USA’s præsident varsler nu konsekvenser, efter en dommer har sat en stopper for hans seneste ambitioner.
En af de absolut mest ikoniske kulturbygninger i Washington er pludselig havnet midt i en intens politisk magtkamp. Det sker som et led i Donald Trumps overordnede mission om at sætte sit eget præg på den amerikanske hovedstad.
Få timer efter at en føderal dommer valgte at spænde ben for præsidentens visioner for Kennedy Center, meldte Donald Trump klart ud. Han ønsker nu, at Kongressen skal overtage den fulde styring af den historiske institution. Årsagen er ifølge ham selv, at administrationen umuligt kan lede projektet med de nye retslige begrænsninger.
Denne markante udmelding kommer i kølvandet på en opsigtsvækkende domstolsafgørelse, der rammer direkte ind i kernen af de ellers vidtfavnende ombygningsplaner.
Domstol sætter stopper for nyt navn
Den amerikanske distriktsdommer Christopher Cooper har i en afgørelse slået fast, at det ikke er juridisk muligt at ændre institutionens navn uden eksplicit accept fra Kongressen. Derfor skal alle skilte og officielle dokumenter, der refererer til stedet som Trump Kennedy Center, nu fjernes permanent.
Dommeren understregede i sin afgørelse, at bygningens oprindelige vedtægter tydeligt dikterer, at kulturhuset skal opkaldes efter præsident Kennedy. Det betyder i praksis, at en bestyrelse ikke på egen hånd kan indføre nye titler eller mindesmærker.
Et navneskift kan udelukkende godkendes af Kongressen, da det var dem, der i sin tid tildelte navnet. Administrationen har nu fået en stram tidsfrist på blot 14 dage til at fjerne enhver reference til det kortvarigt omdøbte center.
Omfattende byggeprojekt sættes på pause
Sagen byder på endnu et stort nederlag for præsidenten, idet domstolen også har bremset den planlagte nedlukning af kulturhuset. Planen var ellers at holde dørene lukket i to år for at gennemføre en gennemgribende renovering.
Selvom Christopher Cooper anerkendte det faktiske behov for vedligeholdelse, vurderede han, at en total nedlukning ikke kan retfærdiggøres ud fra det foreliggende materiale. Han påpegede dog meget præcist, at dommen ikke skal ses som et forsøg på at styre institutionens fremtidige drift.
Afgørelsen har heller ikke til hensigt at fastlægge en specifik tidslinje for hverken fremtidige byggeprojekter eller åbningstider.
Donald Trump reagerer prompte
Svaret lod ikke vente længe på sig. Straks efter nederlaget i retten gav præsidenten sine embedsmænd besked på at forberede en overdragelse af hele ansvaret til Kongressen.
Ifølge Donald Trump udgør det nemlig en alvorlig sikkerhedsrisiko, hvis huset fortsat skal holde åbent for publikum, mens de tunge renoveringsarbejder står på. I et opslag på platformen Truth Social gjorde han det klart, at han nægter at bære ansvaret for en situation, hvor offentligheden potentielt udsættes for fare.
Det er dog endnu uvist, hvordan en formel overdragelse rent praktisk vil forløbe.
Historisk set blev Kennedy Center grundlagt af Kongressen tilbage i 1958. I dag ligger ansvaret for den daglige drift hos en bestyrelse, som under den nuværende embedsperiode primært består af præsidentens egne allierede.
En større konflikt om hovedstadens udseende
Tovtrækkeriet om det berømte kulturhus er langtfra et enkeltstående tilfælde. Tværtimod ligner det en del af en meget bredere strategi for at omdesigne vigtige pejlemærker rundt omkring i Washington.
Der ligger allerede tegninger klar til at opføre en enorm balsal i nærheden af Det Hvide Hus, ligesom der planlægges en kæmpe buebærende struktur i anledning af USA’s 250-årsjubilæum. Flere af disse storstilede initiativer har dog allerede mødt modstand i det juridiske system.
Det var demokraten Joyce Beatty, der i kraft af sin plads i bestyrelsen for Kennedy Center i første omgang anlagde sagen. Efter dommerens udmelding lagde hun ikke skjul på sin begejstring og pointerede, at institutionen tilhører den amerikanske befolkning og ikke Donald Trump.
Hendes juridiske hold beskrev ligefrem afgørelsen som et vigtigt værn mod den nuværende administrations metoder.
Det prestigefyldte Kennedy Center slog dørene op i 1971 og fungerer som et levende monument for præsident John F. Kennedy. Nu, mere end et halvt århundrede senere, danner bygningens mure rammen om en utrolig højspændt kamp mellem kultur, lovgivning og præsidentiel indflydelse.
