Arving nægter at møde op hos notaren – se hvad der sker med arven

Et dødsfald lægger gamle brud smertefuldt blot.

Særligt når én arving pludselig blokerer alle samtaler hos notaren og udebliver.

Resten af familien vil have styr på arven, underskrive papirerne og endelig få klarhed. Men uden den ene persons underskrift føles hver sag som kviksand. Hvad er stadig muligt, og hvor stopper lovens tålmodighed?

Hvorfor en arving undgår notaren

Den der ikke dukker op hos notaren, gør det sjældent bare sådan. Bag en tom stol gemmer sig typisk en hel historie. Nogle gange handler det om penge, andre gange om følelser, ofte om en blanding af begge.

Mistillid til fordelingen af arven

Mange konflikter begynder ved vurderingen af huset, familievirksomheden eller et stykke jord. Den ene arving finder prisen for lav, den anden tænker at visse goder bevidst holdes ude af syne. Derfor opstår hurtigt følelsen af, at det går “uretfærdigt” til.

En arving der føler sig snydt, vil være mindre tilbøjelig til at samarbejde, selv når notaren handler juridisk korrekt.

Desuden spiller spørgsmål som:

• Har der været gaver, som ingen kendte til?
• Har ét barn boet gratis i forældrenes hus i årevis?
• Er nogen blevet behandlet som “favorit” i den afdødes levetid?

Disse diskussioner blusse ofte præcis op under de første møder hos notaren. Den der føler sig presset op i et hjørne, melder fra og bliver væk.

Egne interesser: blive boende, ingen skat, intet papirarbejde

Ikke enhver afvisning er rent følelsesmæssig. Nogle gange drejer det sig også om meget konkrete interesser. En arving bor eksempelvis i den afdødes hus og frygter at et salg sætter vedkommende på gaden. Ved ikke at møde op hos notaren håber personen at trække situationen i langdrag.

Andre arvinger er bange for arveafgift og udskyder beslutninger. Eller de har simpelthen ikke lyst til endeløse breve, møder og boopgørelser. Administrativ træthed spiller oftere med, end familier tør indrømme.

Familiekonflikter der munder ud i blokade

Hvor der i årevis har været spændinger mellem søskende, bliver arven let en kampplads. En nægtelse af at gå til notaren føles så snarere som et signal: “Så længe han sidder med, underskriver jeg ingenting.”

Notaren havner så ufrivilligt midt i en gammel konflikt, der har lidt med selve den juridiske arv at gøre.

Hvad sker der, hvis én arving ikke samarbejder?

Et dødsbo starter normalt med en mindelig deling. Det kræver samtykke fra alle arvinger. Én afvisning er nok til at blokere den vej.

Sameje: fælles ejer, men ingen løsning

Så længe der ikke finder en deling sted, forbliver alle arvinger fælles ejere af goderne. Det kaldes “sameje”. Det lyder neutralt ved første øjekast, men skaber hurtigt problemer.

Imens løber faste udgifter bare videre: ejendomsskat, forsikring, vedligeholdelse, undertiden et realkreditlån. Betaler én bror foreløbig alt, opstår der igen spændinger om tilbagebetaling.

Skattemyndighederne venter ikke på familiekonflikter

Boopgørelsen skal i princippet indgives inden for en streng frist. Lykkes det ikke på grund af en blokade, truer forhøjelser og bøder. Skatteforvaltningen viser af og til forståelse, men ikke uendeligt.

En arving der nægter at underskrive, kan altså indirekte pålægge hele gruppen ekstra skattemæssige omkostninger.

Også den afdødes kreditorer kan blive utålmodige. Bliver en udestående gæld uanfægtet, starter nogle kreditorer en procedure. Det lægger pres på alle arvinger, også på dem der bare vil afslutte.

Hvilke trin kan de andre arvinger tage?

Et dødsbo behøver ikke at være fastlåst for evigt. Loven giver forskellige redskaber til trin for trin alligevel at komme videre.

Trin et: tale sammen, om nødvendigt med hjælp udefra

Mange notarer prøver først at påtage sig rollen som mægler. De forklarer roligt hvilke rettigheder og pligter hver arving har. Undertiden tager det allerede noget af den følelsesmæssige ladning væk.

