Psykologer har opdaget en fascinerende sammenhæng mellem vores personlighed og vores medieforbrug. Dit valg af aftenunderholdning er nemlig slet ikke så tilfældigt, som du måske går og tror. Det, du vælger at streame på Netflix, eller de sange, der strømmer ud af bilens højttalere, gør meget mere end bare at fordrive tiden.
Forskning peger på, at dine foretrukne serier og playlister fungerer som en form for mental træning. De kan enten dæmpe dit temperament og gøre dig mere overbærende, eller de kan puste til den indre aggressivitet og gøre dig mærkbart mere kynisk over for dine medmennesker.
De fleste af os kan sagtens opføre os pænt på en helt almindelig tirsdag. Den sande test kommer, når stressniveauet pludselig stiger – når nogen snyder foran i køen, en utålmodig bilist dytter, eller du møder uretfærdig kritik på jobbet. Her vil nogle forblive beundringsværdigt rolige, mens andre straks går til modangreb. Det er netop her, at dine ubevidste medievaner spiller en skjult, men fuldstændig afgørende rolle.
Hvad personlighedsmodellen Big Five fortæller os
Inden for psykologien kortlægger man ofte menneskers karaktertræk ud fra den veldokumenterede model kendt som Big Five. En af de helt centrale dimensioner i dette system er graden af imødekommenhed. Personer, der scorer højt på denne skala, kendetegnes ofte som varme, empatiske og yderst samarbejdsvillige. De stræber instinktivt efter kompromiser for at bevare harmonien i deres relationer.
I den modsatte ende af spektret finder vi oftere træk som mistillid, intens konkurrencementalitet og en vis følelsesmæssig kulde. Selvom vores grundlæggende temperament er relativt medfødt, opererer det ikke i et vakuum. Det formes og påvirkes kontinuerligt af de kulturprodukter, vi lader fylde vores hverdag.
Særligt omsorgsfulde individer har en stærk tendens til at filtrere deres underholdning helt automatisk. De vælger indhold, der bekræfter og nærer deres følelse af solidaritet, frem for at dyrke vrede eller fjendskab. Man kan betragte det som en form for følelsesmæssig diæt, hvor visse mennesker lever af voldsfikserede produktioner, mens andre jager historier, der vækker genklang og dyb medfølelse.
Sådan vælger de mest empatiske deres underholdning
Den anerkendte psykolog Eugene Mathes satte sig for at undersøge, om man vitterligt kan aflæse en persons iboende venlighed udelukkende ud fra vedkommendes yndlingsfilm. Hans arbejde tog udgangspunkt i tanken om, at vi rent instinktivt drages mod den type underholdning, der bedst spejler vores egen personlighedsprofil.
Gennem to større studier blev en række testpersoner først bedt om at gennemføre en test for at måle deres generelle imødekommenhed. Derefter skulle de opliste de sange, film og serier, som de allerhelst vendte tilbage til igen og igen. For hver enkelt titel skulle de vurdere, i hvor høj grad indholdet fik dem til at føle sig:
- Kærlige, bløde og omsorgsfulde
- Følelsesmæssigt afkoblede eller neutrale
- Irriterede, fjendtlige eller direkte aggressive
Resultaterne talte deres eget overbevisende sprog. Jo mere sympatisk og venlig en person var, desto oftere valgte de indhold, der fremkaldte stærke, sociale følelser som rørelse, varme og en inderlig lyst til at hjælpe andre. Modsat viste det sig, at testpersoner med et mere kynisk livssyn oftere foretrak underholdning, der fodrede arrogance, foragt og ren stridslyst.
Det betyder dog langtfra, at godhjertede mennesker kun ser overfladiske, romantiske komedier. De nyder også intense thrillers og tunge dramaer. Forskellen ligger udelukkende i fokusset: De tiltrækkes af medrivende fortællinger om ægte forsoning, retfærdighed og personlig udvikling – og undgår historier, der udelukkende svælger i andres undergang og ulykke.
Tag testen: Hvad afslører dine yndlingsfilm om dig?
