Det kan være utrolig forvirrende at navigere rundt mellem betegnelser som E5, E10, 95 og 98. Især hvis du kører i en bil, der har mere end femten år på bagen, og du samtidig gerne vil undgå astronomiske værkstedsregninger. Den klassiske blyfri benzin med 95 oktan, som vi kender fra tidligere tider, fjernes langsomt fra pumperne.
I stedet støder vi nu på mærkater som SP95-E10, E5 eller 98, samt særlige produktnavne fra de enkelte brændstofselskaber. For dem med helt nye biler betyder dette blot en lille kosmetisk ændring. Men for ejere af køretøjer fra før årtusindskiftet kan det forkerte valg betyde enden for selve motoren.
I lande, hvor man for alvor har introduceret brændstoffet med mærkatet 95 E10, stod det hurtigt klart, at de ændrede alkoholblandinger ikke er uskadelige for ældre motorkonstruktioner. Mekanikere begyndte at lægge mærke til et tydeligt mønster på værkstederne. Biler, der over en periode blev tanket med den lidt billigere benzin, kom tilbage med utætte brændstofsystemer, overophedede pumper og i værste fald motorer, der krævede en komplet hovedreparation.
Køretøjer, der er over femten år gamle, har ofte ekstremt svært ved at håndtere et højt indhold af ætanol. Selvom du måske sparer nogle få kroner ved pumpen, kan regningen hurtigt løbe op i mange tusinde kroner. Værkstedsfagmænd advarer stærkt imod langvarig brug af et forkert brændstof, da det simpelthen æder gummitætninger, brændstofslanger og vitale metaldele indefra.
Hvad betyder symbolerne E5, E10 samt tallene 95 og 98
For at træffe en sikker beslutning ved tankstationen, er det vigtigt at have styr på de grundlæggende begreber. I dag dominerer to primære typer af markeringer på standerne. Tallene 95 og 98 angiver oktantallet, hvilket afgør brændstoffets evne til at modstå skadelig tændingsbanken. Jo højere værdi, desto bedre beskyttet er motoren mod denne belastning.
Bogstaverne E5 og E10 afslører, hvor meget ætanol der rent faktisk er blandet i benzinen. E5 indeholder op til 5 % ætanol, mens E10 rummer helt op til 10 %. Umiddelbart lyder forskellen på fem og ti procent ubetydelig, og for en moderne motor er den næsten usynlig. For maskiner bygget før ætanol blev populært, er virkeligheden dog en helt anden, da datidens komponenter ikke blev afprøvet med disse blandinger.
Forskere fra den tyske miljøstyrelse, Spolkový úřad pro životní prostředí, har konkluderet, at ætanol markant forandrer benzinens egenskaber nede i brændstoftanken. Alkoholen suger fugt til sig fra den omgivende luft, hvilket sætter gang i skadelige kemiske reaktioner. I modeller fra før år 2000 benyttede bilindustrien primært plasttyper og legeringer, der under ingen omstændigheder kan tåle et sådant miljø.
Hvorfor ætanol udgør en alvorlig fare for ældre biler
Kernen i problemet er ætanols evne til aktivt at binde sig til vand. Det trækker bogstaveligt talt fugt ud af luften i tanken og sender det hele vejen igennem bilens indre systemer. Ingeniørerne bag nutidens biler forudså dette fænomen og integrerede modstandsdygtige materialer i designet. I ældre biler, især fra 90’erne og bagud, benyttede man derimod tætninger og metaller, der lider under påvirkningen.
Når en klassisk bil gennem længere tid kører på et brændstof med mere ætanol, dukker der oftest disse kritiske fejl op:
- Gummi i brændstofslanger tørrer ud, hærder og slår revner
- Kritiske pakninger svulmer op og forårsager lækager
- Metaldele i brændstofsystemet begynder at ruste indefra
- Filtre tilstoppes af et mørkt slam fra kombinationen af vand og benzin
- Selve membranen inde i bilens brændstofpumpe nedbrydes
- Dyser og små plastikkomponenter opløses gradvist
- Der opstår tæringsskader på karburatorer af aluminium
- Svømmerhuse i fortidens systemer lider fatal skade
Efterhånden som sliddet forværres over tid, vil bilen protestere mere og mere ved start. Du vil opleve hakken under kørslen og mærkbare tab af hestekræfter. I absolut værste fald kan der opstå udslip af brændstof eller endda brand. Adskillige mekanikere bekræfter, at siden overgangen til E10 ser de væsentligt flere komplikationer hos populære bilmærker som Škoda, Volkswagen og Fiat fra før 2005.
Motordesign fra årene op til 2000, og faktisk også langt indtil 2009, havde slet ikke biobrænd
