- Kornskrå og proteinkilder fungerer som et fremragende supplement til både modermælk og frisk græs.
- De mest markante fordele ved supplerende fodring opnås på græsmarker med lavt udbytte og ved køer med lavere mælkeydelse.
- Kalve, der i god tid vænnes til kraftfoder, oplever betydeligt mindre stress under fravænningen og tilpasser sig hurtigere nye foderplaner.
- En optimal foderautomat skal beskytte rationen mod vind og vejr, samtidig med at den udelukkende giver adgang for kalvene.
Mange opdrættere spørger ofte sig selv, om det overhovedet er strengt nødvendigt at give ekstra foder i marken. Set fra et rent fysiologisk synspunkt er svaret nej. Kødkvægskalve, der går ude hos deres mødre, har konstant og ubegrænset adgang til deres primære næringskilde, nemlig modermælken. I takt med at de vokser til, lærer de desuden gradvist at indtage fast føde i form af afgræsning.
Det er ikke et krav, men en yderst rentabel investering
Her kommer det økonomiske aspekt ind i billedet, da tilskud med kraftfoder kan være en rigtig fornuftig forretning. Energiholdige råvarer som knust korn eller kornskrå balancerer perfekt den proteinrige mælk og det grønne græs, hvilket optimerer dyrenes samlede næringsoptag.
Når kalvene fodres, mens de stadig går hos koen, kan man med fordel inkorporere proteinkomponenter som raps, soja eller knuste ærter. Dette resulterer ofte i imponerende daglige tilvækster, som direkte kan aflæses på vægten.
I praksis kan de første små smagsprøver af kraftfoder introduceres allerede i 1. måned af kalvens liv. Det er dog først omkring en alder på 2-3 måneder, at man vil se et nævneværdigt foderoptag. Den absolut største effekt af foderstrategien ses typisk i den sidste halvdel af opdrætsperioden, cirka 2-3 måneder før den endelige fravænning.
Forudsætninger for at opnå succes med tilskudsfodring
Videnskabelige undersøgelser og erfaringer fra marken bekræfter, at ekstra foder på græsgangen øger kalvenes slutvægt. Det endelige resultat afhænger dog i høj grad af vejrforholdene samt markens overordnede botaniske kvalitet.
På arealer med lav næringsværdi, hvor køernes mælkeproduktion ofte daler, er supplering helt afgørende for at fastholde en høj og konstant vækstrate hos afkommet. Her gør foderet en massiv forskel for slutresultatet.
Hvis græskvaliteten derimod er i absolut topklasse, vil forskellen i tilvækst mellem de fodrede og ikke-fodrede grupper være langt mindre tydelig. Forskning påpeger, at der i gennemsnit kræves 5 kg kraftfoder for at opnå et ekstra kilos tilvækst på dårlige marker, mens tallet kan stige til hele 17 kg foder på frodige højkvalitetsmarker.
Lettere fravænning og markant reduceret stress
Effektiviteten af tilskudsfodringen varierer, og udbyttet skal ikke udelukkende gøres op i ekstra kilo kød på vægten. Der findes nemlig endnu en meget tungtvejende fordel ved tidlig introduktion af kraftfoder i marken.
Dyr, der på forhånd er fortrolige med at æde kraftfoder, håndterer den stressende fravænningsperiode langt bedre. De genoptager lynhurtigt et intenst foderoptag efter adskillelsen fra moderen, netop på det kritiske tidspunkt hvor deres ernæringsmæssige behov stiger markant.
Sådan organiseres foderautomaterne bedst muligt på græsgangen
At tildele foder ude i det fri kræver grundig logistisk planlægning for at fungere i hverdagen. Da rationen skal være tilgængelig døgnet rundt, er det essentielt at skærme den effektivt mod regn og fugt. Samtidig skal indhegningen og automaten designes, så adgangen begrænses udelukkende til kalvene.
Selve foderkassen bør dimensioneres, så den er let og hurtig at fylde op. Det er utroligt praktisk at afstemme dens bredde og kapacitet med størrelsen på den skovl, man benytter på gårdens frontlæsser eller minilæsser.
En anden vigtig detalje er at sikre foderets flow. En tragtformet eller trekantet beholderprofil, der munder ud i selve krybben, sikrer, at kraftfoderet kontinuerligt glider jævnt ned til dyrene uden at pakke sig sammen og sidde fast.
Kalveskjulets eller indhegningens åbninger bør altid være forsynet med justerbar bredde. På den måde kan landmanden løbende tilpasse adgangsforholdene i takt med at dyrene bliver større, mens de voksne køer stadig holdes effektivt ude fra foderstationen.
Når den rette automat skal vælges, spiller mobilitet også en stor rolle for arbejdsgangen. Løsningen skal nemt kunne flyttes mellem de forskellige folde, uanset om man foretrækker at løfte den med en læssemaskine eller trække den på hjul efter en traktor eller bil.
