Fra den finansielle verden til den varme stenovn
Fabien Billette forlod de airconditionerede mødelokaler i finansverdenen for at skabe et liv med hænderne i mulden. Den franske landmand og bager begav sig ud på et fascinerende eventyr på sin slægtsgård, hvor han i dag kombinerer kornavl, træfyret brødbagning og insektproduktion. Resultatet er et imponerende lukket økosystem, som vækker stor opsigt blandt fortalere for bæredygtigt landbrug.
Efter mange opslidende år i jakkesæt overtog han i 2020 en gård i regionen Marne, nærmere bestemt i den lille by Bignicourt-sur-Saulx. Han døbte stedet La Ferme des Vignottes. Her driver han nu et landbrug på 20 hektar jord, hvor gamle hvedesorter har fået nyt liv, samtidig med at han fungerer som både møller og bager.
Kornet bliver malet til mel på egen gård, hvorefter han fremtryller en række lækre specialiteter:
- Håndværksmæssigt surdejsbrød
- Luftige økologiske briocher
- Friske pizzaer til lokalsamfundet
Kunderne i området omkring Vitry-le-François er vilde med det lokale bagværk. Takket være langtidshævning og brugen af historiske kornsorter, tilbyder han et sundere og mere letfordøjeligt alternativ til de masseproducerede brød fra store fabrikker.
Hvad gør man med bjergene af hvedeklid?
Når man maler korn, får man sjældent kun rent mel ud af anstrengelserne. Processen efterlader enorme mængder af klid, som er kornets fiberholdige ydre skaller. I den industrielle sektor ender dette restprodukt oftest som standard dyrefoder, men for en lille gårdproducent udgør mængderne en massiv logistisk udfordring.
Fabien Billette så hurtigt bunkerne af klid vokse i laden. At smide det på lossepladsen var slet ikke en mulighed, da hans helt store vision var et landbrug uden nogen form for spild. I første omgang forsøgte han at dyrke østershatte i restmaterialet, men udbyttet af svampe levede overhovedet ikke op til den hårde arbejdsindsats.
Han var derfor tvunget til at tænke i helt andre baner, hvis gården skulle fungere optimalt. Denne søgen efter et bedre alternativ førte ham direkte til en temmelig utraditionel idé: opdræt af insekter.
En simpel proteinfabrik midt på gårdspladsen
Træder man ind i udbygningerne i dag, mødes man af høje stakke af plastikkasser fyldt til randen med larver af arten Tenebrio molitor. Det er særdeles relevant at bemærke, at Den Europæiske Union i 2021 officielt godkendte disse larver som en ny fødevare, hvilket har fjernet utallige bureaukratiske forhindringer for opdrætterne.
Selve produktionsanlægget kræver overraskende lidt avanceret udstyr. Hvedeklid fungerer som det primære underlag i de stablede kasser. Den rette luftfugtighed, konsekvent pasning og en jævn tilførsel af næring er mere end rigeligt til at sikre succes. Larvernes kost bliver desuden piftet op med frugt- og grøntsagsrester, som landmanden henter kvit og frit hos en lokal økologisk købmand.
Hele hemmeligheden bag den succesfulde drift er benhård hygiejne. Ved kontinuerligt at rengøre kasserne og sortere insekterne holder man effektivt alle former for sygdomme og skimmelvækst fra døren. Dette beskedne setup producerer i øjeblikket omkring 10 kilogram melorme hver eneste uge, hvilket er dybt imponerende for så lille en bedrift.
Hvem aftager de proteinrige larver?
En betragtelig del af de sprællende insekter forlader slet ikke gårdens matrikel. De ryger i stedet direkte ind i hønsehuset, hvor de fungerer som et uhyre velsmagende og næringsrigt fodertilskud. Hønsene elsker den naturlige kost, som fremmer deres generelle sundhed betragteligt.
Størstedelen af produktionen sælges dog videre til kunder, der opdrætter eksotiske dyr. Det er altså ikke gourmet-entusiaster, der ønsker sprøde insekter i salaten, men derimod passionerede kæledyrsejere. Kundekredsen består overvejende af folk, der holder:
- Eksotiske fuglearter
- Små krybdyr og øgler
- Specialiserede myrefarme
Med et proteinindhold på et godt stykke over 60 procent udgør ormene et helt perfekt måltid for disse dyr. Rent fagligt betragtes insekterne som en førsteklasses erstatning for dyrt, importeret foder som eksempelvis fiskemel og tørrede rejer. Samtidig er mange større svine- og fjerkræsproducenter også for alvor begyndt at få øjnene op for insektprotein.
Cirkulær økonomi, der virker: Skraldespanden er altid tom
Det geniale ved dette system er den fuldendte synergi mellem de mange forskellige gøremål. Fabien Billette dyrker kornet, maler det til mel, bager det lækreste brød og forvandler resterne til vital insektmad. På den måde har han etableret et 100 procent funktionelt og lukket kredsløb.
Intet går tabt, da alt tilsyneladende skrald har en nøje planlagt funktion:
- Hvedeskallerne spises rub og stub af melormene
- Grøntsagsrester fra den lokale butik sikrer insekternes væskebehov
- Udvalgte orme brødføder gårdens flok af høns
- Hønsemøg og kompost pløjes afslutningsvis tilbage som gødning i muldjorden
Denne snusfornuftige fremgangsmåde giver den uafhængige bager en enorm økonomisk tryghed. Han har gjort sig fuldstændig fri af udefrakommende foderleverandører, udnytter samtlige råvarer til fulde og skaber en solid ekstraindtægt på salget af levende foder.
Fremtidens bæredygtige madproduktion starter her
Selvom tanken om at spise insekter fortsat giver mange europæere myrekryb, stiger det globale behov for at skåne vores landbrugsjord og nedbringe udledninger ganske markant. Set i lyset af klodens klimaudfordringer fremstår insektdrift simpelthen som en ualmindeligt rationel vej frem.
Den franske pioner beviser tydeligt, at man ikke behøver investere millioner af kroner i højteknologiske laboratorier for at fremstille kvalitetsprotein. Man kan starte roligt i det små, udnytte de landbrugsbygninger man allerede har til rådighed, og først og fremmest genbruge det biologiske affald, der ellers var værdiløst.
Dette simple koncept rummer en uvurderlig lærestreg for enhver landmand. Med stabile kasser, det rette indeklima og et godt lokalt netværk kan man nå utroligt langt. Man skal dog altid huske at sætte sig grundigt ind i gældende love og overholde de strenge regler for fødevaresikkerhed.
Fortællingen om bankmanden, der skiftede skrivebordet ud med en pløjemark, cementerer en rigtig vigtig pointe. Vejen til et grønnere og mere bæredygtigt landbrug kræver ikke altid nye stramme regeringsindgreb. Det kræver oftest bare opfindsomme individer, der stopper med at se affald som et problem, og i stedet begynder at behandle det som en fantastisk ressource.
