Hvad det afslører om dig, når du tør sige “jeg ved det ikke”
Mødelokalet er for småt til alle de meninger, der flyder rundt. Folk taler i munden på hinanden, grafer fylder skærmen, […]
Mødelokalet er for småt til alle de meninger, der flyder rundt. Folk taler i munden på hinanden, grafer fylder skærmen, […]
Du sidder på en café, en person lige over for dig. Hun nikker, siger “ja, jeg lytter”, hendes telefon ligger
I et fuldt mødelokale, et sted på tiende sal, sker der noget lille, som næsten ingen nævner. Den yngste medarbejder
Rummet føles pludselig mere roligt, tankerne bliver mindre skarpe og urolige. Som om nogen i det skjulte har trykket på
Hun taler. Ikke spektakulært, ikke smart formuleret, bare rodet fra en arbejdsdag, der trak ud. Han lytter. Ingen tips. Ingen
Gadelygterne kaster lige præcis nok lys til at bryde skyggerne. En cyklist susede forbi, lidt for tæt på, din krop
På en travl café i København sidder to mennesker over for hinanden. Den ene taler uafbrudt, ordene vælter frem som
Du lægger telefonen fra dig. Ingen pres, ingen panik, ingen stemme i hovedet der skriger, at du skal svare. Den
Du sidder på en café overfor en kollega, som du har haft gnidninger med i ugevis. Stemmerne er stadig høflige,
Men dit blik bliver hængende ved noget andet: hans hænder ligger roligt på bordet, åbne, nogle gange let hvilende på