De havde gang i noget af det rigtige deroppe på Island. Men på grund af manglende sponsorer og af arrangørernes personlige årsager, har de valgt at lukke tri-eventyret efter kun to år.
Det har arrangørerne af Challenge Iceland netop annonceret på Facebook.
– Vi er ikke glade for at annoncere, at vi på grund af manglende sponsorater (både offentlige og private) og på grund af personlige årsager, ikke længere er i stand til at fortsætte Challenge Iceland, skriver arrangørerne bl.a. på deres Facebook-side (læs hele opslaget i bunden af artiklen).
Et godt koncept tiltrak kendte pro’ere
I sine kun to leveår, havde arrangørerne ellers formået at inddrage Islands barske natur og naturlige forhold i selve ruten. Masser af højdemeter på cykelruten, knap så varmt vand og så masser af blæst.
Når deltagerne var nået i mål, fik de alle adgang til varme bade i store kar.

Netop af disse årsager, tiltrak det islandske stævne flere pro-navne. Heriblandt Heather og Trevor Wurtele, ligesom danske Allan Steen Olesen varmt har anbefalet stævnet. Han har kørt deroppe i begge stævnets to leveår.
I dette års udgave, fik vi i øvrigt en dansk vinder på øen. Det var Katrine Amtkjær Nielsen, der kort efter at være blevet 2’er i IRONMAN Frankfurt, tog en suveræn sejr på Island i F35-39.
Men det er altså slut nu og Challenge Iceland er fremover en saga blot.