Lykkes det ikke, kan familiemægling være en udvej. En neutral mægler giver alle ordet uden juridisk pres. Mål: en aftale som alle finder tilstrækkeligt acceptabel til igen at komme til bordet.

Så snart et minimum af tillid vender tilbage, tør en fraværende arving ofte igen møde hos notaren.

Trin to: til retten for en retlig deling

Bliver én arving ved med at nægte, kan de andre gå til skifteretten og bede om en retlig skifte. Retten udpeger så en bobestyrer eller notar, der udarbejder delingen under rettens tilsyn.

Den procedure går langsommere og koster mere, men giver en klar ramme. Notaren laver en boopgørelse, lader goderne vurdere og udarbejder en delingsplan. Ved hårdnakkede blokeringer kan retten også udpege en midlertidig administrator.

Sådan en person forvalter så boet praktisk: vedkommende betaler regninger, indgår kontrakter og forhindrer at goder forfalder.

Hvad kan stadig ske uden den der nægter?

Ikke enhver beslutning kræver alle arvingers underskrift. Loven tillader visse handlinger uden enstemmighed for at undgå at hele boet synker.

Bevarende foranstaltninger fra én medejer

Enhver medarving må foretage såkaldte “bevarende handlinger”. Det drejer sig om tiltag der forhindrer skade, som:

• få repareret en akut utæthed i taget;
• tegne eller forny en brandforsikring;
• få sikret en dør ved en tom ejendom.

For sådanne indgreb kræves ingen generel tilladelse, så længe de forbliver rimelige og nødvendige.

Forvaltning med flertal: ikke luksus, men brugbart

For visse forvaltningshandlinger er et bredt flertal af arvingerne nok. Derved kan gruppen eksempelvis beslutte at:

• lade mindre vedligeholdelse eller havearbejde udføre;
• finde en midlertidig lejer til et tomt hus for at dække omkostninger;
• åbne en simpel bankkonto til boet.

Boet kan altså fortsætte med at fungere, selv når én arving træder hårdt på bremsen.

Bruges blokaden rent strategisk, eksempelvis for at lægge pres eller presse penge ud, kan det endda give anledning til et krav om erstatning for retsmisbrug. Det sker ikke hver dag, men signalet fra retspraksis er tydeligt: den der bevidst saboterer alt, løber en risiko.

Tips til familier der går i stå i en arv

For familier føles en juridisk konflikt ofte som noget uoverskueligt. Alligevel kan et par konkrete skridt give mere luft.

• Bed notaren om en klar skriftlig oversigt over alle aktiver og gæld.
• Lad værdien af følsomme goder, som forældrenes hus, vurdere af en uafhængig ekspert.
• Aftale hvem der foreløbig betaler hvilke løbende omkostninger, og noter det tydeligt.
• Send vigtige forslag altid per brev eller e-mail, så det senere kan dokumenteres hvem der afslog hvad.

Den der på forhånd vil vurdere det økonomiske billede, kan få lavet en beregning af arveafgift. Det giver indblik i de beløb man egentlig skændes om, og sætter undertiden en konflikt i perspektiv der primært er følelsesladet.

Hvad dette betyder for dig selv, der vil efterlade noget

Situationen med en blokerende arving får mange til at tænke over deres eget bo. Den der vil begrænse skænderi mellem børnene, kan træffe beslutninger på forhånd.

Et klart testamente, en omhyggelig vurdering af væsentlige goder og eventuelt allerede rettede gaver i levende live kan afbøde fremtidige knudepunkter. Ikke alt lader sig forudse, men jo færre gråzoner, desto mindre rum til blokeringer bagefter.

Også en god samtale i levende live, hvor forældre forklarer deres valg, fjerner ofte gift fra senere diskussioner. Juridiske regler spiller en rolle, men følelsesmæssig klarhed vejer mindst lige tungt. En arving der forstår hvorfor noget er ordnet sådan, vil være mindre tilbøjelig til at vende notaren ryggen når det kommer til stykket.