At dele madras med sin pelsede ven er blevet en fast rutine for utrolig mange, selvom det næppe garanterer den mest rolige nattesøvn. Til gengæld for lidt natteroderi opnår kæledyrsejere en helt særlig tryghed, varme og en uerstattelig følelse af nærvær.
I adskillige år har fagfolk inden for psykologi nærstuderet dette hyggelige fænomen. De har identificeret en specifik profil hos de personer, der inviterer dyr ind under dynen, og fundet frem til markante personlighedstræk, som også skinner igennem i deres øvrige hverdagsliv.
Når hunden breder sig over hele madrassen, og katten stædigt indtager din hovedpude, er nattesøvnen langt fra de glansbilleder, vi kender fra senge-reklamerne. Alligevel kunne de færreste drømme om at forvise deres firbenede sambo fra soveværelset. Fra et fagligt perspektiv er dette klare tegn på dybereliggende karaktertræk.
Forskningen peger på, at denne sovevane hænger ul
