Efter en svær sæson sidste år, hvor Alberte Kjær aldrig rigtigt nåede at toppræstere, lykkedes det hende i dag at slutte blandt de allerbedste i Europa Cup’en på Gran Canaria, hvor også Anne Holm var med fremme og sluttede i top ti. Hos herrerne blev det til gengæld ikke til et dansk topresultat.
Det blev en rigtigt god dansk sæsonstart på Gran Canaria. Særligt for de danske piger, hvor Alberte Kjær og Anne Holm viste absolut storform. Alberte Kjær formåede nemlig at krydse målstregen som nummer fire, imens Anne Holm løb sig ind i top ti og sluttede på en niendeplads.
Hos herrerne blev Emil Holm bedste dansker med en placering som nummer 28.
Stærk Alberte satte sit aftryk hos kvinderne
Alberte Kjærs fjerdeplads kom i hus efter en særligt stærk cykling, hvor hun sniger sig med i en syvmands stor udbrydergruppe, der ankommer i T2 samlet.
Der sker dog hurtigt udskilninger på de afsluttende fem kilometer løb, hvor de første tre kvinder må slippe efter et gevaldigt pres i front fra netop Alberte Kjær.
Med lidt over en kilometer til målstregen, må Alberte selv kapitulere for tempoet i gruppen. De tre øvrige kvinder tordner derfor mod målstregen uden den unge dansker, men hun formår at holde hovedet højt og krydser målstregen som en superflot nummer fire.
Med sluttiden 1:04:23 manglede Alberte 37 sekunder for at kunne hoppe på podiet, hvor britiske Georgia Taylor-Brown tog sejren, Jodie Stimpson (Storbritannien) blev 2’er og Julie Derron (Schweitz) blev 3’er.
Lidt under et minut efter Alberte Kjær krydsede målstregen, fulgte Anne Holm efter i den totale tid på 1:05:16, hvilket altså rakte til en niendeplads.
Ingen dansk topresultat hos herrerne
Hvor Alberte Kjær og Anne Holm begge formåede at slutte blandt de allerbedste hos kvinderne, fulgte de danske drenge desværre ikke op med ligeså flotte resultater.
Her blev Emil Holm bedste dansker med en placering som nummer 32, knap to minutter efter vinderen Barclay Izzard (Storbritannien). Henrik Klemmensen blev næstbedste dansker som nummer 37, imens Miki Taagholt bliver nummer 38. Pelle Oskar Lambertsen blev nummer 49.
Vi har desværre ikke noget resultat på Pelle Oskar Lambertsen endnu, da resultatlisten kun viser top 50. Vi undersøger sagen og opdaterer artiklen hurtigst muligt.
De danske drenge sad ellers flot med i feltet gennem både svømningen og cyklingen, men på løbet var der desværre ingen af dem der havde topfarten.
Resultater ETU Gran Canaria European Cup 2018
Kvinder
1 Georgia Taylor-Brown, Storbritannien, 1:03:36
2 Jodie Stimpson, Storbritannien, 1:03:43
3 Julie Derron, Schweitz, 1:03:46
4 Alberte Kjær Pedersen, Danmark, 1:04:23
5 Justine Guerard, Frankrig, 1:04:40
…
9 Anne Holm, Danmark, 1:05:16
Herrer
1 Barclay Izzard, Storbritannien, 0:56:03
2 Rostislav Pevtsov, Azerbaijan, 0:56:12
3 Antonio Serrat Seoane, Spanien, 0:56:14
4 Antonio Benito Lopez, Spanien, 0:56:17
5 Christopher Perham, Storbritannien, 0:56:19
…
32 Emil Holm, Danmark, 0:57:57
37 Henrik Klemmensen, Danmark, 0:58:15
38 Miki Taagholt, Danmark, 0:58:19