I Tri ved Søen tidligere i dag blev der konkurreret over flere forskellige distancer med blandt andre de to professionelle Chris Fischer og Michelle Vesterby på startstregen. Begge de to pro’ere vandt hver deres klasse, imens de øvrige vindere blev Sabina Vistrup og Anders Christensen.

Ved Store Økssø ved Skørping i Nordjylland blev der i dag kørt Tri ved Søen over flere forskellige distancer. Racet er en del af Triathlon for Alle-konceptet, og havde blandt andre de professionelle Michelle Vesterby og Chris Fischer på startlisten – Vesterby på 1/4 jernmand og Fischer på 1/2 jernmand.

På den halve jernmand var Chris Fischer den absolut hurtigste hos herrerne, imens Sabina Vistrup var hurtigste kvinde. På 1/4 jernmand var det Michelle Vesterby der sejrede hos kvinderne, og så tog Anders Christensen sig af førstepladsen hos herrerne.

Derudover blev der også kørt 1/8 jernmand og to forskellige børnedistancer.

Chris Fischer og Sabina Vistrup hurtigst på 1/2 jernmand

På den halve jernmand var det ikke overraskende Chris Fischer der løb med sejren i herrefeltet. Fischer er jo efterhånden en rutineret herre med masser af fart i benene, og det kunne man også se under de 1900 meter svømning, 90 kilometer cykling og 21 kilometer løb.

Således var Fischer 4:03:46 om at komme igennem distancen, imens Mikkel Rosendal Larsen (Silkeborg Motion/Tri Klub) blev nummer to i tiden 4:20:12. Lidt over 13 minutter efter Rosendal Larsen krydsede Brian Nonbo (Team Kona Spirit) stregen på tredjepladsen i tiden 4:33:32.

Også i kvindefeltet på den halve jernmand blev det til en ganske klar sejr. Her var Sabina Vistrup den absolut hurtigste, da hun kom igennem de nordjyske strabadser i tiden 5:15:29. Det var mere end 17 minutter hurtigere end Laila Vejrgang (HTK) der krydsede målstregen som nummer to og 19 minutter hurtigere end Lone Christensen der blev nummer tre.

Michelle Vesterby og Anders Christensen vandt på 1/4 jernmand

Også på den kvarte jernmand var der spredning i resultaterne. Særligt i kvindefeltet. Her var Michelle Vesterby tilsyneladende kommet sig over sidste weekends femteplads i DM Sprint på Tyren, da hun i dag tog sejren med lidt over ti minutter til Heidi Thranum (Aalborg Triathlon Klub) på andenpladsen, imens der skulle gå yderligere fem minutter før Mette Baade (Aalborg Triathlon Klub) krydsede målstregen som nummer tre.

Anderledes tæt var det til gengæld på herrernes kvarte distance, hvor Anders Christensen (Aalborg Triathlon Klub) sejrede. Christensen var lynhurtige 1:58:07 om at tilbagelægge distancen, men kun 3,5 minut efter var klubkammeraten Benjamin Mark Andersen over målstregen som nummer to. Sidste mand på podiet i herrernes race var Thomas Mortensen (Teammortensen.com), der kom igennem i tiden 2:03:45.

Resultater Tri ved Søen – Triathlon for Alle 2017

1/2 jernmand herre

1 Chris Fischer, 4:03:46
2 Mikkel Rosendal Larsen, Silkeborg Motion/Tri Klub, 4:20:12
3 Brian Nonbo, Team Kona Spirit, 4:33:32
4 Jesper Eberhard, Aalborg Triathlon Klub, 4:38:29
5 Kim Møller, Aars Svømmeklub, 4:39:03

1/2 jernmand kvinde

1 Sabina Vistrup, 5:15:29
2 Laila Vejrgang, HTK, 5:32:48
3 Lone Christensen, 5:36:47
4 Natasha Rosendahl, 5:44:46
5 Birthe Brix Vestergaard, Randers Freja Triathlon, 5:58:46

1/4 jernmand herre

1 Anders Christensen, Aalborg Triathlon Klub, 1:58:07
2 Benjamin Mark Andersen, Aalborg Triathlon Klub, 2:01:40
3 Thomas Mortensen, Teammortensen.com, 2:03:45
4 Søren Kofoed, Neverstoppushing, 2:06:23
5 Michael Mortensen, 2:08:21

1/4 jernmand kvinde

1 Michelle Vesterby, 2:14:12
2 Heidi Thranum, Aalborg Triathlon Klub, 2:24:57
3 Mette Baade, Aalborg Triathlon Klub, 2:30:03
4 Karina Bech Kjældgaard, Fredericia Triathlon Team, 2:30:40
5 Pernille Laursen, FFD Kralupy Tri, 2:30:56

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply