Er både postevand og mineralvand egentlig helt sikkert at drikke?
Selvom emnet umiddelbart kan virke trivielt, diskuteres det flittigt over middagsbordet, i fitnesscenteret og ved kaffemaskinen på kontoret. Nogle sværger stædigt til kildevand på flaske, mens andre gladeligt fylder glasset direkte fra køkkenvasken. Kigger vi nærmere på data fra sundhedsmyndigheder og aktuel forskning, tegner der sig dog et langt mere nøgternt billede, end de polerede reklamekampagner ofte forsøger at sælge os.
Videnskaben er nemlig fuldstændig klar i mælet, når det gælder påvirkningen af menneskekroppen. For langt størstedelen af befolkningen udgør ingen af disse to muligheder den mindste sundhedsrisiko. I lande med streng lovgivning på drikkevandsområdet, hvilket gælder for en stor del af Europa, bliver forsyningen fra vandværkerne desuden overvåget i døgndrift.
Vandforsyningsselskaberne udfører dagligt strenge test, der fokuserer på:
- mikrobiologisk sikkerhed (fravær af skadelige bakterier og virusser)
- den kemiske sammensætning (herunder sporing af tungmetaller og pesticider)
- sensoriske egenskaber (vandets duft, farve og ikke mindst smag)
Vandet bliver udelukkende sendt ud i rørene, hvis det lever op til de absolut skrappeste kvalitetskrav. Disse grænseværdier er ofte fuldstændig identiske med – eller endda endnu strammere end – de regler, der gælder for producenter af flaskevand. En almindelig sund person vil derfor næppe opleve nogen reel sundhedsmæssig forskel, uanset om valget falder på dråber fra en flaske eller den friske hane.
Den afgørende forskel ligger i oprindelsen og mineralindholdet
Ægte mineralvand pumpes udelukkende op fra dybe, strengt beskyttede underjordiske boringer. Dets sammensætning er yderst stabil, og du kan altid aflæse de præcise næringsværdier direkte på etiketten. På den måde ved du nøjagtigt, hvor meget calcium, magnesium, natrium og hydrogencarbonat du indtager, hvilket i bund og grund er den mest karakteristiske egenskab ved denne drik.
Modsat vil postevand altid udvise visse variationer i sin mineralske profil. Dette afhænger fuldstændig af jordbundens geologiske forhold i det specifikke lokalområde samt den anvendte rensningsmetode på vandværket. Ikke desto mindre får du stadig vigtige mineraler gennem hanen, selvom den samlede mængde ofte er forsvindende lille i forhold til det, du indtager gennem din daglige kost.
Har vi virkelig brug for ekstra mineraler fra flaskevand?
Ernæringseksperter er bemærkelsesværdigt enige, når det kommer til dette spørgsmål. Hvis du spiser en almindelig og velafbalanceret kost, vil du primært få dækket dit behov for livsvigtige mineraler gennem maden. Du kan med fordel fokusere på at få:
- calcium, som gemmer sig i mejeriprodukter, mørkegrønne grøntsager og berigede plantedrikke
- magnesium, der findes i rigelige mængder i fuldkornsprodukter, nødder, frø og bælgfrugter
- hydrogencarbonater, som din krop helt af sig selv er i stand til at regulere på naturlig vis
Et sundt og raskt menneske med fornuftige madvaner har altså slet ikke behov for at tilføre kroppen yderligere næringsstoffer via dyre vandflasker. Undtagelsen fra denne regel gælder udelukkende ved særlige helbredstilstande. Din læge kan anbefale en bestemt type mineralvand, hvis du for eksempel døjer med nyreproblemer, mavesmerter eller er blevet sat på en ekstremt saltfattig diæt.
Hvorfor føles smagen af postevand nogle gange ringere?
En meget udbredt årsag til, at mange forbrugere instinktivt rækker ud efter PET-flaskerne i supermarkedet, er den rent subjektive smagsoplevelse. I visse boligområder kan vandet fra hanen føles en anelse tungt i munden, eller det kan have en svag, men mærkbar bismag af klor. Dette fænomen hænger uløseligt sammen med den nødvendige desinfektionsproces på vandværket.
Klor tilsættes forsyningsnettet i mikroskopiske doser for effektivt at udrydde potentielt farlige bakterier, så vandet lander fuldstændig fejlfrit i dit køkken. Omfattende videnskabelige undersøgelser bekræfter klart, at en så lav koncentration er helt uden sundhedsrisiko. Hvis den specifikke lugt alligevel generer dig, findes der heldigvis flere simple og elegante løsninger:
- lad en fyldt karaffel stå åben i køleskabet i omkring et kvarter
- invester i et simpelt køkkenfilter eller en decideret filterkande
- smid en skive frisk citron, lime eller et par mynteblade i dit glas
En svag lugt af klor er under ingen omstændigheder et tegn på forurening. Tværtimod er det et synligt bevis på, at vandet er blevet behandlet både effektivt og forsvarligt.
Hvornår kan vand fra hanen reelt udgøre et problem?
Den største faldgrube lurer sjældent ved selve kilden, men derimod i utidssvarende rørsystemer inde i bygningerne. Gamle blyrør, gennemtærede rørledninger eller blandingsbatterier, der ikke er blevet vedligeholdt i årevis, kan frigive uønskede partikler til den gennemstrømmende væske.
Her er nogle af de vigtigste advarselstegn på, at dine husinstallationer trænger til et grundigt eftersyn:
- der strømmer en brunlig eller rustfarvet væske ud af hanen
- du oplever pludselig en markant metallisk eftersmag i munden
- du bor i en meget ældre ejendom, hvor faldstammer og rør aldrig er blevet moderniseret
Under sådanne omstændigheder råder førende fageksperter til, at man får foretaget en professionel inspektion af de indvendige rør og eventuelt får dem udskiftet helt. Selvom en midlertidig installation af vandfiltre kan forbedre situationen en smule her og nu, er det langt fra en holdbar løsning på forfaldne rør i det lange løb.
Særligt udsatte grupper: Spædbørn og personer med svækket helbred
For små babyer, der udelukkende ernæres med modermælkserstatning, gælder der ofte nogle lidt strammere retningslinjer. I visse lande kræves der specifikt såkaldt blødt vand med et særligt lavt indhold af natrium og nitrat til tilberedning af babymælk. Til dette specifikke formål fungerer både flaskevand og almindeligt postevand fremragende, forudsat at det naturligvis overholder de gældende grænseværdier.
Patienter, der kæmper med alvorlige immunsygdomme eller specifikke hjerte- og nyrelidelser, modtager som regel en skræddersyet hydreringsplan direkte fra deres behandlende læge. For den sunde og raske del af befolkningen er sådanne strenge restriktioner dog generelt helt unødvendige.
Den oversete faktor: Konsekvenserne for pengepungen og miljøet
Fokuserer vi udelukkende på de rent fysiologiske fordele, vil vi næppe finde de store kontraster mellem de to løsninger. Men så snart vi trækker økonomi og klima med ind i ligningen, ændrer billedet sig fuldstændig. Både internationale miljøorganisationer og uafhængige forskere har i årevis slået alarm over det gigantiske klimaaftryk, som industrien bag flaskevand efterlader sig.
Den person, der vælger at udskifte engangsplastik med en stilfuld, genanvendelig drikkedunk fyldt med postevand, vil næsten omgående og helt radikalt reducere sit personlige plastforbrug.
Hvordan træffer du den bedste beslutning for din husstand?
Videnskaben byder på en ganske pragmatisk konklusion: Under helt normale omstændigheder vil begge tilgængelige varianter
