Rester af antidepressiv medicin og andre farmaceutiske stoffer fra spildevand ender ofte på landbrugsjord sammen med gødning. Forskere fra Johns Hopkins University har dog præsenteret en yderst overraskende løsning på dette voksende problem. De har opdaget, at almindelige trænedbrydende svampe effektivt kan nedbryde disse komplekse lægemidler, længe før de overhovedet når ud i naturens muld.
Psykotrope stoffer og antidepressiva er designet til at påvirke den menneskelige hjerne, ikke miljøet. Når en pille er fordøjet, udskiller kroppen aktive reststoffer, og derudover ender store mængder i kloaksystemet, når folk skyller forældet medicin ud i toilettet. Moderne rensningsanlæg er fremragende til at filtrere tungmetaller og bakterier fra, men de komplicerede kemiske strukturer i medicin slipper oftest uskadt gennem hele filtreringsprocessen.
Dette spildevand omdannes til såkaldte biosolider – slam, der er sprængfyldt med fosfor, kvælstof og organisk materiale, hvilket gør det utroligt populært som gødning. Ulempen er blot, at en cocktail af uønsket medicin lander direkte på de åbne marker sammen med næringsstofferne. Flere studier peger på, at afgrøder potentielt kan optage små brudstykker af disse kemikalier. Selvom forskere endnu mangler endelige beviser for, at resterne lander på vores middagstallerkener, stiger risikoen for både økosystemer og mennesker markant.
Selv mikroskopiske doser af psykotrope præparater har evnen til at ændre dyrs og organismers adfærd, hvorfor eksperter nu klassificerer dem som miljøgifte af særlig høj prioritet. Det var netop denne trussel, der fik holdet fra Johns Hopkins University til at tænke ud af boksen. De søgte en utraditionel metode til at eliminere problemet direkte på anlægget, inden det forurenede slam transporteres væk.
Hvorfor traditionelle rensningsanlæg taber kampen mod moderne medicin
Gængse spildevandsteknologier blev i sin tid udviklet til at håndtere simple kemiske forbindelser og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Biologiske anlæg er mestre i at reducere metaller og patogener, men psykotropisk medicin udgør en helt anden og langt sværere udfordring. Disse molekyler er bevidst konstrueret til at være enormt modstandsdygtige, så de kan overleve længe i menneskekroppen, hvilket gør dem utroligt svære at nedbryde.
I sidste ende betyder det, at anlæggene let vinder over bakterier, men må kaste håndklædet i ringen over for nutidens lægemidler. De farmaceutiske stoffer binder sig stædigt fast til det organiske materiale i slammet og afventer passivt, at processen er overstået. Når dette slam efterfølgende spredes på marker, kan medicinresterne over tid påvirke livet i jorden og nærliggende vandløb, ligesom de kan ophobes uhensigtsmæssigt i fødekæden.
Derfor valgte forskerne en helt anden rute: Frem for at satse på dyr og avanceret kemi, kiggede de mod naturlige organismer, der har løst lignende opgaver i millioner af år. Løsningen viste sig at gemme sig i skoven. Almindelige svampe, der vokser på dødt træ, har nemlig vist sig at være et ganske formidabelt våben mod medicinforurening.
Hvidmuldssvampe fungerer som naturens egne bioreaktorer
Forskerholdet rettede deres opmærksomhed mod en særlig gruppe organismer, som fra tidernes morgen har excelleret i at nedbryde ekstremt hårdføre materialer. Der er tale om de såkaldte hvidmuldssvampe, der er verdenskendte for deres evne til at pulverisere lignin – selve “skelettet” i træ. Hvor bakterier typisk benytter indre enzymer, udskiller disse unikke svampe utroligt potente, uspecifikke enzymer til deres omgivelser, som aggressivt angriber en bred vifte af komplekse molekyler.
Denne enorme enzymatiske fleksibilitet gør hvidmuldssvampene i stand til legende let at nedbryde de lægemidler, der ellers klamrer sig fast til spildevandsslammet. I undersøgelserne udvalgte man to specifikke arter, som mange kender fra madlavning eller skovture: den populære spisesvamp almindelig østershat (Pleurotus ostreatus) og broget læderporesvamp, som på latin bærer navnet Trametes versicolor og ofte kaldes “kalkunhale” på grund af dens vifteformede udseende.
Begge svampearter er veldokumenterede, let tilgængelige og kan trives på utallige substrater, hvilket er guld værd for industrielle rensningsan