I bund og grund handler det mere om den grundlæggende emotionelle tone end om en specifik genre. Du kan sagtens elske at se nervepirrende nordiske krimier, hvis de samtidig formår at sætte dybe tanker i gang omkring konsekvenserne af vold. Modsat kan du nemt finde komedieserier, som er dybt skadelige, fordi humoren udelukkende bygger på ondskabsfuldheder og systematisk nedgørelse af de svageste karakterer.
Eksperter foreslår en simpel, men utrolig øjenåbnende lille øvelse. Brug blot ti minutter af din dag på at udvælge tre film, tre sange og tre serier, som du betragter som dine absolutte “comfort”-favoritter. Spørg derefter ærligt dig selv, hvordan du har det inde i kroppen, når rulleteksterne kører over skærmen.
Føler du dig mere åben, tolerant og kærlig? Eller mærker du i stedet en uforklarlig snert af anspændthed, irritation og lyst til at diskutere? Hvis din liste primært består af fortællinger, der fremmer kynisme, er det bestemt ikke et tegn på, at du er et dårligt menneske. Det indikerer blot, at dine medievaner måske uforvarende spænder ben for din evne til at udvise overskud og empati i pressede hverdagssituationer.
Skab en medievanediæt, der styrker dit overskud
Adfærdsforskere anbefaler at betragte dit daglige medieforbrug som et spændende eksperiment i et par dage. Formålet er ikke rigid censur af alt det, du elsker, men derimod at rykke lidt ved de samlede proportioner. Du kan prøve at implementere disse simple greb i en uges tid:
- Vælg bevidst produktioner, hvor omdrejningspunktet er samarbejde, tilgivelse og stærke, støttende fællesskaber.
- Sæt beroligende musik på, der skaber en følelse af forbundethed, i stedet for sange der bekræfter frustration og modløshed.
- Skru markant ned for ekstremt voldeligt indhold – særligt i de sårbare timer lige inden du skal sove.
- Dyk ned i inspirerende dokumentarer, der ærligt skildrer medmenneskelighed og ægte solidaritet.
- Prioriter komplekse historier med mangefacetterede karakterer frem for endimensionelle og platte karikaturer.
- Opsøg medrivende fortællinger om personlig forvandling i stedet for klassiske, flade hævnmotiver.
Mens du afprøver dette, bør du lægge mærke til din generelle sindsstemning. Mange vil opleve, at de i løbet af ganske få dage får en mærkbart længere lunte over for små hverdagsfrustrationer. Det bliver simpelthen langt nemmere at trække på skuldrene af den forsinkede bus eller partnerens glemte aftaler.
Hvorfor fiktion påvirker vores virkelighed så stærkt
Vores komplekse hjerner har utrolig svært ved at skelne knivskarpt mellem opdigtet fiktion og ægte virkelighed, især når det gælder de store følelser. Når du overværer en intens scene fyldt med brutalitet, aktiveres de præcis samme dybe nervebaner, som hvis du var vidne til det i det virkelige liv. Fodrer du konstant sindet med vrede og foragt, bliver disse reaktionsmønstre blot stærkere og mere dominerende.
Rørerende fortællinger om støtte, forsoning og omsorg fungerer omvendt som effektiv styrketræning for din mentale rummelighed. De træner din hjerne i at tage en dyb indånding, søge efter kompromiser og udvise genuin forståelse. I praksis betyder det en langt større chance for, at du lader irritationen passere, i stedet for at vrisse ad ekspedienten i supermarkedet.
Empati starter med mikro-beslutninger foran skærmen
At ændre sin mentale kurs kræver blot en række små, bevidste mikro-beslutninger i løbet af ugen. Næste gang du slæber dig træt hjem efter en lang og udmattende arbejdsdag, så prøv helt bevidst at sætte en film på, der tænder et lille håb i dig, i stedet for en, der bekræfter, at verden er et koldt og kynisk sted.
Disse små, daglige valg samler sig gradvist over tid til et helt nyt og langt mere positivt handlingsmønster. Og jo oftere din aften i sofaen afsluttes med en varm og rar følelse i brystet frem for spændte kæber og knyttede næver, jo mere ubesværet vil denne venlighed sprede sig til dine fysiske relationer. I sidste ende er det værd at stille sig selv spørgsmålet: Hjælper min underholdning mig faktisk med at blive præcis den person, jeg inderst inde ønsker at være?
