Denne sæsons sidste tri-stævne med åbent vand blev i dag kørt i Kobæk Triatlon og Duatlon Efterår over distancerne 1000-40-10 og 500-20-5. Sideløbende blev der også kørt duathlon på distancerne 5-40-10 og 5-20-5.
På den lange triathlon-distance, var det Alberte Jensen og Dines Justesen der trodsede det 14 grader kolde vand og hver tog sig en sejr. Alberte Jensen gjorde det foran Emma Veng og Katrine Teisen, imens Dines Justesen tog sejren foran Patrick Lynggård Petersen.
På resultatlisten hos herrerne står Thy Triathlon Team som vinder, men udfra navnet, tyder det ualmindeligt meget på at have været et stafetholdt. Og så var der altså kun to herrer der fuldførte.
På den korte triathlon-distance var Anne Korsgaard og Martín Hernández de hurtigste, hvor Korsgaard slog Nanna Larsen og Gunver Justesen i kampen om sejren, og hvor Hernández henviste Christian Rasmussen Uttenreitterq og Rune Kokholm til anden- og tredjepladsen.
Der var generelt ikke mange triatleter der gennemførte de to triathlon-distancer, hvilket nok mest skal være et udtryk for den kolde vandtemperatur.
På de to duathlon-distancer var der til gengæld væsentligt flere deltagere til start. I hvert fald hvis vi ser bort fra, at der på den lange distance ikke var én eneste kvinde til start. Her var Lars Peter Bloch til gengæld hurtigste herre, da han henviste Martin Højgaard og Patrick Kaufmann til de sidste to podiepladser.
På den korte duathlon-distance var der derimod et par kvinder til start, hvor Rikke Christiansen sejrede foran sin eneste kvindelige konkurrent Anja Lamhauge. Og hos herrerne var det så Súni Lamhauge der vandt foran Allan Gade og Jesper Nielsen.
Resultater Kobæk Triatlon og Duatlon – Efterår 2017
1000-40-10 Triathlon – Kvinder
1 Alberte Jensen, Frederiksberg, 4:03:14
2 Emma Veng, 4:03:16
3 Katrine Teisen, Odense, 4:03:17
1000-40-10 Triathlon – Herrer
1 Dines Justesen, Tri Club Denmark, 2:51:26
2 Patrick Lynggård Petersen, 3:31:20
500-20-5 Triathlon – Kvinder
1 Anne Korsgaard, 1:26:01
2 Nanna Larsen, 1:39:37
3 Gunver Justesen, 2:21:25
500-20-5 Triathlon – Herrer
1 Martín Hernández, AD Sevilla Spain, 1:12:13
2 Christian Rasmuseen Uttenreitterq, 1:20:28
3 Rune Kokholm, 1:27:24
4 Per Horn Rasmussen, PAN Tri, 1:31:23
5 Jakob Larsen, 1:32:59
5-40-10 Duathlon – Herrer
1 Lars Peter Bloch, 2:02:04
2 Martin Højgaard, Værløse, 2:06:33
3 Patrick Kaufmann, 2:22:46
4 Erik Mølgaard, K-Tri, 2:23:56
5 Jacob Eriksen, 2:33:11
5-20-5 Duathlon – Kvinder
1 Rikke Christiansen, 1:22:59
2 Anja Lamhauge, 1:40:25
5-20-5 Duathlon – Herrer
1 Súni Lamhauge, SKS-Tri, 1:15:31
2 Allan Gade, 1:16:38
3 Jesper Nielsen, 1:21:47
4 Jørgen Holm Olsen, Køge, 1:37:33
5 Victor Christensen, Team Frabbit, 1:38:00
Alle resultater fra Kobæk Triatlon & Duatlon Efterår 2017 kan ses her.