Det er ikke mange år det nordsjællandske Frederiksværk Stålmand har benene, men alligevel har de på ganske kort tid formået at få banket et superfedt stævne op med race på både den halve ironman-distance og sprintdistancen, hvor sidstnævnte går under navnet Frederiksværk Stålsprint.

Starter vi ud med racet på den halve ironman-distance, blev det til en sejr til Brian Petersen (Halsnæs Tri) og Gry Bandholm (Sigma3), der vandt hos henholdsvis herrerne og kvinderne.

I herrernes race skulle det dog vise sig at blive et utroligt tæt race, da Miroslav Opet (Tri4) fik bragt sig seriøst i front under de 90 kilometer cykling i det nordsjællandske. Obet kunne dermed tage hul på det afsluttende halvmarathon med et forspring på seks minutter til Brian Petersen, som så til gengæld fik lukket hullet med kun få kilometer tilbage.

Da Petersen kom op til Opet, var der dog ikke meget sidstnævnte kunne svare igen med, og så var det altså Brian Petersen der krydsede målstregen som første mand, med Miroslav Opet kun 43 sekunder efter sig på andenpladsen. Derefter skulle der til gengæld gå lige under tre minutter før Wael Adlouni (Roskilde Tri Klub) rundede podiet af.

Nogenlunde på samme måde skulle det gå til i kvindernes race, hvor Anette Bøgh Andresen havde skaffet sig en fornuftig føring i T2. Cirka fire minutter bagved var dog Gry Bandholm, der tilsyneladende havde fundet turboen til løbemotoren frem – hun banker derudaf, sætter suverænt hurtigste løbesplit for kvinderne og krydser målstregen som første kvinde.

Herefter skulle der gå 10,5 minut før Anette Bøgh Andresen (Playground Triathlon) krydsede målstregen på andenpladsen, imens Dorthe Carlsson (tri club dk) rundede podiet af yderligere syv minutter senere.

I Frederiksværk Stålsprint var det Jens Grønbek (Frederikssund Triathlon) der nappede sejren hos herrerne efterfulgt af Magnus Ditlev og Kim Visby (Frederikssund Triathlon), imens det hos kvinderne var Trine Poulsen der sejrede foran Karin Heinecke (Frederikssund Triathlon) og Jeanette Thorning (Fredensborg AK).

Resultater Frederiksværk Stålmand og Stålsprint 2017

Stålmand – herrer

1 Brian Petersen, Halsnæs Tri, 4:43:05
2 Miroslav Opet, Tri4, 4:43:48
3 Wael Adlouni, Roskilde Tri klub, 4:46:33
4 Christoffer Hagemann, Saysky, 4:49:30
5 Mikkel Dissing, Amager Atletik Club, 4:54:29

Stålmand – kvinder

1 Gry Bandholm, Sigma3, 5:16:33
2 Anette Bøgh Andresen, Playground Triathlon, 5:27:02
3 Dorte Carlsson, tri club dk, 5:34:17
4 Kristine Rye Jensen, 5:49:21
5 Christina Rindom, 6:00:08

Stålsprint – herrer

1 Jens Grønbek, Frederikssund Triathlon, 1:17:33
2 Magnus Ditlev, 1:18:43
3 Kim Visby, Frederikssund Triathlon Klub, 1:18:46
4 Joachim Weel Rosbo, 1:24:32
5 Klaus Hallø, Frederikssund Triathlon Klub, 1:24:37

Stålsprint – kvinder

1 Trine Poulsen, 1:36:16
2 Karina Heinecke, Frederikssund Triathlon Klub, 1:36:42
3 Jeanette Thorning, Fredensborg AK, 1:40:48
4 Julie Rosbo, Bagsværd Atletikklub, 1:47:03
5 Rikke Sørensen, Halsnæs Tri, 1:50:25

Alle resultater fra Frederiksværk Stålmand kan ses her, imens resultaterne fra Frederiksværk Stålsprint kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply