Hver eneste sæson bliver uforberedte bilister, børnefamilier og cykelentusiaster taget på sengen af en særdeles stejl bjergvej, der snor sig op mod et populært skisportssted i Pyrenæerne. Mens nogle ser strækningen som en legendarisk udfordring kendt fra Tour de France, oplever andre turen som et nervepirrende mareridt gennem utallige serpentinersving helt uden skygge.
På et kort ser de blot ti kilometer yderst uskyldige ud. Motoren spinder roligt, og børnene på bagsædet glæder sig til sneen. Men virkeligheden rammer hurtigt efter de første få sving. Pludselig overopheder bremserne, og den pittoreske rute forvandles til en udmattende kamp mod tyngdekraften.
Selv erfarne chauffører kan blive snydt af ruten, der strækker sig fra den lille by Saint-Lary-Soulan op til det højtbeliggende område Pla d’Adet. Som porten til det største skisportsområde i bjergkæden, tiltrækker destinationen op mod ti tusinde skiløbere dagligt i højsæsonen. De fleste ankommer via denne ene vej, og rigtig mange ender med at fortryde, at de ikke lod bilen stå nede i dalen.
Bjergvejen der lokker, men straffer de uforberedte
Kun omkring to timers kørsel fra Toulouse ligger Saint-Lary-Soulan, som stolt kan bryste sig af at være det absolut største skiområde i Pyrenæerne. Besøgende kan boltre sig på mere end hundrede kilometer pister fordelt over syvhundrede hektar og tre sammenhængende sektorer: Pla d’Adet, Espiaube og Vallon. Når vintersæsonen peaker, snegler op til ti tusinde gæster sig op ad bjergvejen hver eneste dag.
Lige efter rundkørslen i Vignec stiger asfalten dramatisk op fra bunden af Aure-dalen. Hurtigt forsvinder den sidste bebyggelse, og oppe på en bakkekam i knap sytten hundrede meters højde troner skistationen. Udsigten er uden tvivl bjergtagende, men for uforberedte trafikanter markerer dette blot begyndelsen på anstrengelserne.
Afstanden mellem Vignec og Pla d’Adet udgør kun lidt over ti kilometer. Alligevel kan en gennemsnitlig stigning på otte en halv procent – med lange passager på omkring ti procent – knække både veltrænede cykelben og tungt læssede familiebiler. Blandt eksperter i bjergcykling betragtes denne ubarmhjertige opkørsel som en af de absolut mest krævende i de franske bjerge.
Rutebeskrivelse: Nøgterne tal der ikke tillader fejl
Kigger man på de officielle målinger, strækker ruten fra Vignec til Pla d’Adet sig over omtrent ti kilometer, hvor der skal overvindes en samlet højdeforskel på hele ottehundrede fireogtredive meter. Selvom en gennemsnitlig stigningsprocent på otte en halv procent lyder barsk i sig selv, er den reelle oplevelse på asfalten endnu mere ekstrem.
På de første syv kilometer falder stigningen sjældent til under ti procent. Undervejs rammer flere kortere passager over tolv procent, og visse steder rammer hældningen endda tretten procent. I bagende sommersol forvandles turen til en langsom og udmattende sejtrækker på den kogende belægning. Om vinteren lurer faren for at miste vejgrebet konstant, især hvis bilens vinterudstyr er mangelfuldt.
For at hjælpe cykelryttere på vej, er der opsat specielle informationsskilte for hver kilometer. Disse skilte viser præcis, hvor langt der er til toppen, og hvor stejl den næste etape bliver. Det giver mulighed for at disponere kræfterne bedre, men det fungerer også som en kontant påmindelse om, at man bestemt ikke er ude på en afslappet søndagstur.
Soulan, Espiaube og den berømte Tour de France-afslutning
Halvvejs oppe ad bjerget dukker den lille by Soulan op som en kærkommen oase. Her samles både lokale cyklister og svedige turister omkring en traditionel fontæne, der pumper iskoldt vand op. Længere fremme fortsætter asfalten mod Espiaube, hvor ruten i et bredt sving deler sig med en afkørsel mod bjergpasset Portet.
Den sidste del af stigningen er mere ligetil, men stadig ualmindeligt stejl. På toppen ved skistationen mødes man af monumenter og mindetavler dedikeret til blandt andre cykellegenden Raymond Poulidor. Det var netop her, at en af de mest ikoniske afslutninger i Tour de France fandt sted, og hvor Tadej Pogačar sejrede i den gule førertrøje den 13. juli 2024. Historikken frister ofte glade amatører til at teste deres egne grænser – desværre tit helt uden den fornødne fysiske forberedelse.
Forskere fra det franske institut for bjergmedicin advarer om, at vedvarende stigninger på over otte procent udgør en ekstrem belastning for hjerte-kar-systemet. Derfor anbefales en gradvis tilvænning samt hyppige pauser. Dette råd gælder i særdeleshed for cyklister, der har rundet de halvtreds år.
Bil, bus eller svævebane: Sådan ankommer du uden stress
Set fra førersædet er vejen i glimrende stand og teknisk nem at navigere på. Dog kræver de uendelige sving og den voldsomme hældning chaufførens udelte opmærksomhed. Køreturen fra centrum af Saint-Lary-Soulan til Espiaube strækker sig over cirka ni kilometer. Fortsætter man helt til Pla d’Adet, er der knap elleve en halv kilometer fra byen.
Der findes flere forskellige måder at nå toppen på:
- Personbil: Et solidt valg for erfarne bilister, forudsat at bremserne er velsmurte og vinterdækkene monteret i sæsonen.
- Turistbusser: Er underlagt strenge tidsmæssige restriktioner, specielt i de travle vintermåneder.
- Offentlig transport: En populær og smidig løsning blandt weekendgæster og beboere fra Toulouse.
- Svævebane: Det oplagte alternativ til dem, der afskyr skarpe sving eller hellere vil nyde det storslåede panorama uden sved på panden bag rattet.
- Ladestandere: Elbiler kan nemt lades op nede i selve byen via et simpelt betalingskort.
- Lokalbus: Forbinder Saint-Lary direkte med Pla d’Adet, og turen er enten gratis eller meget billig alt efter sæson.
