens kun 1 % cirkulerer i blodet. Netop dette skaber en udfordring, da almindelige blodprøver tit viser normale tal, selvom kroppens celler i virkeligheden kører på pumperne.
Fageksperter vurderer faktisk, at en femtedel af alle voksne har for lave niveauer af stoffet. For ældre mennesker er denne andel endnu større. Samtidig er det de færreste, der reelt opnår det anbefalede daglige indtag på cirka 380 mg for mænd og 300 mg for kvinder gennem deres kost.
At mangle dette næringsstof fungerer nærmest som en stram håndbremse for dit stofskifte, nervesystemet, blodkarrene og hjertet. Længe mærker du ingenting, indtil noget pludselig giver efter.
Hvorfor vi så let overser magnesiummangel
Kredsløbet er dybt afhængigt af korrekt elektrisk ledning i selve hjertemusklen og blodkarrenes vægge. Bliver niveauet for lavt, bliver hjertet mere “irritabelt”, hvilket baner vejen for rytmeforstyrrelser, samtidig med at pulsårerne mister deres smidighed og presser blodtrykket op.
Forskning påviser en klar sammenhæng mellem et kronisk lavt indtag og en forhøjet risiko for atrieflimren samt godartede, men ubehagelige ekstraslag. Faktisk oplever flere patienter en mærkbar banken i brystet eller en følelse af, at hjertet holder en kort pause, som de allerførste advarselssignaler.
I konsultationslokalet får kaffe eller en presset kalender ofte skylden, og mineralmangel er sjældent den primære mistænkte. Hjertelæger understreger dog, at tilbagevendende arytmier uden åbenlys årsag i høj grad bør få os til at kigge vores kostvaner grundigt efter i sømmene.
Magnesium fremmer muskelafslapning i blodkarrene og er dermed en naturlig blodtryksregulator. Mangel på dette stof kan skabe store blodtryksudsving, selv hos personer der ellers lever sundt og fornuftigt. Gennem længere tid sættes et utilstrækkeligt niveau desuden i forbindelse med flere slagtilfælde og andre alvorlige hændelser i kredsløbet.
Hvordan hjertet og blodkarrene påvirkes
Stiger dit blodtryk ufortrødent trods motion, saltreduktion og en grøn diæt, begynder sundhedsfagligt personale oftere at overveje madens indhold af mikronæringsstoffer. I de senere år har forskere fra universiteter i USA og Europa offentliggjort en række store studier, der trækker tydelige tråde fra langvarig underskud til både forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.
Særligt udfordrende er situationen for personer, der kæmper med metabolisk syndrom. Her vil selve insulinresistensen øge udskillelsen via urinen, og ironisk nok vil manglen gøre cellerne endnu mere ufølsomme over for insulin. Dette skaber en negativ spiral, som rammer både blodsukkerreguleringen og karfunktionen hårdt.
Når kroppens lagre er i bund over en længere periode, stiger tendensen til oxidativ stress og inflammation i blodkarrene markant. Det er en tilstand, der fremskynder åreforkalkning og opbygning af plak i arterierne. Som et led i hjerteforebyggelse anbefales det derfor at have fokus på mere end blot rygning og kolesteroltallet.
Symptomer der let forveksles med stress
Det kan være utroligt svært at afkode kroppens signaler, fordi de ofte er brede og uspecifikke. Det er ganske forståeligt, at de fleste bare giver en hård arbejdsuge skylden. Til de mest almindelige tidlige tegn hører nemlig overfladisk søvn, gentagne opvågninger om natten samt en ekstrem træthed, der slet ikke modsvarer ens reelle fysiske anstrengelser.
Mange oplever også en ubegrundet indre uro, nervøsitet og en udpræget irritation. Dertil kommer den velkendte fornemmelse af at vågne uoplagt op, uanset hvor mange timer man har sovet. Alt dette ledsages ofte af helt klassiske muskulære og neurologiske reaktioner:
- Natlige kramper i lægge og fødder
- Ufrivillig sitren ved øjenlåg, læber og fingre
- Hovedpine der kan ledsages af kvalme
- En øget overfølsomhed over for lyde og skarp belysning
- Følelsen af svimmelhed eller af at være “ved siden af sig selv”
- Tendens til oppustethed, mavebesvær og forstoppelse
- Blodtryksstigninger trods ellers sunde vaner
- Episoder med uregelmæssig hjerterytme og tunge hjerteslag
Du vil sjældent opleve ét stort, isoleret symptom, men derimod et puslespil af mindre gener, der tilsammen danner et bekymrende mønster. Psykiatere og neurologer advarer i stigende grad om, at en del patienter med depression og angstlidelser faktisk har et dokumenteret lavt indtag af dette specifikke næringsstof.
Hvem er særligt udsatte for mangeltilstande?
Risikoen er bestemt ikke ligeligt fordelt i befolkningen. Visse grupper udskiller stoffet hurtigere eller har en nedsat evne til at optage det i tarmen. Ældre over 65 år er specielt udsatte, fordi selve tarmoptagelsen svækkes med alderen, og de får ofte ordineret præparater, der øger udskillelsen.
Mennesker med type 2-diabetes er ligeledes i farezonen, da et forhøjet blodsukker driver mineralet ud gennem nyrerne. Derudover er der en forhøjet risiko forbundet med brugen af vanddrivende medicin, syrepumpehæmmere som omeprazol eller pantoprazol, samt visse typer af antibiotika fra gruppen tetracykliner.
For disse specifikke risikogrupper er det sjældent tilstrækkeligt blot at spise fornuftigt og drikke et par glas hårdt postevand. Eksperter råder derfor til nøje at overvåge ens kostindtag og eventuelt starte en målrettet og lægeovervåget genopfyldning af depoterne.
Indvirkning på blodsukker, søvnkvalitet og humør
Blodsukkerbalancen styres i høj grad af tilstedeværelsen af tilstrækkelige mikronæringsstoffer. Cellerne gøres mere modtagelige for insulin, så glukosen lukkes ind i cellen i stedet for at ophobes i blodbanen. Et kronisk utilstrækkeligt indtag øger markant risikoen for at udvikle type 2-diabetes og forværrer tilstanden hos dem, der allerede er diagnosticeret.
Patienter vil typisk opleve mærkbare blodsukkerudsving og en generel utilpashed efter måltiderne. Solide kliniske forsøg udgivet i anerkendte tidsskrifter som Diabetes Care og Journal of Internal Medicine har fastslået, at et tilskud til personer med prædiabetes resulterede i bedre insulinfølsomhed og et direkte fald i det langtidsblodsukker, der kendes som glykovet hæmoglobin.
Også nervesystemet tager skade af utilstrækkelige mængder. Hjernens neurotransmittere, der normalt fungerer som en mental bremse og skaber ro, bliver sat ud af spil. Uden nok magnesium får man ofte en overfladisk søvn, besvær med at finde hvile om aftenen og en følelse af, at hjernen arbejder på højtryk med tankemylder.
Forskere tilknyttet universiteter i Schweiz og Holland har demonstreret, at mangeltilstande opregulerer den såkaldte hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen, som dirigerer hele vores stressrespons. Denne overaktivitet resulterer i en konstant, uhensigtsmæssig udskillelse af kortisol, hvilket forværrer både humør og nattesøvn endnu mere.
Sådan genopbygger du depoterne sikkert
Din mad
