Der blev her til aften konkurreret på to forskellige distancer ved MTB Duathlon i St. Dyrehave, hvor Anders Brink Nyberg og Sanne Lassen var hurtigst på den lange distance, imens Sylvester Larsen og Helle Holm-Nielsen sejrede på den korte.

Vejret var ikke det allerbedste, men temperaturerne var stadig i den flotte ende. Og det blev udnyttet til at konkurrere i MTB Duathlon i St. Dyrehave, der var anden afdeling af dette års MTB Duathlon-serie i det sjællandske.

Anders Brink Nyberg og Sanne Lassen vandt på den lange distance

29 sekunder. Det var det eneste der adskilte nummer ét og nummer to på herrernes lange distance i St. Dyrehave her til aften. Distancen bød på først 3 kilometer løb, derefter 10 kilometer mtb, 3 kilometer løb, 10 kilometer mtb og til sidst 3 kilometer løb, og de tre hurtigeste – Anders Brink Nyberg, Erling Madsen og Bjarne Houman – fulgtes ad helt hen til det afsluttende løb.

Anders startede ud med at være hurtigst på det første løb, hvor Erling og Bjarne til gengæld derefter forsøgte at sætte tingene på spidsen og diktere tempoet i front. På de afsluttende tre kilometer løb var Anders dog lige en tand hurtigere, og krydsede målstregen 29 sekunder før Erling på andenpladsen, imens Bjarne tabte yderligere 43 sekunder på de sidste kilometre.

Hos kvinderne var der derimod lidt mindre spænding, hvor der kun var to kvinder til start. Sanne Lassen var den hurtigste på de første 3 kilometer løb, men kun 2 sekunder hurtigere end Lise Vedelsby – til gengæld fik Sanne slået et stort hul på de efterfølgende 10 kilometer løb, hvor der i T2 var mere end ti minutter mellem de to.

Om det er en defekt eller hvad det var, har vi ingen info om, men Lise udgik i skiftet mellem den første cykling og det andet løb, og Sanne Lassen kunne dermed løbe sig i mål som vinder af kvindernes lange distance.

Sylvester Larsen og Helle Holm-Nielsen vandt på den korte distance

På den korte distance – der bestod af 3 kilometer løb, 10 kilometer mtb og 10 kilometer løb – var der anderledes mere spredning i front, hvor Sylvester Larsen hos herrerne var den hurtigste.

Sylvester bragte sig allerede sikkert i front på de første tre kilometer løb, hvor han derefter fulgte op med at cykle i næsthurtigste tid og til sidst løbe sejren sikkert i hus på de afsluttende tre kilometer løb. Nærmeste konkurrent blev Jacob Winkel der blev nummer to 1:36 efter Sylvester, imens Rico Sandager løb tredjepladsen hjem 3:22 efter vinderen.

Hos kvinderne var der også de første 3 kilometer løb der gav en kraftig indikation på den senere vinder, hvor Helle Holm-Nielsen satte sin nærmeste konkurrent Mellanie Vendt med lidt over et halvt minut. Herefter udbyggede hun sin føring med yderligere et halvt minut på de 10 kilometer mtb, for til sidst at slutte af med hurtigste løbesplit – et løbesplit så hurtigt, at hun i mål var 2:26 hurtigere end Mellanie Vendt på andenpladsen og mere end seks minutter hurtigere end Josefine Petersen på tredjepladsen.

Resultater MTB Sommer Duathlon ved St. Dyrehave 2017

Herre lang

1 Anders Brink Nyberg, 1:27:59
2 Erling Madsen, 1:28:18
3 Bjarne Houman, 1:29:01
4 Jørgen Alsted, 1:41:31
5 Søren Friis Larsen, 1:41:58

Kvinder lang

1 Sanne Lassen, Sponz MTB, 1:53:16
DNF Lise Vedelsby, Puls 3060, DNF

Herre kort

1 Sylvester Larsen, 0:56:01
2 Jacob Winkel, Team Nr. Herlev, 0:57:37
3 Rico Sandager, DMK, 0:59:23
4 Thomas Helsted-Winkel, Team Nr. Herlev, 1:00:11
5 Patrick Mathiesen, 1:00:36

Kvinder kort

1 Helle Holm-Nielsen, Sigmatri, 1:04:13
2 Mellanie Vendt, 1:06:39
3 Josefine Petersen, Sponz MTB, 1:10:36
DNF Kristina Malmqvist, DNF

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply