Du kommer hjem fra skoven med din hund, som bærer sit trofaste flåthalsbånd, og alt virker til at være i skønneste orden. Men pludselig mærker du en hård lille knude under huden, når du nusser den. Denne ubehagelige oplevelse er i dag en realitet for et voksende antal hundeejere.
Den sædvanlige rutinetjek af pelsen giver ikke længere den samme tryghed. Mønsteret er ofte identisk hver gang. Efter en tur gennem skovbryn, enge og krat vender hunden glad, udmattet og beskidt tilbage – præcis som vi foretrækker det efter en god luftetur. Hjemme tørrer du hurtigt poterne og kaster et overfladisk blik på pelsen, i den faste overbevisning om, at det dyre halsbånd nok skal holde krybene væk.
Det er netop her, dine fingre støder på den forhadte bule. Når du skiller hårene ad, sidder der allerede en fastsuget og ofte ganske stor tæge. Vi taler ikke blot om en lillebitte nymfe, der er smuttet forbi, men et fuldvoksent eksemplar, der tilsyneladende var fuldstændig ligeglad med det skudsikre forsvar. Straks melder spørgsmålet sig: Er min hund overhovedet sikker, når den primære beskyttelse fejler så eklatant?
Et stigende antal hunde bringer uønskede gæster med hjem fra gåturen, selvom de er udstyret med konventionelle halsbånd eller behandlet med spot-on-dråber. Årsagen skal dog ikke kun findes i selve produkterne, men i en bemærkelsesværdig udvikling hos selve modstanderen. Fagfolk og parasitologer advarer nu om, at der på tværs af adskillige regioner i Europa er dukket nye, mere aggressive flåtarter op, som effektivt modstår vores sædvanlige forsvarsværker.
