Som bekendt, var der masser af dansk succes i Australien i den nu overståede weekend. Én af dem som virkeligt var med til at bidrage til succesen, er den australsk-danske age grouper, Caris Demptster, da hun i Ironman 70.3 Western Australia, sørgede for en smuk dansk andenplads i F25-29, og samtidigt sluttede med en tredjeplads overall blandt kvinderne.
Vi har haft os en lille kort snak med Caris, om hendes egne oplevelser i det australske race, og glæden ved at komme tilbage dertil, hvor hun oprindeligt mødte sin danske kæreste, som senere fik hende til, at rykke teltpælene op og flytte til Danmark.
Meget glad for slutresultatet
Det var en spændt Caris Dempster, som tidligt søndag morgen, stod på startstregen i Busselton i det vestlige Australien. Allerede klokken 5.30 skulle startskuddet lyde, for at have deltagerne sikkert igennem T1, før deltagerne på den hele Ironman-distance, blev sendt afsted.
Ikke desto mindre, så endte det alligevel med at blive et race, som Caris overordnet set, er tilfreds med.
– “Jeg er meget glad for dele af mit race og mit slutresultat. Mit primære mål var, at have nogle stærke 90 kilometer cykling, da det oftest er her jeg fejler,” fortæller Caris dagen derpå, og indrømmer samtidigt, at starten klokken 5.30, var et ret så tidligt tidspunkt at komme i gang på;
– “Mine hjælpere og jeg, vågnede klokken tre om natten, da starten gik klokken 5.30. Så det var virkeligt tidligt om morgenen.”
Lynhurtig svømning sikrede et godt udgangspunkt
Når nu man alligevel er stået op midt om natten for at køre race, så kan man ligeså godt komme i gang hurtigst muligt. Og det var lige præcis hvad Caris gjorde. Der skulle ikke gå mange sekunder fra de første deltagere satte i gang i den rullende start, før hun også havde sat gang i sit festfyrværkeri. Det var nemlig kun 25 minutter og 36 sekunder, som den stærke australsk-dansker skulle bruge, for at svømme fra enden af Busselton Jetty og de 1900 meter ind til T2. Og det fik hende altså på land, som den førende i hendes age group.
– “Jeg besluttede, at starte meget tæt på fronten i den rullende start, fordi jeg godt kan lide at køre mit eget race. Og så gad jeg heller ikke blive fanget i nogen felter. Jeg havde en stærk svømning, hvor jeg i forvejen ikke nogen særlig taktik, udover bare at komme igennem det. Jeg så bare frem til, at komme afsted på min cykel,” forklarer Caris.
Salami-ben afløst af lean fighting machines
At hun så frem til at komme afsted på cyklen, er da heller ikke så mærkeligt. Cyklingen har aldrig rigtigt været hendes stærke side, men i de sidste par år, har hun arbejdet målrettet efter at blive bedre på den front. Og det var hun så sandeligt også blevet.
Hun kom nemlig igennem de 90 kilometer cykling i tiden 2:34:48, og selvom hun desværre nåede at blive indhentet af en enkelt konkurrent undervejs, så er det alligevel en væsentlig fremgang i forhold til tidligere.
– “Mit cykelsplit var ret solidt. Jeg har arbejdet i to år nu, på at få lavet mine salami-ben om til lean mean fighting machines,” fortæller hun med et smil og forklarer videre;
– “Så endelig at køre et cykelsplit som min træner (Martin Jensen, red.) er semi-glad for, er superfedt. Særligt fordi, jeg det meste af tiden cyklede alene.”
Og så var der også lige noget nyt legetøj, som hjalp hende med, at holde fokus hele vejen.
– “Jeg havde også lige fået en wattmåler, så jeg var hele tiden fokuseret på at holde mine watt-tal. Det var første gang jeg kørte race med den, så det var ret sjovt.”
For højt løbepace kostede i sidste ende
Efter at have stillet cyklen i T2 som nummer to, var der kun det afsluttende halvmarathon tilbage. Og med succesen fra cykelruten, var det svært at holde igen på løbet. Noget, som i sidste ende, kostede hende lidt tid.
– “Mit løb var ikke så godt. Problemet var, at jeg følte mig supergodt tilpas og begyndte at løbe pænt hurtigt. Jeg vidste, at jeg ikke var i god nok form til, at holde det pace som jeg startede ud med, men fortsatte alligevel. Jeg kogte ikke over, men jeg ville have haft et meget bedre race, hvis bare jeg havde været konstant fra starten,” forklarer hun om sin afsluttende løbetur på 21,1 kilometer.
Og så var der også nogle tanker undervejs, som sørgede for, at holde Caris’ hjerne beskæftiget.
– “Jeg tænkte også en hel del igennem racet på, hvordan min kæreste, Lars Dyrholm Hansen (som i øvrigt vandt M30-34 på den hele distance, red.), og vores andre venner, klarede sig på den fulde Ironman,” fortæller hun.
Opvokset i området
At køre race i Australien, er ikke nogen uvant ting for Caris. Faktisk er hun opvokset i Perth, som er placeret mindre end et par hundrede kilometer nord for Busselton, hvor søndagens race havde sit udgangspunkt.
Og at være tilbage i Australien for at svømme, cykle og løbe under konkurrence, har været en stor fornøjelse for hende. Særligt fordi, at det var her, at hun mødte sin danske kæreste for nu to år siden.
– “Jeg er fra Perth i Australien og har boet i Danmark med min kæreste i det sidste halvandet år. Jeg mødte Lars her i Perth for to år siden, så at komme tilbage hertil med ham, har været virkeligt lækkert. Og så har det også været fedt, at dele den her oplevelse, med Jens (Petersen-Bach, red.), Esben (Hovgaard, red.), Esbens kæreste Perry og en anden dansk triatlet, Tasja,” fortæller hun glad videre.
Mors madlavning sikrede gode resultater
Når nu at Caris mere eller mindre var på hjemmebane, så var hverken overnatningen eller madlavningen, da heller ikke overladt til tilfældighederne. Og særligt madlavningen, tilskynder hun en stor del af æren for den danske succes. Det var nemlig lavet med kærlighed, af hendes egen mor.
– “Jeg tror at min mors lækre madlavning i den seneste uge, har givet vores hus nogle fantastiske resultater, med Jens på fjerdepladsen, Esben på sjettepladsen og Lars som nummer ét blandt alle age groupere. Og så også mig selv på en tredjeplads overall på 70.3’eren,” slutter en glad, stolt og taknemmelig Caris Dempster.
