Med start fra færge var det Anders Christensen, der var hurtigst foran Ole Hemme Hansen og Christian Jersild Jensen. Anne Jensen vandt hos kvinderne foran Nina Højris og Mathilde Pugholm Hvid.

I dag blev triathlonstævnet, Flugten til Hvalpsund 2017, afholdt. Det foregik som det eneste stævne i Danmark med start fra færge. Herefter skulle atleterne svømme ind til T1, som var i Hvalpsund i Vesthimmerland.

Distancen er “kvart distance”, hvilket vil sige 950 meter svømning, 46 km. cykling og 10,5 km. løb.

Anders Christensen vandt foran Ole Hemme Hansen og Christian Jersild Jensen

Det var Ole Hemme Hansen (Aarhus 1900 Triathlon), der var den hurtigste efter svømningen. Han svømmede i tiden 15:36. Det var dog kun 13 sekunder hurtigere end den nærmeste konkurrent, som var Anders Christensen (atnu.dk). Det var derfor stadig tæt efter svømningen.

Under cyklingen dog Anders Christensen, der dominerede. Han cyklede i tiden 1:07:13. Det var næsten fem minutter bedre end de nærmeste konkurrenter, og han havde derfor et rimelig godt forspring, da han skulle stille cyklen i T2.

Dette stoppede dog ikke Christensen i at holde det høje tempo. Han satte også stævnets hurtigste løbetid, da han løb de 10,5 km. i tiden 38:19.

Det betød, at Anders Christensen vandt stævnet i tiden 2:03:17. Andenpladsen gik til Ole Hemme Hansen, mens Christian Jersild Jensen (Frederikshøj Cycling Club) blev nummer tre.

Anne Jensen vandt foran Nina Højris og Mathilde Pugholm Hvid

Line Bruun Jørgensen var den hurtigste svømmer hos kvinderne. Hun var ovenikøbet den hurtigste blandt alle deltagere hos både herrer og kvinder. 37 sekunder efter var Mathilde Pugholm Hvid (Aarhus 1900 Triathlon), mens Nina Højris (Aarhus 1900 Triathlon) var tredjehurtigst 1:35 efter Line Bruun Jørgensen.

På cyklen kom Anne Jensen dog bragende. Hun cyklede i tiden 1:19:07. Nina Højris var næsthurtigst på cyklen i tiden 1:22:33. Det var nok til, at Nina Højris lå i front efter cyklingen.

Efter T2 havde Nina Højris et forspring på cirka halvandet minut ned til Anne Jensen. Nina Højris har til nogle af de tidligere stævner vist sig stærk også på løbedelen, så nu var det et spørgsmål om, hvorvidt Nina Højris kunne holde føringen.

Anne Jensen leverede dog en meget flot løbetid og løb de 10,5 km. i tiden 50:02. Det var nok til at overhale Nina Højris, som løb i tiden 52:50.

Anne Jensen vandt dermed Flugten til Hvalpsund i sluttiden 2:33:11. Nina Højris blev nummer to i tiden 2:34:15, mens Mathilde Pugholm Hvid tog den sidste podieplacering i tiden 2:36:26.

Resultater

Herrer

1 Anders Christensen, atnu.dk, 2:03:17
2 Ole Hemme Hansen, Aarhus 1900 Triathlon, 2:09:01
3 Christian Jersild Jensen, Frederikshøj Cycling Club, 2:17:35
4 Simon Bargmann Rønbøg, atnu.dk, 2:20:31
5 Bo Strandmark, Aarhus 1900 Triathlon, 2:20:53

Kvinder

1 Anne Jensen, 2:33:11
2 Nina Højris, Aarhus 1900 Triathlon, 2:34:15
3 Mathilde Pugholm Hvid, Aarhus 1900 Triathlon, 2:36:26
4 Julie Abildgaard, 2:40:16
5 Maria Berggren, Aarhus 1900 Triathlon, 2:43:26

Se hele resultatlisten her.

DEL
Alexander Bojsen er skribent på Pastaparty.dk og elsker at skrive. Han har desuden tilbage i år 2016 gennemført IRONMAN Copenhagen og dyrker i dag cykling på højt niveau.

Leave a Reply