At få øje på en mørk skygge, der soler sig på flodbredden, kan hurtigt snyde det utrænede øje – især lige inden dyret lydløst glider ned under vandoverfladen. Selvom disse imponerende krybdyr begge er udstyret med kraftige haler, pansrede kroppe og livsfarlige kæber, er der faktisk tale om to vidt forskellige skabninger. De tilhører godt nok den samme overordnede dyreorden, men de adskiller sig markant fra hinanden på flere vitale områder. Hvis du vil lære at spotte forskellen, skal du primært kigge på deres kropsbygning, geografiske udbredelse og foretrukne levesteder.
Hovedform og tænder afslører sandheden
Det absolut bedste kendetegn til at identificere dyret korrekt er formen på hovedet. Alligatorer er lette at genkende på deres meget brede og afrundede snude. Denne robuste kropsbygning giver dem en enorm kæbekraft, som er strengt nødvendig for at kunne knuse byttedyr med hårde skaller. Derudover gælder der en simpel tommelfingerregel for denne art: Når alligatoren klapper kæberne sammen, gemmer dens undertænder sig perfekt oppe i overmunden og forsvinder stort set fuldstændigt ud af syne.
Kigger vi derimod på krokodiller, er deres mundparti langt mere uregelmæssigt, og snuden spidser typisk meget mere ind. Selv når en krokodille holder munden helt lukket, vil du stadig kunne se et frygtindgydende tandsæt stikke frem fra både over- og underkæben. Dette slankere og længere design af hovedet er en evolutionær fordel, der gør dem lynhurtige til at snappe efter fisk og andre byttedyr i konstant bevægelse.
Hudens farve kan også give dig et vigtigt fingerpeg, selvom det ikke er en lige så stensikker metode som at studere kæbepartiet. Alligatorer bærer oftest meget mørke, dybgrå eller næsten kulsorte farver. Krokodiller klæder sig derimod gerne i lidt lysere nuancer, hvor du oftere vil støde på olivengrønne, sandfarvede og brunlige toner.
Levestedet er en afgørende faktor
Befinder du dig ved en ferskvandssump i det sydøstlige USA, er det med stor sandsynlighed en alligator, du har i kikkerten. Foruden det amerikanske kontinent lever disse dyr nemlig kun naturligt i det østlige Kina. Det betyder i praksis, at deres globale udbredelse er enormt begrænset sammenlignet med deres berygtede slægtninge.
Krokodiller breder sig til gengæld over enorme territorier på tværs af hele kloden. De trives ganske vist glimrende i ferskvandssøer og floder, men adskillige arter navigerer uden problemer rundt i flodmundinger og salte kystområder. De er nemlig udstyret med særlige saltkirtler på tungen, hvilket lader dem udholde barske saltvandsbetingelser, som langt størstedelen af alligatorerne ville bukke under for.
Kæmpernes størrelse, byttedyr og temperament
At vurdere reptilet udelukkende ud fra dets længde er en usikker strategi, da størrelsen varierer kraftigt afhængigt af både art og det enkelte individ. Generelt set vokser krokodiller sig dog markant større. Saltvandskrokodiller kan for eksempel snildt passere en længde på 6 meter, hvilket sikrer dem førstepladsen som verdens største nulevende krybdyr.
Når rovdyrene bliver ældre, ændrer deres kostvaner sig naturligt i takt med størrelsen. De små unger starter med at mæske sig i insekter og småfisk, mens de fuldvoksne kæmper kaster sig over fugle, padder, andre krybdyr og store pattedyr. I sidste ende afhænger diæten dog mest af alt af, hvad det specifikke økosystem rent faktisk har at byde på.
Selvom dyrs adfærdsmønstre aldrig giver nogen endegyldig garanti, er alligatorer generelt mere sky. De har en tendens til at undgå menneskekontakt, medmindre de bliver trængt op i en krog eller skal forsvare deres sårbare unger. Fageksperter beskriver omvendt krokodiller som værende markant mere aggressive og territoriale i deres opførsel.
Skal du lynhurtigt kende forskel på disse to fascinerende jægere, behøver du blot at tjekke et par enkelte og afgørende detaljer:
- Snudens overordnede form (er den bred og afrundet eller smal og spids).
- Tændernes synlighed (specielt når reptilet har klappet munden i).
- Vandtypen og det overordnede miljø, hvor dyret holder til.
