En lang tri-sæson lakker mod enden. Men inden der for manges vedkommende skrues op for masser af timer på hometraineren og i svømmehallen, byder Aarhus op til den helt store triatlonfest.

På menuen er årets eneste IRONMAN-race i Jylland, sæsonens sidste KMD 4:18:4 samt det altid festlige og eksplosive Danmarksmesterskab for hold som Dansk Triatlon Forbund står bag. Alt sammen afviklet på lørdag ved og omkring Marselisborgskoven i Aarhus.

Med forrige års omlægning af distancen fra en IRONMAN 70.3 til den Olympiske på 1.5km svøm, 40km cykling og 10km løb, har IRONMAN med deres KMD 5150 Aarhus skabt muligheden for mange, til at sætte et godt sidste aftryk på sæsonen.

Det har vi haft en lille telefonsamtale med IRONMANs Frej Elbæk Schjeldal omkring.

 – 5150-distancen passer rigtig godt til et race her sidst på sæsonen. Er benene gode efter længere distancer tidligere på sæsonen, så er der alle muligheder for at slutte sæsonen godt af til et eksplosivt race, fortæller Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef hos IRONMAN Danmark.

 – Samtidig passer længden også godt til de triatleter der kommer fra kortere distancer og vil prøve kræfter med en lidt længere distance, der særligt på svømmedelen minder om IRONMAN 70.3-svømningen. Drømmer man om en IRONMAN 70.3 eller IRONMAN i 2018, så kan weekendens race give en god fornemmelse for, hvor mange kræfter der skal lægges i vintertræningen.

En fest dag for tri-sporten

Som brobygger-event mellem de korte og lange distancer, er der ifølge Frej Elbæk Schjeldal lagt op til masser af action i Aarhus på lørdag. Særligt også taget i betragtning, at der sideløbende med KMD 4:18:4 og KMD 5150 bliver kørt DM for hold.

 – Det er sæsonens sidste store triatlon-weekend i Danmark. Foruden KMD 5150 Aarhus og KMD 4:18:4, så er der ikke mindst Danmarksmesterskaberne i hold sammen med Dansk Triatlon Forbund på plakaten. Så der og er masser at se på med fuldt program fra morgenstunden til sen eftermiddag. Og så krydrer vi det hele med masser af konkurrencer, hvor man både som tilskuere og deltager kan vinde startnumre til IRONMAN 70.3 Europamesterskabet i Helsingør til næste sommer,” siger Frej Elbæk Schjeldal.

 – Det skal være en fest dag for tri-sporten. Det er for os en måde at slutte sæsonen godt af sammen med alle deltagerne til KMD 4:18:4, de mange tri-klubber der er med til DM i hold samt selvfølgelig KMD 5150 Aarhus-deltagerne.

Program for KMD 4:18:4 Aarhus, KMD 5150 Aarhus og DM for hold

Fredag 8. september

  • 15.00-20.00 Atletregistrering KMD 5150 Aarhus
  • 15.00-20.00 Atletregistrering KMD 4:18:4 Aarhus
  • 15.00-20.00 Atletregistrering KMD IRONKIDS
  • 15.00-20.00 Atletregistrering DM Hold

Lørdag 9. september

  • 07.00-08.45 Atletregistrering KMD 4:18:4 Aarhus
  • 09.00-12.00 KMD 4:18:4
  • 07.00-12.45 Atletregistrering KMD 5150 Aarhus
  • 07.00-12.30 Atletregistrering KMD IRONKIDS
  • 07.00-10.00 Atletregistrering DM Hold
  • 10.45-13.00 DM Hold
  • 11.00-11.45 KMD IRONKIDS
  • 11:30-13:00 Cykel Check-in KMD 5150 Aarhus
  • 13.00-18.00 KMD 5150 Aarhus
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

2 KOMMENTARER

Leave a Reply